Læsetid: 7 min.

Den operative terrorist

Terrorens entreprenører og praktikere har en bemærkelsesværdig evne til at holde sig under både forskningens og efterretningstjenesternes radar. Ny grundigt researchet bog portrætterer Khalid Sheik Mohammed – manden der planlagde 11. september
Entreprenøren. Khalid Sheik Mohammed umiddelbart efter tifangetagelsen i Pakistan i 2003. Først nu - ni år efter - kan der tegnes et nogenlunde dækkende billede af mandens liv.

Entreprenøren. Khalid Sheik Mohammed umiddelbart efter tifangetagelsen i Pakistan i 2003. Først nu - ni år efter - kan der tegnes et nogenlunde dækkende billede af mandens liv.

18. august 2012

CIA og FBI manglede i mange måneder efter terrorangrebene 11. september 2001 en basal forståelse af, hvordan angrebet egentlig var blevet sat op. I de efterfølgende uger kunne man på baggrund af lufthavnsvideoer og rejsepapirer sætte navn på de 19 døde flykaprere, som havde udført aktionen, og i december 2001 kunne man se Osama bin Laden, som i en privatvideo fra Afghanistan pralede af angrebet og omtalte kaprerne som medlemmer af al-Qaeda. Men mellem den ideologiske leder og de døde ’fodtusser’ var der et tomrum.

Hvem havde konkret udtænkt den effektive plan om flyene mod udvalgte amerikanske mål, sammensat holdet af 19 mænd fra Saudi-Arabien, Yemen og De Forenenede Arabiske Emnirater og fået den enorme globale logistisk til at gå op med at skaffe amerikanske visum, finansiere flytræning, troværdige dækhistorier og gemmesteder i USA?

Selv om al-Qaeda omkring 2001 havde relativt mange medlemmer, tilhængere og affilierede med onde hensigter, havde meget få mennesker i verden kapacitet til at udtænke og udføre en sådan aktion. Efter mange måneders langsom og omfattende analyse, skulle det vise sig, at manden hed Khalid Sheik Mohammed – en mand, som i lange perioder og i modsætning til al-Qaedas ledere ikke tiltrak sig større opmærksomhed.

At finde KSM

På trods af hans enorme virke som topterrorist i både 1990’erne og 2000’erne, hans spektakulære tilfangetagelse i Pakistan i 2003 og den efterfølgende tortur på Guantánamo og den problematiske retssag mod ham, har der længe ikke været mange informationer om Khalid Sheik Mohammed. Først nu i 2012 kan vi efterhånden stykke et nogenlunde dækkende billede af manden sammen.

På baggrund af grundig research, interviews med centrale efterforskere i CIA og FBI, lækkede informationer på WikiLeaks og interview med KSM’s pårørende har de to journalister Terry McDermott og Josh Meyer skrevet en både grundig og spændende bog om den ’entreprenør’, der mere end nogen anden stod bag 11. september-angrebene og i øvrigt en lang række andre terrorangreb.

Bogen The Hunt for KSM opridser på den ene side, hvordan særligt de to amerikanske efterretningstjenester FBI og CIA i 1990’erne og 2000’erne konkurrerede om, hvem der skulle lede og styre bekæmpelsen af terrorisme. Ofte med det resultat, at informationer og spor blev glemt eller endda gemt for hinanden. Selv om Khalid Sheik Mohammed allerede var involveret i nevøen Ramzi Yousefs bombeangreb på World Trade Center i 1993 og senere i midten af 1990’erne sammen nåede meget langt i planlægningen af at sprænge op til 10 vestlige rutefly i luften over Stillehavet, blev efterforskningen af ham nedprioriteret i takt med, at Osama bin Ladin blev omdrejningspunktet for amerikansk terorbekæmpelse i slutningen af 1990’erne. Paradoksalt nok brugte man mere tid på at undersøge al-Qaedas ideologer – og derefter Saddam Husseins luftige forbindelser til gruppen – end på at løbe sporene ned til deres mest effektive operatører – de folk som faktisk havde vist, at de kunne gennemføre angreb. Først i 2003 lykkedes det at finde og fange Mohammed.

På den anden side kaster bogen et lys over det enorme arbejde, Khalid Sheik Muhammed fra midten 1990’erne lagde i at opbygge et globalt netværk af finansielle og operative kontakter, der kunne hjælpe ham i de forskellige aktioner. Det er fascinerende at læse, hvordan Muhammed, der er uddannet ingeniør og taler et utal af sprog, i 10 år ubesværet rejser mellem Asien, Vesten og Mellemøsten med falske papirer produceret i Pakistan, skuffeselskaber i Malaysia og med en officiel ansættelse i et af Qatars ministerier. Han er i stand til at udarbejde et ene plot efter det andet, rekruttere lokale håndlangere til at udføre angrebene, og samtidig altid selv kun efterlade et minimum af spor.

På den måde tegnes billedet af en professionel entreprenør, der kan et håndværk, han udfører for sig selv eller for grupper med nogenlunde samme verdenssyn. Men han er primært sit eget projekt. F.eks. var han aldrig optaget i al-Qaeda, men arbejdede for blot dem. Det var ham, som allerede år inden 2001 forelagde Osama bin Laden planen for 11. september-angrebene, og i flere omgange måtte Khalid overbevise bin Laden om at sanktionere og finansiere angrebet.

Bogens styrke ligger i, at den både i dækningen af efterretningstjenesternes lange opklaringsarbejde og i skildringen af Khalid Sheik Mohammed liv trækker på førstehåndsvidner, hvoraf flere først nu er stået frem. De to journalister indskriver sig dermed i en imponerende række af ’undersøgende journalister’, der i mange år har leveret grundigt researchede bøger om al-Qaeda og ’krigen mod terror’, og som ud over McDermott og Meyer, tæller journalister som Peter Bergen, Lawrence Wright og Jason Burke.

Mystikken omkring KSM

Khalid Sheik Mohammeds historie og profil er interessant, fordi han ganske givet ligner andre terroristiske entreprenører eller operatives, som de engelsksprogede efterretningstjenester kalder dem. Sjældent har journalister eller terrorismeforskere indsigt i, hvordan disse personer lever, tænker og opererer. I modsætning til al-Qaedas strategiske tænkere og ledere, som optræder i medierne i kraft af deres lederpositioner er genstand for megen analyse og diskussion, er al-Qaedas operative agenter oftest fraværende. Dette på trods af at de i modsætning til al-Qaeda lænestolskrigere faktisk er den faktor, som gør det muligt at gennemføre et terrorangreb. Uden mænd med operationel kapacitet bliver selv de ondeste intentioner ikke omsat i angreb.

Vi ved en masse om Osama bin Laden og den nuværende leder Ayman al-Zawahri, men navne som Khalid Sheik Mohammed, Rashid Rauf, Fazul Abdullah Mohammed og Iliyas Kashmiri vil for de fleste være ukendte, selv om de hver især var de logistiske praktikere bag henholdsvis angrebene 11. september i USA, Londonbomberne i 2005, ambassadebomberne i Kenya og Tanzania i 1998 og Hedley-plottet mod Jyllands-Posten. Det er først i dag – i flere tilfælde over 10 år senere – vi får et indblik i deres liv, overvejelser og modus operandi gennem de seneste års lækkede informationer fra WikiLeaks, deres egne dagbøger og interviews med pårørende, og her viser sig ofte meget pragmatisk tænkende mennesker, der ganske vist skeler til ideologiske dogmer og terrorgruppers hierarkier, men som ofte opererer autonomt eller freelance-baseret og primært er praktisk fokuseret på næste operation.

I gennem både McDermott og Meyers beskrivelse af Khalid Sheik Mohammed men f.eks. også i den nu afdøde Fazul Abdullah Mohammeds dagbøger (hovedmanden bag ambassadebomberne i Kenya og Tanzania i 1998) får man fornemmelse af, at selve terrorhandlingen går forud for den strategiske tænkning. I modsætning til ledere som bin Laden eller Zawahiri synes aktionens gennemførelse oftere at være af større betydning, end de ideologiske skriblerier egentlig retfærdiggør. Der er tale om en helt anden mennesketype end den terrorist, vi oftest ser i al-Qaedas kendte ledere.

Breivik

Det er fristende at sammenligne KSM med norske Anders Behring Breivik. De er begge entreprenante terrorister, som begge står bag den praktiske udførsel af de to mest dødelige angreb i Vesten i de sidste 20 år, og begge har et afslappet forhold til gruppehierarkier og dogmatisk ideologi.

F.eks. har de begge hævdet at repræsentere grupper, som ingen har kunnet bekræfte eksistensen af, og som sandsynligvis kun består af dem selv. Hvor Breiviks talte om sine Tempelriddere, opfandt Khalid Sheik Mohammed og Ramzi Yousef i 1990’erne en Liberation Army, som vist ikke talte andre end dem selv.

Ligesom det var tilfældet med Khalid Sheik Muhammed kunne man få tanken, at Breivik var mest interesseret i at lave et professionelt terrorangreb. Selv om Breivik sammenklippede et halvt ideologisk, halvt teknisk dokument forud sin aktion, fremstår de begge mere ’handlende’ end ’tænkende’, og det først og fremmest er deres eget projekt og de konkrete angreb, som de forsøger at realisere.

Hvis parallellerne mellem Breivik og Khalid Sheik Muhammed holder, er der mindst to overvejelser, man kan gøre sig:

For det første, hvorfor denne praktiske terrorist tilsyneladende ofte falder uden for såvel terrorismeforskningens som efterretningstjenesternes net. Både Breivik og Muhammed levede stort set ukendt for offentligheden og efterretningstjenesterne, indtil deres terrorhandlinger så dagens lys. Vægtningen mellem analysen af terroristernes ideologer og terroristernes entreprenører er svær, og det er nemt at forfalde til at analysere de terrorister, som vi kan se på nettet, og negligere de terroristiske håndværkere, som er svære at få informationer om.

For det andet er det påfaldende at sammenligne, hvor forskelligt disse to mænd behandles efter deres tilfangetagelse. Selv om der har været politisk virak omkring Breiviks retssag – er han sindssyg og kan han straffes? – har man i Norge kørt en åben rettergang, hvor Breivik har udstillet sig selv som en virkelighedsfjern fanatiker. I modsætning til den norske retssag har Khalid Sheik Mohammeds tilfangetagelse og retssag været præget af, at han er blevet grundigt torteret på Guantánamo og gang på gang nægtet en almindelig retssag. På den måde har USA desværre forvandlet en førhen ukendt terroristisk entreprenør til et verdenskendt symbol på, hvad Khalid Sheik Mohammed netop anklagede USA for at være.

 

 

Søren Hove er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Retssystemerne over hele verden slås med hvordan de skal dømme og straffe i disse sager.

Man mangler måske "mentalt uegnet til frihed" som retsbegreb.

I sagen om Breivik, der skal have sin dom i næste uge, frygter et flertal af befolkningen "mentalt uegnet til straf" dommen.

lene johansen

Lige præcis - og hvordan så vores modstandmænd (også kaldt terrorister) ud efter at være i nazihænder - nok ligesådan???

Henrik Darlie

Rul til toppen af siden - der er ham med krøllerne.
Han har efter sigende fået en del vand i hovedet, hvis man kan tillade sig at sige det på den måde.

Lars jeg tror at grunden til at de fleste ikke vil eller ønsker at tro at terrorangrebet d. 11 Sep var planlagt og udført af de selv samme mennesker som stod til at tjene styrtende med penge på krigen i Irak er, at det simpelthen er for mindblowing at de folk som ellers skulle beskytte én, også er gerningsmændende.

Det er en form for selvbeskyttelse når hjernen ikke kan kaperer den nye information som ikke passer overens med ens forestilling om hvordan verden hænger sammen. Derefter lukker hjernen af for alt rationel tænkning og prøver at beskytte sig selv mod denne nye farlige information som ellers kræver at man ser verden og sammenhængende i denne på en fordomsfri måde.