Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Whisky til hverdag, til pejsen og til en plads under træet

Moderne Tider
1. december 2012

Inden længe er det forbi igen: Januar starter, finanskrisen genoprettes, og vi kan fortsat bekymre os om, hvorvidt planeten kan opretholde livsgrundlaget for de mest ubehøvlede syv milliarder feriegæster, astronomisk tidsregning har registreret, hvis bortses fra meteorer og General Zod fra Superman II.

Men nu er det december, og vi kan lige så godt få det bedste ud af det.

Og har man passeret skelsår, kan ’det bedste’ godt være en kraftfuld single malt whisky i lænestolen, længe efter børnebørnene er gået bersærk i nye plastikhimstregimser og Krummes Jul er erstattet af Thelonius Monk.

Nogen i Kvickly må have haft samme tanke, for de har netop sat hele tre særudgaver af skotsk livseliksirer på hylderne, så dem har vi naturligvis smagt på.

Havgus, frisk løv og blomme

Distillers Edition er noget så banalt som et varemærke for verdens største spiritusproducent, Diageo. Udover mainstreamprodukter som Smirnoff står megafirmaet også bag en myriade af mindre, mere spændende varer, og ejer hele 13 skotske destillerier. Her får masterblenderen nu og da lov til at blande en særlig udgave fra udvalgte årgange, som bliver lagret færdig i andre tønder. Det sælges nummereret og med årgang, som en særudgave af standardproduktet. På den måde bliver det muligt at give et personligt præg til whiskyen, der minder om årgangswhiskys, men til en merpris der er langt mere spiselig end de flere tusind kroner dyre rariteter.

Vi – og Kvickly – har holdt os langt vestpå denne gang, og begynder rundturen hos Oban i det pittoreske Argyll. Whiskyen her er kendt som en frisk havgus. Den er dog ikke så fremtrædende her, til gengæld er der en meget tydelig sherryaroma blandet med frisk løv og blomme. Farven er flot, omend svær at sætte ord på; den er nærmest som en del rubin og fire dele tis, men den klæder den tynde dråbe fint. Det traditionelt diskrete tørv, der kan findes i Oban, synes helt væk både i aroma og smag, men til gengæld er smagen en smule skarpere og mindre harmløst hyggelig. Der er en umiddelbar syrlig spids som hvid peber og lidt toner af bitre kerner, men herefter er det, som om den opgiver ævret: Eftersmagen er kort, varm, men anonym, og man sidder tilbage med en oplevelse af hverdag. En god hverdag, bevares, men ikke umiddelbart noget, der kan forsvare merprisen. Synd for ambitionen.

Kanel, pære og en duft af læder

Og som om vi kunne undgå en tur til Islay. Fra den berygtede tørveø kommer en flaske, der bærer øens navn, Caol Ila. Som standard i den halvrøgede ende med en særegen aroma – med whiskyguruen Michael Jacksons ord ’let og meget fast’ (sic), men i denne udgave er røgen lidt mere diskret. Det giver plads til aromanuancer, der normalt er overskygget; kanel, moden pære og en læderagtig duft af garvesyre. Det første smagsindtryk er medicinsk og metallisk på en god måde, men den behagelige og lange eftersmag er fed og bitter som cacao og engelsk toffee. Desværre mærkes efterlagringen, der interessant nok er foregået på muscatel-fade, næsten ikke. Alt i alt er den dog god på en indendørsagtig måde; der er meget mere pejsestue over den, end der er Skt. Hans-bål.

Fed, voksen og spændende

En klassiker i Danmark er tørvekongen fra Skye, Talisker. I denne udgave er tørvearomaen en smule tæmmet, hvilket sikkert vil glæde mange, her er et strejf af syrlige blomsterblade, og farven er langt dybere ravgul end standardudgaven, med et spøjst rosa skær. Smagen er røgfyldt, javel, men også meget fyldig og afrundet, og med et mere komplekst register end de andre. En hel lille underskov af urter som pors, koriander og skovsyre blander sig med et bittersødt, vanilleagtigt førsteindtryk, og efterlader en fed, voksen og spændende whisky. Her kan man rigtig fornemme den ekstra omhu, og der er tale om en værdig forlængelse af Talisker, som vil vække glæde både under og efter juletræet.

Serie

Alt Over 17

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Inden længe er det forbi igen: Januar starter, finanskrisen genoprettes"

Det er nu ellers i december at finanskrisen træder tydeligt frem så'n rent symbolsk for dem der skal betale den ...

Et eksempel på klasseafstand her?