Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Filmstjerner i virkeligheden

Det er en bog til broderskabet. Da han var dreng i Alaska, læste han eventyrlige beretninger om soldater, der kom op på stranden for at gennemføre et for nationens sikkerhed afgørende overraskelsesangreb...
Moderne Tider
15. september 2012

Det er en bog til broderskabet. Da han var dreng i Alaska, læste han eventyrlige beretninger om soldater, der kom op på stranden for at gennemføre et for nationens sikkerhed afgørende overraskelsesangreb. Eller soldater, der firede sig ned i reb fra en helikopter for at henrette fjendernes leder. Og det var på grund af disse beretninger, at han blev amerikansk elitesoldat. Han ville kæmpe deres kamp, og han ville leve deres liv. Og nu efter 10 års tjeneste i elitestyrkerne NAVY SEALS har han skrevet en bog, som nye generationer af drenge og piger kan læse om det fantastiske fællesskab og de fantastiske missioner: No Easy Day. Han er dannet af den slags bøger, og nu har han selv skrevet en dannelsesbog til de næste unge mennesker, som vil kæmpe i en højere sags tjeneste:

»Vi er ikke superhelte,« skriver forfatteren, som af sikkerhedshensyn holder sit rigtige navn skjult og udgiver bogen under pseudonymet Mark Owen:

»Men vi deler alle den fælles forpligtelse til at tjene en sag, som er større end os selv. Det er et broderskab, som binder os sammen, og det er den forpligtelse, som gør det muligt for os frivilligt at ofre os for hinanden.«

Den oplagte anledning til bogen er henrettelsen af Osama bin Laden, som Owen deltog i. Og meningen med bogen er, at bruge den heroiske episode til at fortsætte den store fortælling om det heroiske liv og det enestående fællesskab som elitesoldat. Som Owen skriver:

»Siden jeg var barn, har jeg læst om soldaterne, som faldt i baghold i Mekongdeltaet. Nu var jeg i gang med at kaste mig ud i min første kampaktion. Jeg havde tænkt over det, jeg havde læst om det, og nu var jeg klar til at gøre det i virkeligheden.«

Livet som elitesoldat

Den store fortælling er ikke bare for rekrutteringen af nye soldater. Den inspirerer dem også til at yde deres yderste, når de er ude i felten. Owen fortæller blandt andet, hvordan elitesoldaterne ofte bruger ventetiden på deres missioner på diskutere, hvem der skal spille dem selv i filmversionen af deres kampe. Sammen forestiller de sig deres slag som scener i spillefilm.

Alle lider ifølge Owen af opmærksomhedsforstyrrelser. De kan for eksempel ikke sidde stille og se en hel spillefilm, fordi de ikke finder tilstrækkelig ro til at abstrahere fra omgivelserne. De kan som regel ikke falde i søvn, hvis de ikke tager sovemedicin. Og når de kommer hjem til deres familier, er de fraværende. De keder sig i det uvirkelige hverdagsliv og venter på, at de bliver kaldt ud til virkeligheden igen. De lader, som om de er optaget af den mekaniske normaltilsværelse, men de længes efter kampen på liv og død. Derfor oplever de også et andet nærvær med soldaterkammeraterne end med deres venner, der arbejder som ejendomsmæglere og automekanikere.

Når Owen ser indslag på tv fra verdens brændpunkter, håber han på det opkald, som sender netop ham ud for at skyde piraternes leder eller befri de amerikanske gidsler. Han ser problemer fra hele verden på tv, og han opfatter sig selv som det værktøj, der kan sendes ud for at løse problemerne:

»Den beskidte hemmelighed bag det hele er, at alle – inklusive mig selv – elskede det. Vi ville have det opkald hver gang, hvilket betød, at alt andet i verden kom i baggrunden.«

De gør det ikke for politikernes skyld. Det fremgår af bogen, at de bestemt ikke er store tilhængere af Barack Obama, men modstræbende erkender, at deres henrettelse af Osama bin Laden kan blive brugt til at få ham genvalgt. De gør det heller ikke for udbredelsen af menneskerettigheder over resten af kloden:

»Det føltes, som om vi skulle udkæmpe et slag med den ene hånd, mens vi skulle udfylde papirer med den anden,« skriver Owen sarkastisk om kravene til overholdelse af sanktioner i kampzonen.

Ikke alene foragter han reglerne, fordi de er lavet af folk langt væk fra krigens realiteter, men også fordi afghanerne og irakerne dygtigt bruger dem imod amerikanerne. De kommer ifølge Owen hele tiden med falske anklager om mord på uskyldige bønder, og de opfinder krænkelser for at opnå fordele.

Når man læser No Easy Day, får man det indtryk, at det mest er kampen selv, der tiltrækker elitesoldaterne. De er optaget af intensiteten i operationerne og de eventyrlige øjeblikke. De er også engageret i kampen for deres eget fællesskab, for at deres medborgere kan være trygge og sikre.

Hvis bare de selv slipper for det trygge hverdagsliv, der minder dem mest om døden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Filmstjerner på narko

Jeg forestiller mig karrieren starter som den lidt urolige dreng i skolen. I dag ville han måske have en diagnose som lettere adhd ramt.

Han søger konstant spænding, for at skubbe hans i forevejen høje arousal niveau, for at få udløst den adrenalin som gør det rart at være i kroppen. Det der er rart bliver defineret som virkeligheden.

Den der udvælges videre i karrieren er dem der har et højt treshold for at tricke udløsningen af adrennalin. Det betyder at de vil stræbe mere og mere, vil være opmærksomme i natten gennem mange timer for selv det mindste signal til action. Deres hjerne vil arbejde på højtryk.

Hele deres opvækst er flimmer, skift og korte indtryk. Spandevis af gud, konge og fædreland, og masser af recruitement film. Af den slags der sikkert vil komme et par stykker af om likvideringen af Osama.

Selvfølgeligt er det nyttige redskaber. Det er narkomaner, der er topmotiverede. Befrielsen og livet leves i rusen. Rusen er deres opgave. Det er perfekt.

Og så bliver de redskaber for at andre kan få mening i deres liv. De er redskaber som dem der går rundt med bombebælter. De udfører samme funktion, det er bare et andet redskab.

Der er altid nok filmstjerner at tage af.

Og hvor bomben selv tager bombemanden, vil adrenalinen og det deraf følgende høje cortisolniveau tage livet af de fleste filmstjerner med våben i hånd.