Læsetid: 5 min.

Verdens stærkeste guvernør

Arnold Schwarzenegger er typen, der slår først – og tænker bagefter. Hvis han overhovedet når så langt. Det står i den grad klart i hans nye selvbiografi, der slår myten om ham fast med mere end syvtommersøm. En underholdende biografi blottet for selvrefleksion. Det kan jo også have sin charme
Unik. Historien om Arnold Schwarzenegger er, som både han selv og forlaget betoner, unik – ikke mindst som indvandrerhistorie. Men nogen synderligt reflekterende erindringsskriver er han ikke.

Unik. Historien om Arnold Schwarzenegger er, som både han selv og forlaget betoner, unik – ikke mindst som indvandrerhistorie. Men nogen synderligt reflekterende erindringsskriver er han ikke.

Jakob Dall

13. oktober 2012

Jeg er ikke typen, der løber væk fra mine problemer. Tværtimod. Jeg løber direkte henimod dem. Og jeg har begået mange fejl i løbet af mit liv. Fejl, som har såret mange mennesker, mine børn, Maria ...«

Sådan lød det, da The Terminator, alias Arnold Schwarzenegger i sidste uge besøgte Jon Stuart i The Daily Show. Og The Daily Show var blot én ud af en perlerække af tv-shows, som den tidligere guvernør har beæret med sin tilstedeværelse over de seneste uger.

Han har brugt en del af tiden på at undskylde sin nu verdensberømte affære med sin husholderske, en affære, der førte til en søn, der nu er 13 år gammel og som senere førte til skilsmisse fra sin hustru, Maria Shriver, der har måttet lægge ryg til en del gennem ægteskabet, og som ellers har tilgivet den legendariske kvindebedårer en del gange; men som altså fik nok efter affæren og den udenomsægteskabelige søn.

Det ultimative bedrag

Schwarzenegger besøgte også for 14 dage siden det kendte, undersøgende tv-program 60 Minutes, hvor han fik tørt på af en af programmets journalistiske stjerner, veteranen, Lesley Stahl (der med sine 70 år fungerer i bedste velgående – tag noter, danske tv-producenter!): »Var dine handlinger ikke den ultimative fornærmelse og forræderi?« Arnold kunne kun give hende ret, »Jo, det var den dummeste ting, jeg nogen sinde har gjort i mit ægteskab,« lød det til Stahl og de 11,5 millioner seere, som fulgte med.

Han fik efterfølgende ros af Joy Behar, en af de populære kvindelige morgenværter på det meget sete formiddagsprogram The View, der kurtiseres af alle kendisser – ægteparrene Romney og Obama har begge lige deltaget. Rosen fra Behar handlede imidlertid ikke om, at kvindebedåreren angrede sin svigagtighed over for Shriver, men om at han havde holdt sig i skindet over for den attraktive Stahl, som han ikke lige fik gramset på.

I denne uge gik mediecharmeoffensiven så videre til Europa, hvor skuespilleren – der i øvrigt også er filmaktuel med den stjernebesatte actionfilm,The Expendables 2 – afsluttede med bogsignering i København torsdag. For anledningen til alt dette er naturligvis de på forhånd stærkt hypede memoirer, der bærer titlen Total Recall – My Unbelievable True Life Story. Bogen udkom 1. oktober i USA, og 8. oktober i Danmark med titlen Mit Utrolige Liv.

Verdensmester i selvglæde

Bogen skal nok blive en bestseller. Udelukkende på grund af personen. Schwarzenegger tilhører den uhyre sjældne gruppe mennesker, som er interessante uanset, hvad de finder på. Uden nogen sammenligning i øvrigt er han amerikansk underholdningsindustris svar på Ritt Bjerregaard i dennes velmagtsdage. En type, der afføder artikler a la »hvad pønser han nu på«, når der er stilhed for længe. Hvor andre kendisser falmer og forsvinder ud af rampelyset er der visse, som vedbliver med at fascinere.

Man kan indvende, at der ligger bedrifter bag, og naturligvis; Schwarzenegger er ikke et dusinmenneske. Og han har ikke fulgt den den slagne vej, efter at han som ung dreng med buldrende hormoner, besluttede sig for, at vejen ud af hvad der ellers kunne være blevet et jævnt liv på jord i det landlige og delvist nazificerede Østrig, gik over svulmende muskler og flugten til Amerika:

»Alle mine drømme samlede sig pludselig. Jeg havde fundet vejen til Amerika: Bodybuilding! Og jeg havde fundet vejen til at komme ind i filmverdenen. Hele verden ville komme til at kende mig, og jeg ville blive rig og finde en masse toplækre piger … jeg brugte flere uger på at forfine min vision, indtil den stod helt klar. Jeg ville gå efter at blive Mr. Universe. Jeg ville være verdens bedste vægtløfter. Jeg ville til Hollywood … det stod så klart for mig i mit hoved, at det ikke føltes som om der var et alternativ. Det var det her, eller ingenting. Min mor mærkede straks, at der var noget forandret ved mig. Jeg kom hjem fra træning med et stort smil og hun kunne se, at jeg blev stærkere.«

Den unge Arnolds mor blev dog lidt bekymret, da hans værelses vægge blev overklistret med plakater af muskelsvulmende mænd. Var han mon bøsse? Fru Schwarzenegger inviterede familiens læge på besøg, så han kunne inspicere værelset. Han overbeviste hende om, at nej, Arnold havde blot fundet sit kald, han var inspireret og søgte rollemodeller, og det skulle hun være glad for. Det kan synes komisk i dag, men ikke i Østrig i 1950’erne (og, kunne man tilføje, desværre heller ikke i store dele af USA anno 2012).

Senere i bogen deler han rundhåndet ud af sine egne livsråd:

»Vær brutal og nådesløs over for dine egne fejl. Fokuser på egne mangler. Kun sådan, ved at være ærlig og lytte til kritik fra andre, kan du blive den bedste.«

Ikke så meget snak – bare handling

Desværre kommer bogen lidt til kort her. For lige som undskyldningerne i de mange tv-optrædender ikke virkede oprigtige, glimrer bogen i de senere kapitler ved udeladelser. Ikke at der, selvfølgelig, er det mindste galt i at fokusere på sig selv i en selvbiografi.Men hvis fokus bliver for selvcentreret, og de vigtigste mennesker i ens liv bliver til rene repræsentationer af de roller, de spiller for hovedpersonen, frem for at blive interessante figurer, så falmer bogens værdi.

Den nu berømte husholderske – som trods alt var en central person i alle Shrivers og Schwarzeneggers børns liv, og vel også for ægteparret selv, igennem de 18 år hun trofast tjente i huset – nævnes f.eks. ikke med navn. Bedraget nævnes kort som noget, der »bare skete en dag, vi var alene«, selv om en af hans regler ellers er »aldrig indlade sig med staben«. En række kendte kritikere fra hans guvernørtid springes også let og elegant over. Det er med andre ord svært at anbefale biografien for dens evne til refleksion.

Man kan dog ikke løbe fra, som Schwarzenegger – og hans forlag – utrætteligt gør opmærksom på, at hans livsbane repræsenterer en unik succeshistorie for en indvandrer. Om end det er de færreste indvandrere beskåret at få global succes i sport eller Hollywood. Endsige at gifte sig ind i den myteomspundne Kennedy-familie.

At han selv synes at tro på et Total Recall (der også er en tidligere storfilm) eller på det evige comeback – »I’ll be back!« synes klart. Overtegnede efterlades med lysten til at udstøde et Hasta la Vista, baby. Men det skal naturligvis ikke afholde mere testosteronbegavede læsere fra at købe bogen, der – skal det siges – i hvert fald på engelsk er både velskrevet og letlæst og naturligvis giver en enestående indsigt i fænomenet Arnold Schwarzeneggers selvopfattelse. Blot skal man altså ikke forvente, at han lægger sig selv på nogen briks. Psykoanalyse er ikke hans felt. Snarere er det, som han skriver »ingen tøven, ingen tænkning, bare handling«.

 

Anmeldelsen bygger på bogens amerikanske udgave

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu