Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Dråbefangst

Så blev det eftersommer, det kræver lidt fornyelse i glasset
Moderne Tider
18. august 2012

»Jeg gider altså ikke gå i vuggestue. Jeg vil have ferie!« Livsarvingen var ikke tvivl om, at virkeligheden trængte sig på mandag morgen, og hun var ikke ene om at længes mod det sommerland, den lille familie netop havde forladt.

Med selvmedlidenheden svulmende i brystet blev barnet nu afleveret alligevel, og på vej mod eftersommerens første arbejdsdag blev ferien evalueret: Vejr rimeligt. Gæsterne bidragende. Familielivet glimrende. Maden i top og den medbragte vin acceptabel. Altså en fin sommer blandt landliggerne.

Sæsonens mest spøjse observation var, at solnedgangspladserne breder sig rundt omkring i sommerlandet. Det er kommunalt anlagte udsigtspladser, hvor folk kan samles sidst på dagen og betragter solens gang. Der ’iihes’ og ’aahes’, og til klummistens store forbløffelse har det vist sig, at der visse steder klappes. Et bifald for, at solen gør det, den nu engang gør.

Solnedgang

En smule research har afsløret, at skikken kommer fra Skagen, hvor den type landliggere, der tror, at de er ’på’ Skagen snarere end ’i’ Skagen, har indført den. Fjernt ligger det selvfølgelig en mavesur klummeskriver at påstå, at de hellere skulle få sig et liv, men alligevel. Klappe? Af solen? Vorherre bevares. Heldigvis har Klaus Rifbjerg i et tv-program fortalt historien om, at Poul Henningsen, der jævnligt var sommergæst i Skagen, ved lyden af applausen fra solnedgangspladsen udbrød: ’Nå. Så gik lortet ned igen’. Det er rart med folk, der kan skære tingene ud i pap.

Opmuntret ved tanken om, at der trods alt er ting i sommerlandet, man snildt kan undvære, er det ikke blot tid til at gå på arbejde igen, men også tid at kaste et blik på, hvilke vine der skal bære en gennem eftersommeren. En spansk 2011 Quintaluna på ren Verdejo er et saftigt og frugtrigt bud på et glas hvidvin til den solnedgang, de andre klapper af, og skal der tankes op med velsmagende dagligvin i den lidt bedre ende, er Pesquie Terrasses fra Ventoux god eftersommervin med fin Rhônesmag.

Tøver man lidt med at skifte til de rigtig kraftige vine, giver Renato Rattis Langhevin på Nebbiolo i årgang 2010 alligevel masser af smag, og søger man en glidende overgang til det efterårskraftige kan Col Dórcia Rosso di Montalcino 2011 anbefales. Den har alt, hvad man med rimelighed kan forlange af en kvalitetsrosso, men uden at vælte en omkuld.

Lad være med at klappe

Er man allerede nu klar til det mere kraftfulde, er der tre stærke bud i denne uge: Fra MacLaren Vale en Footbolt 2009 Shiraz med masser af australsk kampkraft, der kan holde kølige nætter på afstand.

En Sasso Grande Montefalco Sagrantino 2008, der har en næsten læderagtig bouquet og alligevel stor elegance – og endelig en Milanti Aglianico, der til prisen nok er ugens bedste bud. Sasso Grande smager utrolig godt og har mere elegance end de to andre, men Milantiens pris er svær at komme udenom. Den har nogle af Amarones kvaliteter, men er i høj grad sin egen.

Og Footbolt gør det, som australsk Shiraz skal: overvælder med sin kraftige og mættende frugtsmag. Alle tre er værd at teste, men det er nok Milantien, der skal bygges vinterforråd op med.

Og skulle der blandt læserne være folk med landligger-abstinenser den kommende tid, så pas på med at forsøge at applaudere rødvinsindtaget. Man ved aldrig, om naboen kan sin PH og tænker: ’Nå. Nu har de tømt lortet igen’.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her