Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

En falsk sommers sorte øl

Berlin huser ikke Tysklands bedste øl, men der er alligevel lækre sager at hente med smagsnuancer et sted mellem kaffe og chokolade
Moderne Tider
28. juli 2012

Når dette læses, er det da meget muligt, at solen skinner fra en skyfri himmel – at den med en længsel eftertragtede sommer omsider har meldt sin ankomst (utvivlsomt for en uhyre kort bemærkning), men i sidste uge i Berlin var vejrliget så svigefuldt som hertillands, og desværre var der kun sjældent opmuntring at hente på de knejper, deres mundskænk forvildede sig ind på, når endnu en omgang styrtregn stod ned fra den stort set permanent overtrukne himmel.

Berlin er ikke Tysklands ølmekka. Byen har bevaret sin skrammede charme og herlige metropolatmosfære, bevares, og er behageligt fri for snobbisme. Men når det kommer til fadøl, er vi tilbage i den industrielle tidsalders pilsnermonotoni. Becks, Schultheiss og Berliner Kindl tilfredsstiller ikke den kræsne ølturist, og den vel eneste indfødte genreøl, Berliner Weisse – den berømte hvedeøl, der undertiden serveres med schüss i form af et skvæt hindbærsirup eller lignende – egner sig bedst til netop sommervarme dage.

I Berlins ølhaver kunne man dog sidde under parasoller, der skærmede mod regnen, og gøre sig til gode med en anden lokal østtysk ølspecialitet. Schwarzbier har sin oprindelse i Thüringen og Saxen og drikkes fremdeles mest i det gamle DDR. Hofmærket er her Köstritzer, der angiveligt er brygget siden 1543.

Schwarzbier byder logisk nok på de samme smagselementer fra hårdt ristede malte, som vi kender fra porter og stout, nemlig bitter chokolade, kaffe, lakrids, røg, men da der også indgår pilsner- og/eller münchenermalt, og øllen brygges ved undergæring, er den mere i familie med pilsneren.

Köstritzer er sort som ibenholt, ikke videre skummende med en ganske forfinet aroma af karamel, ristet pumpernikkel, mørk frugt og pilsnergær. I smagen er vi et eller andet sted mellem kaffe og chokolade med antydning af blommer og fuldmodne kirsebær, der fører i en jordagtig humlet finish. Det var den bedste øl, jeg fik i Berlin i denne omgang. Man kan gribe sig i at glemme, at det stadig er et industriprodukt.

Men selvfølgelig kan det gøres endnu bedre. Og hvor Köstritzer kan være svær at få herhjemme, så føres nu fremover den meget elegante Schwarzer Kristall i Magasin du Nord, fortjenstfuldt hjemtaget af Løgismose vin. Den sorte krystaløl stammer fra Appenzell i det nordøstligste Schweiz – alpenationens mest tilbagestående kanton, hvor kvinder først fik stemmeret i 1990 (og kun fordi forfatningsdomstolen gennemtvang det), og minareter omfattes med maksimal mistro. Øllen er til gengæld i tindrende klar balance med indslag af nødder, figner og flødekaramel i den kaffedominerede aroma, der i smagen suppleres af mørk chokolade, harpiks og meget mere kaffe.

De bedste danske schwarzbier-øl fås enten på Møns Brygshus eller hos Raasted ved Randers, men de er mig bekendt ikke i almen distribution – man må til kilden. Det er til gengæld Black Ale fra Thisted Bryghus, der som overgæret dog næppe kan siges at overholde genrekonventionen, men porter eller stout er den endnu mindre. Det er en kraftig og karismatisk øl med noter af harpiks, soja og grapefrugtskal, der har fået en ordentlig dosis humle oveni.

Dark Helmet fra South Carolina skulle have været testens piece de résistance, men jeg frygter, vi er for langt væk fra Tyskland her. For det første er der for meget skum og kulsyrelivlighed, og kaffearomaen skæmmes af toner af brændt træ og jordnød.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her