Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Sur jul, bitter jul, stærk jul, men ikke sød jul

Moderne Tider
22. december 2012

En god øl at drikke ved juletid? Nå ja, det må vel være en øl, der smager rigtig meget af jul, ikke sandt? Det lyder jo som en besnærende opskrift, så den følger mange – alt for mange – bryggere. For skønt det kan indvendes, at julen har mange smage, lider næsten alle bryggeres bestræbelser udi genren den lurende kitschdød: Nogle gange bliver tingene for sødladne, er vi enige om på Informations ølredaktion, som på grund af en overvældende stor mængde af tilsendte sæsonbryg – 44 og tak for det Kære Bryggeriforening – denne gang måtte udvide smagerpanelet til at omfatte en hel fredagsbar for alle medarbejdere. Og jeg er bange for, at vores dom er nådesløs. Vi bryder os ikke om de mørke sentimentale og søde banaliteter. Især da ikke, når julens sjæl forsøges uddestileret i et eller andet fortænkt fluidum af grannåle, brunekager, nellikker, kardemomme, christmas pudding og stjerneanis. Så sød og vammelkrydret vil vi slet ikke have vores jul, nej. Heller ikke den jul, vi drikker. Men heldigvis ... så er der en bedre vej.

Hurra for Helge

For vi vil tage det sure med det søde. Julen kan også være en hæsligt sur tid med stress og familieskærmydsler og julesorg. Så derfor vil vi have en sursød juleøl, og det må meget gerne være en øl, der hedder Helge. Ja, det hedder den altså. Den kommer fra Hornbeer, bryggeriet i Kirke Hyllinge, som Anders Fogh Rasmussens lillebror har banket op til et af Danmarks bedste (jo, det må man lade manden). Drikker de så Helge til NATO’s julefrokoster? Det ved vi ikke. Men det kunne de udmærket gøre, for Helge er en ypperlig barley wine på 10 procent med kirsebær, der vil stå fint til risalamanden som et fuldgodt alternativ til portvin og sherry. Den er bærsyrlig, har mange slags malte, appelsinskal og rige doser humle i sig, og den er med sin rødlige glød og pinkfarvede skumkrone en fryd for øjet. Aromaen er en smule snerpende i retning af kælderlugt og kærnemælk. Kroppen er fuldfed og den smyger sig over ganen. Syrligheden er ikke så aggressiv som i vildtgærede belgiske frugtlambics, og maltenes toner af dadel og karamel yder modspil. Så hip hip hurra for Helge.

En overraskelse

Men vi vil også have vores jul festligt bitter. En ren humlefest må den gerne være, så vi ikke overrumples af den allestedsnærværende sødme fra konfekt, marcipan og småkager. Overraskende nok kommer det mest overbevisende svar på vores bitre drømme fra mainstreambryggeiet Willemoes/Vestfyen. Jul 2012 er en smuk kobberrød dobbelt-IPA på ni procent med herlige mængder af grapebitterhed i sin aroma, der også byder ind med nyslået græs, kløver og fyrrenål, og er det fersken og passionsfrugt? Malten er der heller ikke sparet på, og styrken er fornuftig. Finishen er tør, lang og velgørende bitter, men trods alt nok for éndimensionel for den, der er vant til multihumlede IPA’er, lød det blasert fra den professionelle anmelder.

Den stærkeste

Julen er de mange gensyns tid. Det stærkeste gensyn hedder Samichlaus (den var ikke med i pakken fra Bryggeriforeningen), og det skal være velkomment, for vi vil også have vores jul stærk. Den stammer fra det østrigske ’slotsbryggeri’ Eggenberg og brygges hvert år kun 6. december og i stærkt begrænset antal – wunderbar, at Superbest på Borus Allé har den. Vi er oppe i vinstyrke, 14 pct. Hvem har hældt bourbon i min øl, tænkte jeg ved mig selv? Chokolade, mandler, pære og kirsebær indgår i det vidt spændende smagsregister. Ekstremt vinøs og fin bitterhed i finalfasen. Samichlaus bliver endnu bedre af at blive gemt over en årrække, hvis man ellers formår at holde nallerne og snablen fra den. Men pas på, du ikke bliver knaldet for spritkanekørsel. Nyd den hellere, når gaverne er pakket ud, børnene lagt i seng, og midnatsmessen toner frem. Stærk jul til alle!

Serie

Højt skum

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her