Læsetid: 4 min.

Folkeligt spiseri på fin adresse

På besøg i et legende køkken, som ikke spiller mere smarte, end de er. I Københavns centrum er livet ved at vende tilbage efter års konkurrence fra brokvartererne
På besøg i et legende køkken, som ikke spiller mere smarte, end de er. I Københavns centrum er livet ved at vende tilbage efter års konkurrence fra brokvartererne
8. september 2012

Vi har ikke nogen treretters menu på Fortunen. Man kan vælge lige så mange eller få retter, man har lyst til, dele dem på tværs af bordet, og løbende bestille mere ind.«

Sådan står der lige så flot på forsiden af det lille sammenfoldede A4-papir i gammeldags gråmeleret genbrugskvalitet. Og intet andet. Ikke noget ’velkommen’ eller ’menu’ eller noget navn med store bogstaver, bare denne lille bekendelse, der forsager den almindelige treretters menu og melder spiseriet ud af klubben af kedelige turistrestauranter i indre by – og så Fortunens logo nede i højre hjørne.

Bar og Spiseri Fortunen åbnede i juni og er et velkomment forsøg på at gøre indre by mindre kedelig og konventionel. Livet er sivet ud af centrum og ud til brokvartererne de sidste årtier, men nu er det ved at være centrums tur igen med lidt kunstigt åndedræt af identiteten fra brokvartererne. Fortunens ejere driver i forvejen Café Dyrehaven på Sønder Boulevard og dansestedet Bakken i Kødbyen.

Vi var der på en hverdagsaften sent i august, hvor det var lunt nok til at sidde ude til klokken 24, hvor den udendørs servering lukker. Borde og stole udenfor er smukt nymalede i forskellige nuancer af flaskegrøn og rustrød. Preben, den selvopkastede gårdmand i min gamle gård på Vesterbro, insisterede også på at flaskegrøn og rustrød er de to eneste mulige farver udendørs, ligesom grantræer, tagetes og udplantede begonia var essensen af et blomsterbed. Elegant tonet arbejderstemning med udsigt til Christiansborg og Slotskirken.

Ud af menukortet, der ikke vil hedde menukort og ikke har nogen menu, springer der et stort udvalg af tiltalende retter og vine, når man folder det ud.

Småt og lidt større

Vi startede med to glas Grüner Veltliner fra Loimer og bestilte babygrønt i tempora med misodip og lyssej, koriandercreme og ingefær under snacks, et bredt udvalg af småretter til 45 kroner, og en slider (lille sandwich) med softshellkrabbe, også til 45 kroner. Servicen var mere end hurtig og meget opmærksom. Babygrøntet var udmærket, men misoen utrolig salt på trods af meget citron. Lyssejen sad på fiskepinde som en de luxe-udgave af de gamle, panerede fiskepinde fra frysedisken og smagte fremragende friskt. Mayonnaise holder smagen af frisk koriander og ingefær nede og gjorde dippen mindre frisk. Vores slider var en flot pottebagt bolle med dybstegt krabbe og mere mayonnaise, helt sikkert velegnet til den lille sult med en fadøl til. To glas frugtig og perlende syrlig Blaufränkisch rosé fra Pittnauer tog toppen af det fede og rustede til mere mad.

Under overskrifterne Kød og Fisk finder man små, større retter til 65 kroner og så det, man kunne kalde hovedretter, brætserveringer beregnet til deling til 250 kroner. Vi prøvede rimmede kammuslinger, æbler og jordskokkemayo, og så det, der lyder så lifligt på trochæisk versemål: lun terrin på svin med grønt og sprødt. Kammuslingerne lå på en flad tallerken i jordskokkemayoen og var dækket af tynde skiver grøn æble, meget lækkert og mærkelig dekadent i sin kønslige uskyld. Endnu mere lækker og mere jordnær var den papirstynde skive svineterrin, der var dækket af kantareller og tyttebær og små dutter sennepsmayonnaise og pyntet med noget, der mindede om toppen af padderokker, grønne og sprøde. Med to glas kold Beaujolais Raisins Gaulois VIDT til var det en gastronomisk fornøjelse.

Herreserveringen

Dagens herre- eller deleretter, dem til 250 kr., var lam eller havtaske. Vi valgte havtaske og fik den største klump af denne dyre og fantastiske fisk, perfekt stegt og sammen med et halvt blomkålshoved lige så perfekt stegt og med en smagfuld muslingesovs, det vil sige sovs på muslingefond og med masser af karse. Utroligt enkelt og utrolig delikat og meget fisk til to personer, og på tjenerens anbefaling med to glas Petit Chablis til, sad man pludselig med et gammeldags Jørgen Leth-måltid. Petit Chablis’en 2011 var fra Domaine Sainte Claire og mindst en Chablis værdig.

Udover mere seriøse bud som Ost og transparent pære syltet i sennepskorn er dessertudvalget præget af ’alenehjemme-desserter’, hvor der ikke er sat traditionelle grænser, men bare fri leg, såsom Mazarin, financier, flødebolle, småkager og kys eller Grape, skumfiduser og hvid chokolade. Vi prøvede den sidste og kunne ikke rigtig spore den hvide chokolade, men derimod nogle cookiekrummer og var på ingen måde overbevist, men havde mere travlt med at forlade det lille intermezzo og vende tilbage til det gode vinkort og to glas ungarsk Kékfrankos, Blaufränkisch nu i rød, at trække sommeraftenen ud med.

Køkkenet på Fortunen er et legende køkken med tegn på gastronomisk begavelse og, som overordnet ikke spiller smartere end de er. Måske for at imødekomme ølpublikummet er mange af småretterne præget af salt og mayo, men generelt er madlegen god og rammer indimellem plet. Vinkortet er tilsvarende velvalgt og nemt at finde rundt i med mange fristelser og kvalitet uden pjat til billige priser fra 45 til 85 kroner glasset.

Det flot restaurerede kælderlokale er holdt i en værtshusstemning, og åbningstiderne for udskænkning af vin og øl og cocktails er rundhåndede til kl. ’sent’ i hverdagene og til 03 i weekenden, mens køkkenet lukker kl. 22. Til gengæld er der åbent med smørrebrød til frokost.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu