Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Asiatisk på kryds og tværs

Der findes to slags mennesker – dem, der synes asiatisk mad smager af opvask, og dem, der synes, det smager usandsynlig godt. Nam Nam i København gør sit for at overbevise skeptikerne
I Singapore er det almindeligt, at man hver især bestiller, hvad man synes vil være det bedste bidrag til middagen, hvilket alle ved bordet så deler på kryds og tværs af tallerkenerne. Sådan kan man også med fordel gøre på Nam Nam på Vesterbrogade i København.

I Singapore er det almindeligt, at man hver især bestiller, hvad man synes vil være det bedste bidrag til middagen, hvilket alle ved bordet så deler på kryds og tværs af tallerkenerne. Sådan kan man også med fordel gøre på Nam Nam på Vesterbrogade i København.

Tine Sletting

Moderne Tider
21. juli 2012

Den skønne danske sommer piskede mig koldt i ansigtet, mens jeg gik fra Hovedbanegården og ned ad Vesterbrogade. Sommeren havde måske en dårlig dag? Hvem ved? Måske var den bare træt af ræset? Hvert år de samme forventninger til sol og varme, der bare skal leveres i baghaverne, i sommerhusene, på stranden og overalt i det danske landskab. Alle disse forventninger.

Sommeren havde det måske lidt sådan:

»Hey, skal vi ikke lige prøve det her: kold syreregn og blæst? Jeg mener, hvis ikke man tager chancer en gang imellem, så finder man jo ligesom aldrig Higgs-partiklen eller … vel?«

Well, well, weeeell, det gjorde mig nu ikke noget, for jeg skulle et lille smut til Singapore med Tone og ikke nok med det, bagefter skulle vi se Neneh Cherry & The Thing på Jazzhouse. En sådan ret fed aften med andre ord, som selv en sommer med alternative vejrideer ikke kunne ødelægge.

Vi havde bestilt bord ret tidligt for at kunne nå det hele. Jeg kom først og læste lidt om, hvorfor Nam Nam havde en halvsløj smiley (noget med noget kød, der ikke var kølet tilstrækkeligt hurtigt ned) og tænkte, at det sikkert bare var begyndervanskeligheder, og fik ellers straks anvist et bord af aftenens vært.

Der er ret tjekket indrettet på Nam Nam, med klare referencer til Singapore i farvevalg og materialer, uden at det er sådan noget similihalløj – dygtig indretningsarkitekt og fin sammenhængende grafisk identitet fra menukortene til stoledesign og farver på borde og paneler.

Selv om Nam Nam er ny, har man kunnet spise det dansk-malaysiske par Michael og Tin Pang Larsens gode mad før, i Dragør, da de havde Restaurant Nams Kusine, som Nam Nam på Claus Meyers initiativ er en direkte aflægger af.

Vi tog det hele let denne aften og bestilte uden videre lemonade til Tone og et glas bobler (Sekt Riesling Mosel Stein) til mig. Det var fremragende.

Ti kilo cashewnødder, tak

På menukortet kan man læse, at man i Singapore ofte hver især bestiller, hvad man synes vil være det bedste bidrag til middagen, hvilket alle ved bordet så deler på kryds og tværs af tallerkenerne. Det ville vi da også gøre, og vi bestilte en skål med blandede snacks først og dernæst en stribe mindre retter.

Vi fik vores drikkevarer og ret hurtigt også de blandede snacks. Jeg fortrød lidt, at vi ikke specifikt havde bestilt stegt fiskeskind, men det var nu også godt, det, vi fik serveret i skålen: sprødt frittede, friske krydderurter og kikærter med en tyk cremet yoghurtdip som den klare favorit. Derudover var der cashewnødder ristet sprøde med friske karryblade, chili, spidskommen og havsalt, som jeg kunne have spist ti kilo af, samt hjemmelavede rejechips (ja, hjemmelavede), der smagte, som rejechips gør.

Der var frø fra gnetum gnemon-træets røde kaffelignende bær, ristet og derefter banket flade i hånden, stegt sprøde og drysset med havsalt lige før serveringen. De var lækre og stod særlig godt til boblerne. Pickles af udskårne, let tørrede grøntsager syltet i riseddike med masser af citrongræs, galanga og frisk gurkemeje, garneret med friterede hvidløg, friske krydderurter, ristede sesamfrø og jordnødder mindede mig om det koreanske køkken. Vi kom godt rundt i Asien her. Singaporekøkkenet er da også kendetegnet ved et kosmopolitisk miks af de andre asiatiske køkkener.

Næste servering kom ind. En slags tynd pandekage, roti prata, der kan serveres med alskens fyld. Vi fik flying cheese: frisk ost, grønne blade, grøn chili og koriander. Den var underlig tam i det, men de friske røde chilier, der toppede den, gav den alligevel luft under vingerne.

Jeg fik fat i en af de travle tjenere og fik bestilt husets sauvignon blanc (Fruili, Bastianich). Sauvignon blanc synes jeg måske går endnu bedre til asiatisk mad, end øl gør. Der er noget med nogle limetoner, der bare passer perfekt til den asiatiske smagspalet.

Lynstegte blæksprutter og skylleskåle

Så fik vi ellers bordet fuld af småretter. Det viste sig, at indretningsarkitekten ikke var så dygtig alligevel, for hun havde ikke taget højde for serveringspraksis på Nam Nam; det var lidt svært at få plads til det hele på det lille bord. Det lykkedes på en eller anden måde, og det hele så ekstremt yummi ud. Der var råmarineret torsk, syrligt og sygeligt lækkert. Lynstegte danske blæksprutter og krabber – med skylleskåle, heldigvis. Og endelig dansk jomfruhummer (eller »Local Norwegian Lobsters«, som var den engelske oversættelse på samme menukort) bedækket (det stod der altså også i menukortet) med sort pebersovs. Det hele serveret med alle mulige kombinationsmuligheder af friske krydderurter og marinader, der kom tæt på den hellige umami – den forstærkende kombination, der kan opstå, når forholdet mellem bitter, syrlighed, sødme, fedme, salt er afstemt rigtigt.

Der findes to typer mennesker – dem, der synes asiatisk mad smager af opvask, og dem, der synes det smager grotesk godt. Nam Nam vil nok få de fleste over på grotesk godt-holdet.

Det var ganske overdådigt, og egentlig var vi mætte, men i professionelt øjemed måtte jeg lige klemme en kødret ned, så jeg bestilte en duck five spice tau cho, langtidsmarineret and med ingefær, forårsløg og ’five spice’ (en særlig krydderikombination) serveret med Nasi Kuning-ris samt sommerkål, broccoli og ananas. Det hele lynstegt med ingefær, peber og citronsirup. En gedigen anretning, som man som sådan godt kunne nøjes med, hvis man ville blive mæt. Vanvittig velsmagende.

Vi skulle hurtigt videre og fik regningen på små 1.200 kroner, inklusive en cocktail (Singapore gin sling) og en øl til dessert. Men det kan sagtens gøres billigere – de fire fyre ved bordet ved siden af, der skulle til Pearl Jam-koncert, spiste og drak for kun 1.100 kroner i alt.

Nam Nam giver baghjul til de fleste asiatiske restauranter i København, og uden at være haute cuisine er det topklasselækkert. Du kan spise der hurtigt og billigt eller i længere tid og noget dyrere alt efter humør og lyst. Der er plads til cirka 60 siddende gæster. Det kan anbefales.

Og Neneh Cherry? – hun vandt 10-0 på knockout.

 

 

Nam Nam, Vesterbrogade 39, 1620 København V, tlf. 4191 9898, www.restaurantnamnam.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her