Læsetid: 5 min.

Beværtet: Fra stripbar til optimistisk bøfrestaurant

Det argentinske steakhouse vil stadig krydre det københavnske natteliv med både mad og musik
Transformation. Indtil for nylig husede lokalerne på Studiestræde 69 en natklub med natlige stripshow. Nu forsøger den argentinske restaurant Evita Perón at genskabe fordums luksus og spenderånd som i Bue-nos Aires’ storhedstid.

Transformation. Indtil for nylig husede lokalerne på Studiestræde 69 en natklub med natlige stripshow. Nu forsøger den argentinske restaurant Evita Perón at genskabe fordums luksus og spenderånd som i Bue-nos Aires’ storhedstid.

Tine Slettin

29. december 2012

Hvis der er noget, der ikke mangler i Buenos Aires, så er det spisesteder og teatre. I dag er kun en afglans af tidligere tiders økonomiske storhed, men stadigvæk ligger der på næsten hvert et hjørne en café eller restaurant, gerne i to eller flere etager, og tjenerne har stadig uniformer på og kan deres metier. Den centrale gade Corrientes med alle dens teatre er stadig åben hele natten næsten hele ugen og et sted, man turer frem og tilbage for at se på nattelivet, selv om det ikke er som i gamle dage, dengang for eksempel komponisten Mariano Mores brugte sin gage fra Japan på at købe syv jakkesæt, syv skjorter, syv af alting, for at have et dress for hver af ugens dage til at skridte Corrientes af med og vise sin succes frem.

Den argentinske restaurant Evita Perón i Studiestræde tæt på Axeltorv forsøger i stil med mange andre restauranter her i turistcentrum af København at genskabe et univers, i dette tilfælde en let tivoliseret udgave af fordums luksus og spenderånd som i Buenos Aires’ storhedstid. Ejerne af Evita har to andre restauranter, der på samme måde bekender sig til en stilart, tapasrestauranten Biscaya og den italienske restaurant Il Peccato, og er meget tæt på at åbne endnu et musealt spisested med en new yorker-brunchrestaurant i Dronningensgade på Christianshavn.

København lider ikke af højt til loftet generelt, men der findes dog undtagelser, for eksempel natklubbernes universer, der ligger på nogle af de bedste adresser og optager en hel del kvadratmetre. Nu har en madanmelder ikke rigtig noget at gøre på en natklub desværre, medmindre vi udvider begrebet ’beværtet’ kraftigt, men med et besøg på restaurant Evita kan man komme lidt derhenad. Indtil for nylig husede lokalerne natklubben Wonderbar med strippiger og natlige show. Et perfekt sted til 1920’ernes dekadence.

Hvidt flygel og kohud

Vi besøgte stedet en rolig torsdag, hvor de store, flotte lokaler med lysekroner og plankegulv langtfra var fyldte. Det havde ikke været nødvendigt at bestille bord. Vi satte os i et hjørne med mig på sofasædet, der var betrukket med kradsende kohud. Der var også kohud på væggen, og bestikket var rullet ind i læderetuier og servietterne holdt sammen af læderbånd, som i den moderne argentinske rige stil, der elsker det rustikke gaucholand og hestepolo. Et hvidt flygel stod sammen med andre musikinstrumenter og en stor retro-mikrofon som et billede på aftener med mere liv end denne torsdag.

Vi fik både mørkt og hvidt brød i brødkurven, luksusudgaver at argentinsk kuvertbrød med oliven og valnød og olivenolie at dyppe det i. Det gjorde smørkniven overflødig, men selvfølgelig var der også sådan én. Vores første bestilling, en flaske vand, blev hældt op i tunge krystalglas. Ærgerligt nok kan man ikke få argentinsk vin på glas, så man må ud i hele flasker med priser fra 275 kroner. Vi bestilte en flaske Chardonnay fra Septima og fik den serveret i vinkøler.

Menukortet er ikke voldsomt stort, men passende og har den samme charme som i Argentina, at man vælger ikke bare tilbehøret, men også sovserne separat. Vi bestilte Tun Ceviche og en empanadas-trio som forretter og en hellefisk med hummer/reje-sovs og hjemmelavet ravioli til mig og en argentinsk oksemørbrad med både svampe og kartoffelmos og rødvinssauce til og pebersauce til min ledsager. Evita har et reelt bøfkort, hvorfra man vælger ikke bare udskæring, men også oprindelsesland. Man kan sågar få en chilensk wagyu-bøf til 400 kr. Ellers begynder hovedretterne ved 190 kr.

Tunen var ikke oprørende lækker, men udmærket krydret med ingefær, citron og koriander og med nogle pyntende ærtemosklatter og en smule umotiveret tang. Empanadaserne, små argentinske piroger med forskelligt fyld, var lavet af en god dej, men med lidt kedeligt fyld, én var bare en indbagt kæmpereje og den med kød måtte så meget hellere have været friteret.

Musikvalget er nøje udvalgt til en stemning af showbiz: Frank Sinatra, Marilyn Monroe, Marvin Gay, Edith Piaf. Udover den store spisesal er der også en cocktailbar og et eksklusivt langbordsrum til de store selskaber. Alt er ualmindeligt flot istandsat og emmer af en stor investering.

Min ledsagers bøf var stor, velstegt og af godt kød, og det var vel det vigtigste. Så behøver vi ikke snakke så meget om min hellefisk, men de hjemmelavede ravioli, jeg havde valgt til tilbehør, skal fremhæves som overordentligt gode med fyld af sød kartoffel og gedeost. En flaske gran reserva blend 2009 fra Bodega Septima i Mendoza var en god rødvin til maden. Man savnede dog et større udvalg af fantastiske argentinske vine, men også her hælder restauranten mere til en side af amerikansk dekadence med et vinkort domineret af franske klassikere og Francis F. Coppolas californiske vine.

Argentinsk dessertdyrkelse

Hvis måltidet hidtil havde været jævnt, var det lige før, det hele blev hentet ind på desserterne, der var nogle fantastiske og velsmagende kreationer med deres eget kort. En crème brûlée med dulce de leche og argentinsk alfajor-kage til min ledsager og en vanilje-kokos-flan til mig med dybstegte jordskokker og en flot kreation af hård karamel. Her var der tale om ægte argentinsk dessertdyrkelse.

Vi var blevet godt beværtet hele aftenen af både en opmærksom svensk tjener og den chilensk-danske restaurantchef selv, men det stod ret klart, at det ville være en god idé at kigge forbi en weekendaften for at opleve restauranten med livemusik og mere af det liv, den lægger op til. Så lørdag aften var jeg der igen til en helt almindelig fadøl og nåede at lytte til et sidste sæt med Walbum-Escobar-kvartetten og nyde en stemning af international hygge med russere, amerikanere og argentinere og andre turister, der fyldte lokalet op og snakkede eller bare drak til musikken.

Her var liv i kulisserne, og måske skulle man vende tilbage en fredag aften og hænge ud med den store menu med retter fra Titanics menukort bare for at tage det helt store turpas til fordums dekadente guldalder.

Evita PerónStudiestræde 69, København K Man-tors 17-24, fre-lør 17-02 Tlf: 33 93 99 55

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu