Læsetid 5 min.

’Vi er de ledere, vi har ledt efter’

Mens Romney og Obama taler om job og vækst, taler Grace Lee Boggs om urban økologi og naboskab. 97 år gammel og med erfaringer fra syv årtiers arbejder-, kvinde- og borgerrettighedsbevægelser udlægger Boggs sin vision for ’The Next American Revolution’
Magt. Det handler ikke om at tage magten, men om at udøve den, skriver Grace Lee Boggs og nævner som eksempel detroiternes brug af byens forladte rum til opbygning af byøkologi.

Magt. Det handler ikke om at tage magten, men om at udøve den, skriver Grace Lee Boggs og nævner som eksempel detroiternes brug af byens forladte rum til opbygning af byøkologi.

Jim West
3. november 2012

I Detroit kom de industrielle job tidligt og i stort antal. »Og de forsvandt tidligt og i stort antal,« konstaterer Grace Lee Boggs i bogen The Next American Revolution. 97 år gammel er hun stadig aktiv i Detroits græsrodsbevægelser, der i disse år kæmper for at rejse byen i kølvandet på den globalisering, som rykkede industrien og arbejdspladserne op med rode. Blandt omdrejningspunkterne for det lokale arbejde er James and Grace Lee Boggs Center to Nurture Community Leadership, grundlagt af den afroamerikanske bilarbejder James og den kinesisk-amerikanske forfatter Grace Lee.

Parret dedikerede deres liv til Detroit, og det er netop i denne hårdt prøvede by, at livstidsaktivisten Grace Lee Boggs ser spirerne til den næste amerikanske revolution. Fra ruinerne af det agrare og det industrielle samfund skal et nyt opstå i skikkelse af urban økologi og små, selvforsynende, solidariske communities. Forbundet ikke af et parti eller en ideologi, men af en vision om fællesskab og balance.

»Jeg ser på Detroit som en mulighed for at starte forfra,« sagde Grace Lee Boggs til Al-Jazeera i 2009: »Du kan enten se de mange ubeboede bygninger som forladte, som et tegn på civilisationens endeligt, eller du kan se på dem som stedet, hvorfra en ny civilisation kan opstå.«

Vindue til fremtiden

Grace Lee Boggs har været involveret i snart sagt alle sociale kampe i Detroit, siden hun flyttede til byen i 1953 – samme år, som præsidentkandidat Mitt Romney flyttede fra sin fødeby. I dag er den engang så stolte arbejderby blevet arbejdsløs, og halvdelen af de unge og hver femte af de gamle lever under fattigdomsgrænsen.

»Hvad vi har brug for i vores land, er hverken kompliceret eller dybsindigt,« sagde Mitt Romney i sin tale til det republikanske konvent 30. august: »Hvad Amerika har brug for er job. Masser af job.« Grace Lee Boggs kunne ikke være mere uenig.

USA har ikke brug for mere af det gamle, men for en ny begyndelse. I stedet for at begræde de »forsvundne job« skal vi »gentænke arbejde« som sådan, mener Lee Boggs, der taler om en fremtid bygget på mening frem for materialisme.

»I byer som Detroit ved vi, at vi har brug for en ny tilgang. Ladt i stikken af globale virksomheder kæmper bevægelsesfolk for at opbygge mere uafhængige, lokalt baserede økonomier, hvor vi dyrker vores egen mad og genopretter ideen om naboskabet,« skriver Grace Lee Boggs.

Detroit giver – som kulturhistoriker Scott Kurashige formulerer det i forordet – et »førstehåndsindtryk af en døende social orden.« Men også et vindue til fremtiden.

Aktivist for livet

Grace Lee Boggs blev ph.d. fra Bryn Mawr College i 1940, men som både kvinde og ikkehvid lå vejen til en universitetskarriere ikke ligefrem åben. Gennem politisk engagement i lejerbevægelsen mødte hun folk fra det trotskistiske Workers Party. Her sluttede hun sig til fløjen omkring C.L.R. James – historiker fra Trinidad – der brød med partiet og dannede en egen platform. For Lee Boggs blev bruddet med Workers Party et brud med partier i det hele taget. I 1960’erne brød hun og hendes mand James ’Jimmy’ Boggs, også med C.L.R. James-gruppen. De fortsatte i stedet det politiske arbejde i blandt andet Black Liberation og i Detroits lokale fagbevægelse. Jimmy Boggs døde i 1993, men Grace Lee er stadig på farten både praktisk og intellektuelt.

Lee Boggs indleder The Next American Revolution med at erklære det repræsentative demokrati – og i den forstand det kommende præsidentvalg – for en tom institution, hvis idé for længst er afgået ved døden. Lee Boggs foretrækker til hver en tid Obama frem for en Bush eller en kommende Romney. Men hun mener, at krav om offentlige investeringer og statslige sociale reformer er nyttesløse og udtryk for en anakronistisk længsel efter en socialdemokratisk æra og en økonomisk model, som ikke længere giver mening.

Forandrende kraft

»Den vedvarende jobkrise er en mulighed for at komme ud over den støjende snak om flere job og i stedet begynde at forestille os arbejde, der vil kunne frigøre os fra den rolle som maskintilbehør, som vi er blevet tildelt netop i kraft af vores jobafhængighed,« skriver Lee Boggs. »Vi er nødt til at opmuntre skabelsen af arbejde, som ikke blot producerer varer og services, men som også udvikler vores færdigheder, beskytter vores klima og løfter vores humør.«

Selv om Lee Boggs for en menneskealder siden vinkede farvel til partivenstrefløjen og mange af dens traditionelle ideer er hun »ikke antimarxist«. Men hun lægger vægten på det, nogen kalder den borgerlige Marx: På teorien om fremmedgørelse og på kritikken af den dehumanisering og spirituelle fattigdom, som kapitalisme skaber. Det betyder ikke, at hun opfatter økonomisk ulighed som uvæsentlig; tværtimod mener Lee Boggs, at den stigende ulighed i USA »er en hån mod nationens grundlæggende idealer«. Man kan imidlertid ikke forandre noget ved at »tage magten« på vegne af masserne, men kun ved selv at udøve magten, mener Lee Boggs: »Vi er de ledere, vi har ledt efter.«

Lee Boggs samarbejdede med både Martin Luther King og Malcolm X, før de blev myrdet, og henter fortsat politisk inspiration fra dem. King citerer hun blandt andet for, at »kærlighed og omsorg er ikke en sentimental og svag reaktion, men derimod den nøgle, der kan åbne døren ind til den ultimative virkelighed«. Syv årtiers social kamp har lært hende, at det vigtigste er at »udvide vores fantasi, vores følsomhed, vores evne til at begejstres og elske, til at håbe snarere end fortvivle«.

Når man taler om revolution, skriver Lee Boggs, må man også forklare, »hvordan og hvorfor mange venstrefløjsfolks ideer om revolution er blevet snævre, statiske og sågar kontrarevolutionære ...« Hun fremhæver Immanuel Wallersteins revolutionære principper, inspireret af læren fra 1968: At arbejde-kapital ikke er den eneste grundlæggende modsætning i kapitalismen; at demokrati ikke er en borgerlig, men en revolutionær og antikapitalistisk idé; at øget produktivitet ikke er et iboende mål for socialismen; at troen på videnskab er overdreven – og at relationer mellem determinisme og fri vilje og mellem orden og kaos er uendeligt komplekse. Lee Boggs er selv kommet til lignende konklusioner gennem sine erfaringer fra forskellige sociale bevægelser.

»Og jeg er begyndt at forstå, hvorfor så mange venstrefløjsideer om revolution ikke har det fjerneste at gøre med de virkelige processer, hvorigennem virkelige mennesker, konfronteret med virkelige og tilsyneladende uløselige problemer, tager beslutninger og udøver deres evne til at skabe nye måder at leve på.«

At gøde sjælen

I stedet for at repræsentere de undertrykte masser må revolutionære i stedet kaste sig ud i, hvad Martin Luther King kaldte »den lange og bitre, men smukke kamp for en ny verden«, skriver Lee Boggs. Og det er, hvad detroiterne er i gang med, mener hun. For eksempel ved at dyrke grøntsager på forladte tomter i den ødelagte by – hvilket ikke er et romantisk, men derimod nødvendigt projekt. Lee Boggs citerer journalisten Rebecca Solnits betragtninger over Detroits nye urbane økologibevægelse:

»Det er uretfærdigt, eller i hvert fald dybt ironisk, at sorte i Detroit er tvunget til at kaste sig ud i posturbane eksperimenter, der fremstår så ubehageligt lig den landbrugsforpagterfortid, som deres forældre og bedsteforældre forsøgte at undslippe.«

Ikke desto mindre mener Lee Boggs, at tiden er inde til at forsone den agrare og den industrielle æra gennem nye former for urbane økofællesskaber. Hvor ikke blot fødevarer, men også sjælen kan gro.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer