Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Godt spansk øl er en sjældenhed, der nu har ramt det danske marked

Moderne Tider
19. januar 2013

¡Más cerveza, por favor! Bønnen om mere øl står vistnok på allerførste side i spaniensfarerens rejseparlør, og hvem kender ikke til at forlange mere øl under en ubarmhjertigt bagende sol. Uanset at vi kun alt for for godt ved, hvad vi plejer at få.

Det bedste, der kan siges om det meste spanske øl, er, at drejer det sig om at slukke tørsten, så duer det. Bedrøveligt er det til gengæld, at øl i Spanien stort set kun forefindes i form af pilsnerøl af den intetsigende slags. Det gælder, hvad enten vi taler Mahou, madrilenernes foretrukne mærke, eller andalusiske Cruzcampo, der ud over sine brækagtige noter er anonymitetens udtrykte billede. Lidt bedre er den allestedsnærværende San Miguel, – trods en kornagtig, besk eftersmag, er det typisk den, som de unge spaniere – arbejdløse i stort tal, som de er – bæller løs ved de jævnlige sit in-massedrukparties, de såkaldte botellones. Hvad angår den katalanske stolthed, Moritz, smager den af halmstrå, vådt korn og smør og indbyder ikke til at kalde på opvarteren igen. Den baskiske pilsner, Orhi, kan være svær at finde, men går akkurat an – her har bryggeren for en gangs skyld vovet at skrue op for både malt og humle, hvilket i nogen grad overdøver den metalliske bismag. Og den mørke pilsner Alhambra Negra er ikke uinteressant med sine nødde- og karamelagtige malttoner. Hold udkig efter de to sidste, hvis du tænkt dig at undfly midvinterens mismod på Den Iberiske Halvø.

To års udvikling

På baggrund af den erfaring – repeteret grundig igennem mange års spaniensture – var mine forvetninger ikke store, da jeg fornylig satte mig for at prøve endnu en spansk øl, Inedit fra Barcelona-bryggeriet Estrella-Damm. Og dog var min nysgerrighed pirret. En lille folder hængt om den slanke, elegante champagneagtige flaske oplyste, at denne øl var udviklet af molekylærgastronomiens genialske Ferran Adrià – altså selveste køkkenchefen for den nu hedengangne kultrestaurant El Bulli. Til at bistå sig har Adrià gjort brug sine egne sommeliers, Feran Centelles og David Seijas. Angiveligt har de arbejdet på at forfine opskriften i to år, ligesom øllen skal have passeret igennem 400 forskellige versioner, før de kræsne smagsæsteter omsider kunne erklære sig tilfredse. Kritikken har da også været overstrømmende. Inedit er blevet hyldet som »en milepæl i ølkunstnens historiske fremmarch« og kaldt »verdens første gastronomiske øl« (at det sidste, er usandt, kan de tale med om på Noma.)

’Aldrig lavet før’

Hvilken genre er Inedit så? Svaret er, at den på måde er sin egen genre og derved lever op til sit navn (’aldrig lavet før’). Tættest i udtrykket kommer den nok på en belgisk witbier, men den er knap så diset og mere gylden end lysegul og kunne også minde om en helles i München-stilen. Inedit er en unik blanding af pilsner- og hvedemalte, og så er den let krydret med lakrids, orangeskal og koriander. Aromaen forfører næsefløjene med blid hvededuft og blomsterduft fra humle og hvedegær. Mange slags malt er virksomme i det samlede indtryk, hvor især orangeskallen er ret fremtrædende, og det samme gælder en ejendommelig note af hvid peber. Humlen er ganske nedtonet og af den florale knap så bitre slags, der matcher koriander. Smagen er meget frugtagtig og med stærke indslag af peber, som aromaen lod antyde. Inedit er som en mere raffineret udgave af Hoegaarden med mere krydret karakter og større kompleksitet. Dens gastronomiske potentiale er åbenlyst, og Spanien ry som ølnation er blevet gevaldigt afstivet med denne meget interessant og sofistiskerede øl.

Serie

Højt skum

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her