Læsetid: 4 min.

Du som er i himlen

Hvad nu hvis himlen, og Gud, rent faktisk fandtes. Neurokirurg Eben Alexander kom i et sygdomsforløb tæt på evigheden og skrev siden en bestseller om det. Han fandt paradiset – eller også er det bare fup
Hvad nu hvis himlen, og Gud, rent faktisk fandtes. Neurokirurg Eben Alexander kom i et sygdomsforløb tæt på evigheden og skrev siden en bestseller om det. Han fandt paradiset – eller også er det bare fup
22. december 2012

Findes himlen – altså i religiøs forstand? Det er et spørgsmål, som 99 procents af Informations læsere er klar til at svare nej på, gætter overtegnede. Danskerne er et af verdens mest sekulære folkefærd, og venstreintellektuelle topper som de mest gudløse. Og selv hvis man tror på en guddommelig eksistens af den ene eller den anden art, er det formentlig endnu færre, der vil hævde på eksistensen af himlen forstået som et guddommeligt sted, hvor vores ånd lever videre i en lykkelig eksistens befriet for byrden af vor fysiske krop.

Sådan havde en af USA’s mest kompetente og erfarne neurokirurger Eben Alexander det også. Indtil han i 2009, 54 år gammel, blev ramt af en ekstremt sjælden bakterie med 97 procent dødelighed (en meningitis fremkaldt af en sjælden coliinfektion), der bragte ham i koma og slukkede for hans neocortex i syv dage. Hans hjerne fungerede ikke, men han overlevede mirakuløst alligevel med alle sanser i behold – så vidt vides som den eneste i verden.

Indtil den oplevelse var han som videnskabsmand uddannet på Harvard overbevist om, at »hjernen intet andet er end en maskine, som producerer bevidsthed ... Når maskinen bryder sammen, ophører bevidstheden. Uanset at hjernen er ekstremt kompliceret og bevidsthedsprocesserne fortsat er mystiske for os, er slutresultatet ikke desto mindre enkelt. Hiv stikket ud, og dit tv holder op med at virke. Showet er slut, uanset hvor meget du har nydt forestillingen.«

En skeptiker skifter kurs

Det tror han ikke længere. For i de syv dage, Alexanders hjerne var lukket og slukket, var han i himlen og mødte sin skaber. Det fortæller han ekstremt smukt og medrivende om i Proof of Heaven. Så enkelt kan det siges, og lige så enkelt kan standpunktet naturligvis afvises. Det populærvidenskabelige USA svømmer over med mere eller mindre velskrevne fortællinger om nærdødsoplevelser, og beretningerne om besøg i paradis eller himlen er forbløffende ens – så ens, at forskningen i NED (near-death-experiences) i årevis har givet bud på, hvad det er, der fysiologisk finder sted og kreerer de hallucinationer, som det store flertal af eksperter mener, der er tale om.

Men Alexanders fortælling er anderledes end de mange – mestendels kristne – beretninger om samme fænomen. For det første naturligvis fordi han er en af verdens fremmeste neurokirurger og selv kommer fra skeptikersiden. Bogen har vakt vild debat i USA, prydede hele forsiden af Newsweek i anden uge af oktober og ligger fortsat på New York Times’ bestsellerliste som nummer to på listen for fagbøger. For det andet fordi Alexander er gået meget dybt ned i den naturvidenskabelige debat om NED ved skrivningen af sin bog.

Side efter side fyldes med forklaringer om hjernens forskellige dele, karakteren af hans koma, sygdomsforløb og behandling. Alexander opstiller videnskabelige hypoteser, der i teorien kunne forklare hans oplevelser, men han forkaster dem også.

Hidsig debat i USA

Bogen skabte et ramaskrig i skeptikerkredse, da den udkom i oktober. Den amerikanske blogosfære kogte over af online-debatter mellem Alexander og hans kritikere. NPR (USA’s svar på DR) bragte lange interviews med og talte med fortalere og kritikere. Newsweeks store artikel, »Himlen findes«, som ateister så som en lang ukritisk reklame for Gud, blev også endevendt, mens Alexander så sin bog ryge til vejrs på bestsellerlisterne.

Bogen vil næppe finde et stort marked i Danmark. Det er en skam. For uanset, om man er overbevist ateist, darwinist, kristen, muslim, jøde eller blot almindeligt håbefuld, når det gælder forestillingen om, at der muligvis er mere mellem himmel og jord, så vil en del nok kunne blive en kende opmuntret ved tanken om, at vi i hvert fald et stykke tid, mens vi krydser over floden til dødsriget, vil kunne opleve en tilstand af så pur og ren lykke, at det kun er de færreste af os forundt at opleve noget lignende i levende tilstand.

Kærlighed eller det rene humbug?

Endelig er kærlighedsbudskabet i Alexanders bog et, mange vil finde trøst i. Han tror fuldt og fast på princippet om ’betingelsesløs kærlighed’. Han udtrykker det sådan: »Du er elsket. Det er ikke en abstrakt, svært fattelig kærlighed, men en dagligdags foreteelse, som vi alle kender. Den kærlighed vi føler, når vi betragter vor partner, vore børn, kæreste venner eller sågar et elsket husdyr. Denne kærlighed er i den reneste og mest betingelsesløse form ikke misundelig eller selvisk. Den er reel, og den er sand.«

En kritisk anmeldelse i dagbladet The Guardian konkluderede efter udgivelsen, at Alexanders bog aldeles ikke beviste himlens eksistens, men snarere dokumenterede, »hvor inderligt, vi ønsker os, at den gør«.

»Humbug!« som grusgrevinde Vera ville udbryde.

Men uanset hvilken konklusion man drager, er Alexanders bog et interessant bud på en anderledes læseoplevelse, inden vi alle går ind i det næste, jordiske år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sören Tolsgaard

Vel, jeg har også været dér og tilhører den formodet ene procent af denne artikels læsere, som ikke deler det materialistikse syn på tilværelsen.

Døden er en proces, som overgår det fysiske legeme, men vi har andre og finere legemer, som vil overgå til andre eksistensformer, idet vi er evige væsener som har del i et langt højere væsens skabende kræfter, et altomfattende og altgennemtrængende væsen, hvis betegnelse er Gud.

Lise Lotte Rahbek

Jeg ved ikke en dyt om 'herefter',
men jeg er ikke hverken venstreorienteret eller intellektuel nok til at være ateist. Det er jeg glad for. Ellers ville jeg overveje at hoppe i havet.
Nu nøjes jeg med at være levende, håbefuld agnostiker.

Heaven is a state of mind - når menneskets bevidsthed, forstået som alle menneskers bevidsthed er udviklet til det højeste stade, da komme ret Guds rige, da vorde engle vi som de, guds kære ansigt skal vi se.

og da bliver Heaven a place on Earth.

Sören Tolsgaard

Hm, og jeg kunne så kalde mig gnostiker, omend man dog ikke derfor, som følgende link ligesom antyder, nødvendigvis har et ringeagtende syn på den materielle verden, men dog betragter de materielle former som midlertidige, mens sjælens åndelige essens anses for varig. Den materielle verden er for gnostikeren et eksperimentarium eller en læreplads på åndens evige pilgrimsfærd.

http://da.wikipedia.org/wiki/Gnostiker

http://da.wikipedia.org/wiki/Agnosticisme

Heinrich R. Jørgensen

Eksisterer der en faktuel himmel, sådan rent konkret og fysisk? Er det blå "noget" man kan skue, himmel? Hvad er himmel? Hvor er himmel? Hvad består himmel af?

Findes huller? Findes rum? Findes mørke? Findes kulde?

Findes himmel -- i konkret forstand? Jeg vover ikke et bud på hvilken procentdel af nogen gruppe af personer, der ligger under for en sådan illusion, men frygter det er højt.

Man kan more sig over børn, der ser en regnbue, for dernæst at ville søge hen til en af enderne, for at grave en guldskat op. Ak ja, de børn.

Tja, i det mindste er det da en god grund til ikke at frygte døden.

I værste fald ingenting.

I bedste fald et svar på et meget interessant spørgsmål.

Tænk hvis mennesker blot ville prøve at forstå den natur de er en del af, og deres rolle ...det kan udløse nær-paradisiske oplevelser.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg har hørt, at nogen kan komme i den syvende himmel. Det skulle vist være noget rart.
Gud er vel deroppe i himlene, sammen med sine. Han kigger ned og tænker: "we are not amused". Ja det siger han kun, når han er over engelsktalende lande. Men han er sgu ikke særlig tilfreds med idioterne dernede, som de ødelægger hans pæne skaberværk. Nå, nu er det jul, og alle holder kæft, inklusive Herren.

Hvis jeg var ham, ville jeg tage mig en lille chartertur væk fra Jorden. Der må være nogle fede planeter derude, langt væk fra Mælkevejen. Og han har jo selv skabt det hele, så han må vide besked om nogen.

Heinrich R. Jørgensen

Udtrykkene 'himmel' og 'jord' kendes primært fra gammeltestamenteligt tankegods, som siden er blevet videreanvendt i liturgi, samler og meget andet.

Udtrykket er en kategorisering af "det man kan give et navn", som hjemmehørende i enten den ene eller den anden gruppe. Intet kan være i begge, i ingen eller delvist i begge.

Alle navneord følger præcist det mønster. Enten henviser et (navne)ord til noget faktuelt (noget der kan observeres (f.eks. måles eller tælles)), eller til en idé (noget abstrakt, noget konceptuelt). Idéer kan ikke måles eller observeres -- idéer er et produkt af tænkning alene.

Ingen idé kan observeres eller registeres. Ingen idé har nogen konkret manifestation. Ingen idé er relateret til rum eller tid -- rum og tid er alene relevante for hvad der er faktuelt, og således kan observeres i rum og tid. Idéer er hinsides rum og tid.

Når 'jord' omtales som modsætning til 'himmel', må 'jord' forstås som én af to muligheder i denne kategorisering af ord der er i verden. Det er logik, at der med 'jord' i denne kontekst, ikke kan forstås planeten navngivet 'Jorden' eller det ubestemmelige stof det yderste lag af den massive den af planeten udgør, dér hvor det yderste lag ikke består af vand.

Jeg vil gerne tro på Gud
Jeg vil gerne tro på effekten af øget Arbejdsudbud
Jeg vil gerne tro på Økonomer
Jeg vil gerne tro på hvad som helst, bare det giver mening ...

Sören Tolsgaard

"Humbug" - vil mange ateistiske gammeldanskere ligesom grusgrevinden vrisse.

På toppen af den smukke Brorfelde bakke ligger det nedlagte Observatorium, som engang var førende i landet. Men fremtiden er usikker. Hele området skal sælges og den lokale grusgrevinde er meget interesseret i at overtage alt og udvide sin i forvejen imponerende grusgrav. Hun er en handlekraftig kvinde, kvik i replikken, og så forstår hun at tumle en gravemaskine. Hendes ungdomsven, Bjarne, er både Brugsbestyrer og lokal betjent og en noget pernittengryn og regelret herre. Han har sat sit liv på standby og forholder sig udelukkende til lovgivning, regler og ting, der kan bevises. Men Bjarne skal i løbet af december opleve ting, han ikke i sin vildeste fantasi havde troet muligt..

http://www.kristendom.dk/artikel/490425:Synspunkt--Praest--Der-er-stof-n...

Jeg tænker, at forklaringen på nærdødsoplevelser skal findes fysisk i naturen. Altså da "natur" og "fysisk" er to ord, som "beskriver" det vi lever i, så er alt hvad der kan findes, observeres, etc. findes være fysisk og naturligt.

Jeg tænker, det er resultatet af et vellykket forsøg på at overleve.

Ikke at jeg modsiger ham, men at jeg vil sætte fokus på, at det religiøse stammer fra faktisk erfaring, men munder ofte ud i tabu, uhåndgribelighed, metaforer, mm.

Det er et fysisk observeret fænomen, at partikler kan påvirke hinanden over lange afstande. Som Einstein kaldte det, "spooky action at a distance".

Sandsynligheden for at der er "mere mellem himmel og jord" (end vi ved) (som det "metaforisk" siges) er set ud fra det faktum at informationen vi får ved sammenlignet med vores omverdens størrelse og antagede samlede indhold er lig nul, er faktisk så tæt på 100% "som det kan blive".