Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Forret, hovedret, dessert

Et skjult sted i Kødbyen undersøger de, hvad der sker, hvis man bytter lidt om på det hele, begynder forfra – og skriver den kendte historie om til et digt
Et skjult sted i Kødbyen undersøger de, hvad der sker, hvis man bytter lidt om på det hele, begynder forfra – og skriver den kendte historie om til et digt
Moderne Tider
15. september 2012

Nu skal I høre en historie: En veninde passer en karelsk bjørnehund for sin gode ven i Gl. Holte en uges tid. Mens den gode ven er væk, dør hunden. Veninden ringer til sin ven og fortæller, hvad der er sket, og spørger, hvad hun skal gøre med den. Hunden skal afleveres hos dyrlægen. Veninden har ingen bil og er ludfattig, så hun stopper hunden i en kuffert og vil tage toget. På stationen på vej op ad trapperne spørger en ung mand, om han skal hjælpe med kufferten. Jo tak, det må han gerne. Da han har båret kufferten op, spørger han, hvad der er i den, siden den nu er så tung? »Ehm DJ-udstyr,« svarer pigen, der synes, at en død hund måske lyder lidt kriminelt. Da det går op for den unge fyr, at han står med en kuffert fuld af DJ-udstyr, spæner han alt, hvad han kan, med kufferten, og veninden står målløs og handlingslammet tilbage og ser hverken kuffert eller død hund igen.

Fælles om måltidet

Se det var en klassisk opbygget, lineær historie. En begyndelse, en midte og en (overraskende) slutning. Lidt på samme måde er et klassisk dansk måltid bygget op. Forret, hovedret, dessert. Men hvad sker der, hvis man bytter om på historien? Eller starter forfra, midt i det hele, eller skriver det som et digt i stedet? Det prøver de at undersøge og eksperimentere med på I’m a Kombo, et forholdsvist hemmeligt madsted i Kødbyen, der ca. en gang hver måned afholder The Social Act – en spiseoplevelse.

Vi var 10 gæster den her aften, alle tilmeldt via Copenhagen Art Festival, der har fællesskaber som samlende tema – og hvad er vi mere fælles om end måltidet?

På ’kontoret’ blev vi budt på NYDANSK-vand, inden vi blev ført ind i køkkenet/laboratoriet og bænket ved et langbord.

På bordet stod allerede et par flasker rødvin: Amédée, en naturlig/biodynamisk vin som var en frisk og mineralholdig sag. Herrerne blev opfordret til at skænke op for damerne, og det lod jeg mig ikke sige to gange, for jeg havde Ane på min ene side og Maria på den anden.

Forretten var fermenterede ærter. Dels som en creme og dels som små beske spejderhagl. Til det var der sprøde croutoner og syltede grønne tomater. Ideen med en forret er at skærpe appetitten og tænde mavens ild, og denne her russiske specialitet i I’m a Kombos version tændte også nysgerrigheden.

Hovedretten, der skal mætte, var rokke i timianolie, baked beans og godt brød. Den røde vin fra forretten stod stadig på bordet og gik glimrende til de mere fine nuancer af fisk, tomat, tre forskellige slags bønner og løg.

Dessert giver os et sukkertilskud til den sløvende fordøjelse og må gerne være lidt festlig og overraskende, så man spiser den, selv om man måske er mæt. Her fik vi alt-i-en-kage med karamelinjektion, vaniljeparfait, hvid chokoladegelé, mørdej og var det hindbærgelé? Den blev serveret med lange flotte lys i, og vi fik lov at drikke Bablut 2010 til, endnu en naturlig vin, der smagte henad ædel råddenskab – sød og tung i det.

Snip snap snude nu er den historie ude, tip tap tønde nu kan en ny begynde.

Om igen

Vi blev nu gelejdet tilbage i ’kontoret’, hvor vi skulle prøve de samme elementer; forret, hovedret og dessert bare i mindre versioner og i en noget mere legesyg og eksperimenterende karakter. Understreget af, at vi skulle stå op og ja egentlig mingle lidt rundt som til en reception. En sjov modsatrettet taktik! Når maden er mere eksperimenterende, skærpes sanserne selvklart. Man prøver at differentiere, hvad man får i munden, men når måltidets indtagelse samtidig er opløst fra siddepladser til minglen, forvirres sanserne, og hvor er vi så?

Nå, men der stod rigeligt af Malvasia 2010 Donati Camillo, bio-bobler, som vi bare kunne tage af, på bordene, så vi var sikre på at gå med skærpede ukoncentrerede let alkoholpåvirkede sanser til retterne. Jeg er ikke typen, der klager.

Her fik vi popcorn med gran, saltstænger med kommen, og hvad der tilsyneladende er et new nordic hit – babymajs. Og vi spiste lystigt af de forskellige ting – især popcorn med brunet smør og gran-pulver var spændende.

Næste indslag var rødbedesvedsker som er langtidskogte rødbeder, der efterfølgende er tørret ind og dernæst rullet i indtørret og kvast kapers og smørvalle. Den skarpe salte smag af kapers og valle lå som et tyndt pulverlag uden på rødbeden og fik spytkirtlerne i gang, der så kunne opløse de besvedskede rødbeder. Samtidig fik vi serveret grøn thé med agurk i små plastikposer og sugerør. Komplementærfarver og vel også komplementærsmag.

Vi drak løs af boblerne, fik historien med hunden og DJ-udstyret, og af en eller anden årsag tænkte jeg, at boblerne smagte af kattepis, men på en virkelig positiv måde – måske vi havde stukket næsen lige lovligt langt ned i glassene?

To hurtige serveringer til. Først rejechips, der kom med en lille tandpastatube, fyldt med alle de forskellige ingredienser til rejeost – reje puré, dildolie, ost og tomatpuré og dernæst en omgang rimmet laks, i en rede af kinaradise med en lille blød kerne af sesamfrø og mørk farin….wouw.

Flere bobler

Dexter Gordon lød ud af højttalerne, og flere af boblerne røg ned i svælget, og nu skulle vi prøve deres American Cheese. Den var hjemmelavet på parmesan og vesterhavsost og var serveret i en miniburger med tatar. I samme omgang blev også aftens bedste mundfuld serveret, nemlig kyllinge-rillette, i form af en lille medaljon rullet i crunchy flager af …ristede løg? Det var virkelig yummi.

Så gik der 80’erne i det, og vi fik en lille sesamkiks med rød peber og cream cheese men der gik ikke 80’erne i smagen, for det her det smagte af noget mad, jeg gerne vil spise i morgen.

Til sidst skulle vi have dessert igen, chokoladefondanter og indtørrede citronskaller med syrlig creme i. Kaffe og the serveret i mågestel for hyggens skyld.

Nogle gange er en god gammeldaws løgnehistorie lige, hvad man har brug for; andre gange kunne man måske også æde sig selv op som lyng. Nogle gange er et klassisk mættende måltid lige, hvad man har brug for; andre gange er eksperimenter og små sjove retter mere interessante. Den aften på I’m a Kombo fik vi det hele. Og tak for det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her