Læsetid: 5 min.

Beværtet: Gammeldags hygge og mad i Maven

Mahognibordene står blankpolerede, prisniveauet er til at være med på, og man kan hygge sig med kandelabre og fine tæpper. Betalelig, gammeldags borgerlig velbehag i byens indre
Maven. Tidligere hed stedet Cafeen i Nikolaj. Nu er det en restaurant, der har taget navn efter det slagtermarked, der gamle dage holdt til på pladsen foran kirken.

Maven. Tidligere hed stedet Cafeen i Nikolaj. Nu er det en restaurant, der har taget navn efter det slagtermarked, der gamle dage holdt til på pladsen foran kirken.

Sigrid Nygaard

26. januar 2013

Nikolaj Plads er en dejlig oase bagom Strøget, væk fra trængsel og larm med brostensakustik og store solide kirkemure så høje som træerne foran dem. Man bumler på cyklen over brostenene, og alt larmer og afslører en masse løse skruer, men når man stiger af, er der særligt stille.

Her har det altid været godt at stille sin cykel, før man skulle kaste sig ud i stormagasinernes og Strøgets shoppesceneri, så man både kan starte og slutte en bytur med ro. Og her har det altid været godt at få sig en frokost i kirken, indenfor i de flotte lokaler, eller udenfor om sommeren på pladsen.

Før hed det Caféen i Nikolaj, men nu er caféen blevet til en restaurant med navnet Maven, sådan som man i gamle dage kaldte slagtermarkedet på Nikolaj Plads.

Kort og godt

Det var en rigtig kold aften i det nye år, hvor støvregn var skiftet ud med udvalgte snefnug, der flakkede rundt som teatersne foran de blyindfattede ruder, og overtøjet bugnede i den lille garderobe i Mavens indgang. Jeg havde flot bestilt bord en uge senere, viste det sig, så der var egentlig ikke plads, men en kvik betjening foreslog, at vi kunne sidde i baren og spise, hvis vi havde lyst. Her sad min ledsager allerede med en nyligt opereret fod, der havde forstrukket en akillessene i noget kådt boldspil i Rio de Janeiro, så det var både praktisk og bekvemt at blive dér.

Min ledsager var allerede begejstret over stemningen og havde fået et glas god hvidvin, så jeg tog det samme at studere menukort på. Ikke noget med »på et leje af …« eller »med et strejf af …«, men den moderne trend med stikord: dampet kulmule – syltede beder – kålrabi eller lammecuvette – æble – porre – løg. Kort og godt.

Jeg valgte tre-retters menuen til 325 kr.: Carpaccio, kulmule, figner. Min ledsager tog udgangspunkt i sin lyst til lam som hovedret til 185 kr., og valgte pænt på min opfordring den støbte fiskesuppe til 95 kr. som forret. Det endnu engang kvikke personale gav os begge vinmenu, tre glas for 225 kr., og tilpassede den bare min ledsagers a la carte retter. Hvor var hende den dumme blondine, man skal skændes med? Ikke her i hvert fald. Det var noget så sjældent som selvstændigt tænkende personale.

Min delikate bisoncarpaccio havde krokodilletårer, påpegede min ledsager, små klatter citrusgel, og nogle små og meget fine jordskokchips. Det så meget fint ud, men i munden kom det meget tæt på klassikeren roastbeef med remoulade og ristede løg. Min ledsagers støbte fiskesuppe var små udskårne bidder kold fiskesky med små dutter flødeost og røgede rejer. Fiskeskyen smagte uendeligt kraftigt, og sammen med det fede fra smøreosten endte jeg med smagen af sildepostej, altså igen i smørrebrødsbranchen. Men på den trods af den slemme katteånde, man fik, var det en meget appetitvækkende ret, og de røgede rejer var en delikatesse. Og den gode Pinot Grigio fra den gode norditalienske producent Elena Walch smøg sig fint om det hele.

Frokostkortet lover

Jeg er sikker på, man skal følge smørrebrødssporet og tage en frokost i Maven. At læse af frokostkortet er der nok at vælge mellem til ikke at savne den gamle cafés fremragende fiskefrikadeller. For eksempel: Christiansøpigens sild – syrlig salat af sommerkål – creme fraiche – kapers, grove fiskedeller – hjemmerørt remoulade – citron, smørstegt rødspættefilet – svamperemoulade, røget torskerogn – rejer – kapersmayo, roastbeef – ristede løgringe – peberrod – pickles, hønsesalat – valnødder – æble – bacon, røget hjortepølse – svamperemoulade plus et lille udvalg kolde og varme frokostretter.

Men tilbage til aftenen. Ved siden af os i baren sad et par og delte en Francis Ford Coppola-vin bare med lidt brød til. Et beundringsværdigt koncept. Ellers var der et stort selskab af glade mennesker, et lille tremands venindebord med sofa til og tre kæresteborde på række med god plads i mellem. Der var plads til det hele og mere plads ovenpå, så selvom alt var optaget rådede de forskellige stemninger frit uden at forstyrre hinanden. Vi skød et ekstra glas ind uden for vin-menuen og fik et glas Sancerre rosé fra Lucien Crochet inden hovedretten, bare fordi det var på vinkortet. Et klassisk vinkort med et stort moderne udvalg og fornuftige priser og gode valg af glasvine.

Min hovedret var en succes. En stor portion frisksmagende kulmule lå på en bund af glaskål, lyserøde beder, rødløg og den smukke gule kålrabi og var forsynet med et strejf af beurre blanc, her kaldet jernurteskum. Glaskålen var stegt og stadig sprød og ret så salt, mens bederne, muligvis bolchebeder, var søde og syltede, kålrabien var fremragende enkel, letsaltet og letdampet og havde et usædvanligt godt match med en østrigsk Pinot Noir 2010 fra Robert Goldenits.

Mahogni til alle

Min ledsagers lam var stegt som en god bøf og med porre og æblesovs til og hans grundlæggende begejstring fortsatte både for den og den Valpolicella ripasso Le Muraie fra Fratelli Recchia, han fik til.

I det store selskab havde alle mændene efterhånden smidt jakken, mens kvinderne skiftedes til at gå på toilettet og rette på læbestiften. Ved kærestebordene blev der smagt på vinen i stearinlysets skær, mens veninderne heldigvis snart var klar til at gå, så vi kunne overtage sofaen. Her fik jeg min dessert, dejlig ikke for sød, hjemmebrændt figen med kanelis og kanelmarengs og med et glas dessertvin, drukket og glemt, men sikkert reciotoen fra ovennævnte Valpolicellaproducent.

Min gamle overklasselærer sagde altid: »Som vi siger i min familie – vil man have mahogni, må man betale for mahogni! Sådan er det faktisk ikke i Maven, hvor mahognibordene står blankpolerede og prisniveauet er til at være med på, og man kan hygge sig med kandelabre og fine tæpper. Betalelig, gammeldags borgerlig hygge i byens indre. Et lille mavetilfreds ’ah’, undslipper læberne, når man træder ud på brostenspladsen og lytter til pladsens stilhed, som var den et digt af Aarestrup i sig selv.

En ung kvinder stavrer afsted i sine høje hæle, »Jeg er lige bag dig,« råber hun efter én, man ikke kan se. Han er vist forsvundet om hjørnet.

modernetider@informtion.dk

 

Restaurant Maven

Nikolaj Plads 10, København K

Ma.-to. 11.30-24. Fr-lø. 11.30-02

Bordbestilling: 32 20 11 00

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu