Læsetid: 5 min.

Beværtet: En gammel flipper på Nørrebro

Kate’s joint er stadig et afslappet og billigt sted at gå ud at spise med god gå-i-byen-stemning
Kate’s Joint.  Det er et sted, der ikke har det store behov for at ændre sig. Det er rigtigt godt, som det er. En enkelt fornyelse skal roses: At man nu kan krybe ind i varmen og boltre sig i naturvin til folkelige priser.

Kate’s Joint. Det er et sted, der ikke har det store behov for at ændre sig. Det er rigtigt godt, som det er. En enkelt fornyelse skal roses: At man nu kan krybe ind i varmen og boltre sig i naturvin til folkelige priser.

Tine Sletting

8. december 2012

Det var en meget tilfredsstillende vinteraften, hvor indre by bugnede af jakkesæt og stilletter, der lige om lidt ville blive til frådende fulde julefrokosteksistenser. Jeg cyklede ud til Blågårdsgade på Nørrebro og drak en håndbajer på Props med et 10 år yngre og et 10 år mere afslappet klientel, og bagefter videre over på Kate’s Joint.

Det var ritualet, da jeg var en hel del yngre, og det holder stadig, selv om jeg så må tage med at være blandt de absolut ældste.

Sidst jeg var her, var vandet faktisk gået, uden at jeg rigtig havde forstået det, og i dag er min søn otte år.

Maden og stemningen på Kate’s Joint har på ingen måde ændret sig. Kun én ting var ganske anderledes: i stedet for kedelig vin, har Kate tilsyneladende allieret sig med én af de mere dominerende naturvinsforhandlere her i byen, så man nu kan få god og billig vin. Faktisk kan man boltre sig i naturlige vine til folkelige priser.

Taburet-stilen

Vi havde bestilt bord, hvad der er helt nødvendigt sådan en fredag aften, og det foregår på gammeldags vis, hvor man ringer til restauranten. Før Cofoco og alle de andre fandt på idéen, har der været langborde og sociale seatings på Kate’s Joint, så man sidder bænket ved siden af hinanden på små taburetter. Dem kan man mene om, hvad man vil, og nogle bliver krumryggede og får hængerøv, andre får små hjerteformede numser af at sidde på dem, men det er enkelt og ligetil og gør, at rummet kan fyldes op med ganske mange mennesker, så stemningen er surrende og snakken langt overdøver musikken. Sidder man tæt på køkkenet, er der rigtig vaks service, mens man måske selv må være lidt mere aktiv med sine ønsker, jo længere væk, man sidder. Vi sad tæt på køkkenet og fik ikke bare god, men også opmærksom service af vores tjener, der sagde, hun bare var afløser.

Sådan helt hverdagspoetisk var årets første sne begyndt at dale uden for de store vinduer, hvilket ikke gjorde det mindre behageligt at afgive sin bestilling til en sort kvinde, der med sin bløde stemme lagde distance til kulden og mørket. Jeg bestilte to glas hvidvin fra Château de Passavant i Loire, lidt oliven/feta-mix og noget tzaziki, så der ville stå noget klar, til når min ledsager ankom. Også her var der sket noget, må man sige, for ikke alene kom min ledsager næsten til tiden, men olivenerne, der plejede at være de spanske, sorte oliven, der smager af bildæk, var udskiftet med en kvalitetsblanding. Tzazikien var også god, men brødet til var et pitabrød lidt lige så kedeligt som Jacobs pita, hvis ikke det var det. Chateau de Passavant laver udemærkede vine og er i hvert fald en flot vin at have som en slags husets vin til 38 kr. glasset.

Eksotisk køkken

Kate’s køkken er et broget udvalg af indisk, afrikansk, asiatisk, arabisk køkken. Praktiske, eksotiske gryderetter, der kan fiskes op af køkkenets store køleskuffer og serveres med hvide eller brune ris eller andet gryn. Fra snacks går man videre til menukortets hovedretter. Der er røde prikker ud for de udsolgte retter. Min ledsager tog ratatouille med merguez, hvide bønner, grøntsager og couscous til 118 kr., og jeg tog en aviyal, sydindisk vegetarret med kokos, sennepsfrø, mango og youghurt til 92 kr. og valgte at skifte de hvide ris ud med brune for en tier oveni. To glimrende retter.

Kold rødvin

Her var rigtig mange piger i aften, faktisk var hele vores langbord fuld af dem, og der blev generelt talt en del århusiansk, som jo er denne bys første sprog efterhånden. »Der er fanme meget mad her!,« sagde den ene pige i venindeparret ved siden af os og kiggede på sin tallerken. Og hun havde helt ret. På Kate’s Joint bliver du meget mæt for 100 kroner og fuld for det samme.

Vi havde bestilt en flaske sydfransk rødvin med navnet Le temps fait tout til maden. Den serveres kold, så det er ikke meget, den dufter af, bortset fra en stærk følelse af at sniffe lim eller neglelakfjerner. Til gengæld er den så voldsom at få i munden, at man forstår, at acetone, anisstjerner og militante bær skal tæmmes med kulde. En prægtig ledsager til eksotisk mad, helt resistent over for både chili og kokos, og til bare 210 kr. flasken.

Én ting skal jeg huske at skrive: Kate’s vine er for gode til at blive drukket af de gamle bistroglas, hun holder sig, selv om jeg godt kan se, at det vil være et enormt stilbrud med ordentlige vinglas, og at det selvfølgelig allerede er anderledes end i min ungdom, hvor det bare var vandglas til det hele.

Skuffende æbletærte

Desserter er ikke repræsenterede på menukortet, men findes på en tavle et sted i rummet. Jeg fandt en tavle over indgangen, hvor der stod creamy applepie, og bestilte det. Det var en kedelig ikke hjemmebagt tærte og meget skuffende. Til gengæld var kaffen god og med varm mælk til.

Kate var her ikke. Tror aldrig, jeg har set Kate. Men hun findes vist nok og har sat små skilte med meddelelser rundt omkring: »HI GUYS – radiator off at night«, »turn soda fridge out every sunday«, »FLOWERS – if they are dead, dry hanging, then it is time to throw them out«. Det sidste budskab ledsaget af en tegning af en hanging flower, så man ved, hvordan det ser ud. Selv på bonen fra kasseapparatet, står der med sagligt print lige under TOTAL og CASH: »KISSES«.

Jeg håber, Kate altid vil være her. Det gør mig tryg at vide, at man altid kan blive reddet af en gammel, amerikansk flipperstemning, hvor alting faktisk kører lige så effektiviseret som på McDonalds’ – bare med den forskel, at værtsånden ikke har forladt stedet og kopieret sig selv.

Kate’s Joint er en kantine, der ruller og tager dig lidt ud over det almindelige danskermood i sin egen integrerede stemning. Bare hun ville bage sin applepie selv. Kys.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu