Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Høstsonate for en afgået rorgænger

Villy Søvndal efterlader, uanset om man politisk er ven eller fjende, et indtryk af at være et rigtigt menneske skabt i kærlighed og ikke med passer og lineal
Moderne Tider
15. september 2012

Han så ærlig talt lidt træt ud, som han stod der forleden og skuttede sig i halvmørket blandt andre livsnydere foran en københavnsk spiserestaurant. Småsnakken med SF-formand og udenrigsminister, Villy Søvndal, var, som ved andre tilsvarende lejligheder over årene, i et muntert tonefald, men hans figur virkede denne gang lidt mindre og lidt mere slidt end før.

Anderledes bredt var smilet blot et par dage senere på det pressemøde, hvor formanden meddelte sin afgang. Den lune, der er en del af mandens varemærke, spiller nu engang klarest, når indehaveren er i overskud. Tanken om at forlade dagpengeforhandlinger, meningsmålinger og internt kævl for at hellige sig gerningen som udenrigsminister trak hurtigt år fra ansigtet. Det må også være et bredt smil værd, at andre nu kan få fornøjelsen af alt det pladder.

SF’ere har en helt særlig slidsom måde at være uenige på, og syv år i formandsstolen kunne såmænd få enhver til at tabe pippet. På Information var det i årevis en stående vittighed i sekretariatet, at kunne man ikke skændes om andet, kunne man altid diskutere, om morgendagens overskrift skulle være: ’Ny splid om tvivl i SF’ eller for variationens skyld: ’Ny tvivl om splid i SF’.

Nu gik formanden så af. Med livet i behold og, når verdens brændpunkter ikke kalder på aktivistisk dansk udenrigspolitik, mere tid til at nyde livet. Klummisten håber for den afgående formand, at en del af tiden vil blive brugt på god mad og rødvin. Ministermøder og statsbanketter er sjældent kulinariske højdepunkter, men af ministergagen, der ikke bliver ringere af folkesocialisternes seneste skatteomfordeling, bør der kunne blive råd til lidt fest og farver på de friaftener, afgangen medfører.

Elegance og klasse

Når man ikke engang skal spilde tiden med at lægge rænker op for formandsvalget, er der så meget mere tid til at glæde sig over sæsonen. Køligere aftener og duften af kantareller, de første ordentlige spiseæbler, de sene røde bær, skovduer og alt det andet september byder på. Virkelige livsnydere vil insistere på Bourgogne – og hvorfor ikke en Savigny-Lavieres 2009 Premier Cru. Domaine Tollot-Beaut drives af solide folk, der evner at trække netop sæsonens røde bær frem i smagen. Smuk og elegant i glasset, flotte tanniner og lang og elegant eftersmag. I sandhed en afgående formand værdig.

Lidt mere beskeden, men stadig med klasse, er Reverdito Nebbiolo 2009 fra Langhe. Fra Langhe kommer mange af de senere års interessante italienske vine, og denne er virkelig fin. Godt håndværk med ren og klar Nebbiolosmag , hvor også skovsvampe og frugt er tydelige. Flot struktur og fin fylde slutter af.

Et bedre og mildere menneske

Hvis udenrigsministeren kan tåle at høre ordet Spanien, uden at tanken straks falder på statsbankerot, er Finca Antiguas 2009 Tempranillo økonomisk mere overkommelig. Elegant og bundsolid velsmag med blød finish er blot nogle af de ord, man kan sætte på.

Skulle udenrigsministerens humør være lige så godt, som smilet på pressemødet lod antyde, er der ingen vej uden om denne uges perle: Chateau de Vaudieu 2010 fra Chateauneuf-du-Pape. Det er den slags vin, der gør en til et bedre og i al fald mildere menneske. Den kraftfulde frugt, de næsten kælne tanniner og den bløde, nærmest søde eftersmag er uforlignelig god og gør overgangen til efterår til en ren fest. Vinen er endnu ung, men har stor kraft – nærmest som en magtfigur, der husker at stoppe i tide.

Villy Søvndal efterlader, uanset om man politisk er ven eller fjende, et indtryk af at være et rigtigt menneske skabt i kærlighed og ikke med passer og lineal. Lige det kan man, som feltet ser ud, godt komme i tvivl om, at de unge efterfølgere kan levere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

"Villy Søvndal efterlader, uanset om man politisk er ven eller fjende, et indtryk af at være et rigtigt menneske skabt i kærlighed og ikke med passer og lineal"

Er det mon tilladt at erklære sig uenig?

Søvndals rimer mest på meningstilpasning til socialdemolraterne og det vil langt hen ad vejen sige Anders Fog Rasmussen.
Pointssystemer for indvandere, topskattelettelser finansieret af mennesker på overførselsindkomst ........fortsæt selv listen.