Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Nazicellen, der rystede Tyskland

Ny bog om den mest morderiske tyske terrorcelle i nyere tid underbygger billedet af den tyske stats fejlvurderende omgang med trusler fra hjemmeavlede højreekstremister
Moderne Tider
23. juni 2012

Hvordan kunne tre nynazistiske mordere operere antastet midt i Tyskland. I hvilken grad var morderne assisteret af et netværk, og hvor stort og skandaløst er i virkeligheden de tyske myndigheders egentlige svigt i sagen?

Det er disse pinefulde spørgsmål, som stilles og besvares af to undersøgende journalister Christian Fuchs og John Goetz i bogen Die Zelle. Rechter Terror in Deutschland (Cellen. Højreekstremistisk terror i Tyskland, red.). Fuchs og Goetz leverer den første analytiske gennemgang af historien om de tre nazistiske terrorister, der under navnet Zwickauer-cellen blev afsløret sidste år. Forfatterne skåner hverken politi, politikere og medier. Fuchs og Goetz dokumenterer ved nøje research den i bedste fald mangelfulde, i værste fald vildledende kommunikation, der finder sted mellem delstatslige politimyndigheder, forbundspoliti, statsanklagere og efterretningstjenesten Verfassungsschutz. Opklaringsarbejdet styres af myndighedernes massive fejlvurdering af risikoen for højreekstremistisk terror.

»Alle deltagere i mødet mellem delstat og forbund er sikre på, at der på daværende tidspunkt ikke blev planlagt nynazistiske attentater; der er heller ingen tegn på, at højreekstremister har anskaffet sig våben eller sprængstof (…) På den højreekstremistiske scene findes der i øjeblikket ingen diskussion sted, som bekræfter brugen af vold«, lyder det i 2003 på et møde mellem delstatspoliti, forbundskriminalbetjente og repræsentanter for indenrigsministerium til et møde. På det tidspunkt har den nazistiske terrorcelle allerede fire mord på samvittigheden.

Brandattentater

Goetz og Fuchs tager os med tilbage til halvfemsernes Østtyskland, en tid, der satte sit afgørende præg på trioen. I kølvandet på kommunismens sammenbrud, oplever Tyskland en opblomstring af nynazistisk vold. Ikke færre end tolv personer myrdes af tyske nynazister i perioden mellem januar 1990 og september 1991. I løbet af halvfemserne bliver brandattentater på asylcentre til hverdagsfænomener i Tyskland. Tyske konservative politikere nedtoner hændelserne, men arbejder samtidig på at afskaffe asylretten.

Det er i samme turbulente år i den tyske historie, at tre unge mennesker med højreekstremistiske sympatier møder hinanden i en ungdomsklub i den østtyske by Jena. I et miljø, der i et vist omfang består af øldrikkende og uorganiserede hooligans, opfatter de tre unge mennesker selv som elitefortroppen. Akademikersønnen Uwe Mundlos er den belæste, der blandt andet sætter vennens mor på plads i politiske diskussioner om Anden Verdenskrig. Halv-rumæneren Beate Zschäpe er ideologisk overbevist om det tyske folks overlegenhed og brænder for sagen. Uwe Böhnhardt dyrker Rudolf Hess og har voldelige tilbøjeligheder, men holder sig i vid udstrækning fra alkohol. I venstreorienterede kredse i Jena lyder rygtet: »Hvis I ser Böhnhardt, så løb!«

Bombeattrapper

I løbet af halvfemserne forfærdes Uwe Mundlos, Beate Zschäpe og Uwe Böhnhardt ideologisk i scenen omkring ’Thüringer Heitmatschutz’, en nynazistisk gruppering organiseret af Tino Brandt, der senere skal vise sig at fungere som meddeler for den tyske efterretningstjeneste Verfassungsschutz. Fra midten af halvfemserne begynder Böhnhardt og Zschäpe deres egentlige terroristiske karriere med at placere bomber ved venstreorienterede og jødiske mindemærker i Jena. Politiet afhenter Böhnhardt og finder frem til hans bombeværksted i en garage uden for byen, men en kriminalbetjent sender ham hjem med ordene: »Din arrestordre kommer snart.« Dermed får Böhnhardt afgørende lejlighed til at advare sine to kumpaner. I første omgang slår trioen sig ned i en lånt lejlighed i Chemnitz, få hundrede kilometer fra hjembyen Jena. Først en måned efter gruppens flugt udsender politiet i Thüringen en officiel efterlysning. I september 2000 er gruppen klar til mord. På en parkeringsplads i Nürnberg nedskyder Böhnhardt og Mundlos den tyrkiske blomsterhandler Enver Simsek på en parkeringsplads i Nürnberg. Han bliver den første af i alt ni tilfældigt udvalgte ofre, der har deres hudfarve til fælles. I efterforskningsarbejdet stiller tysk politi sig magtesløst an og anser forbrydelserne for at have forbindelse til interne opgør i den tyrkiske mafia, mens tyske medier taler om »döner-mordene«. Mordserien stopper definitivt i efteråret 2011, da Mundlos og Böhnhardt nødtvunget begår selvmord efter at være blevet omringet af tysk politi efter et mislykket bankrøveri.

Die Zelle besvarer således ikke radikaliseringens gåde, men leverer et stykke velresearchet og overbliksdannende journalistik om et af de største traumer i den tyske efterkrigstid siden RAF.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip C Stone

Troels Heeger -

...operere antastet...
I løbet af halvfemserne forfærdes...i scenen omkring...

Jamen, det må være operere uantastet. Og det må vel være færdes
og ikke forfærdes.