Beværtet: En moderlig god ide

Få simple retter, børn er velkomne, bøffen, fritterne og bearnaisen sidder lige i skabet. Men det gør desserten, forretterne og tilsmagningen ikke. Og det er en betingelse, hvis det skal holde i det lange løb
For hele familien. Hvis succeskriteriet har været at lave et sted, hvor børnefamilier gider at gå hen, så er det til fulde opfyldt.

For hele familien. Hvis succeskriteriet har været at lave et sted, hvor børnefamilier gider at gå hen, så er det til fulde opfyldt.

Niels Ahlmann Olesen
9. februar 2013

Min datter, Asta, har på det sidste betroet mig, at hun er bange for at blive voksen. Jeg har indtil videre modstået fristelsen til højlydt at bekræfte hendes angst og blot beroliget hende med, at det skam slet ikke er så alvorligt, som det (læs: far) ser ud. For at bekræfte denne nederdrægtige løgn, tænkte jeg, at jeg ville tage hende med på arbejde, så hun kunne se, at voksentilværelse og lønslaveri faktisk kunne være ganske civiliseret og endda forbundet med en del nydelse.

At finde en restaurant , som synes, at besøget af en anmelder og hans snart seks-årige datter er en selvfølgelighed, er dog ikke så lige til. Og det skyldes ikke anmelderen, men derimod afkommet. Der er vel en håndfuld restauranter, ud over bøfhuse med sen-navne og deslige, som syntes at børn – ifølge med ansvarlige voksne – er gæster, som det er værd at spilde tid og mad på. En af disse ligger på Østbanegade på det yderste af det inderste Østerbro, hedder Bistrot Bobo og er drevet af Morten Køster, som er kendt fra, en anden god østerbrorestaurant, Århusgade No 1.

Bistrot Bobo lokker med franske bistroklassikere til forældrene, børnemenu til ungerne – og til sidstnævnte oven i købet et chambre separé med alskens underholdning af den slags, de kære små finder så uendeligt tillokkende, og som har den for forældrene så tillokkende, passificerende effekt på børnene. Allerede ved ankomsten kan vi konstatere, at hvis succeskriteriet har været at lave et sted, hvor børnefamilier gider at gå hen, så er det til fulde opfyldt. Vi kommer tidligt, 17.30, og den bagerste halvdel af restauranten, med indgang til ’børneværelset’, er allerede godt fyldt med børn og deres forældre.

Et klassisk kort

Kortet byder på klassikkere som Confit de Canard med sorte Puy-linser, foie gras-terrine, steak frites, moules marinières, creme brulee osv. Vi er i den grad i bistro-land, og det passer både Asta og mig ganske glimrende. Vi lægger ud med at dele en grydefuld Moules Marinières og en foie gras-terrine med kvædemarmelade. Det er det absolut mindste stykke terrine, jeg har fået på restaurant, men smagen fejler så absolut ikke noget, og konsistensen er god. Kvædemarmeladen er til gengæld uspiseligt sur og må over i kategorien rædselsfuld. På et tidspunkt har nogen glemt at smage den til, efter at have væltet en spand eddike af ukendt herkomst ned i den.

Muslingerne er meget små. Der er man sådan set ikke rigtigt herre over som køkkenchef, og de kan jo smage såre vidunderligt uanset størrelsen. Blot ikke, når de som her, ligger i en undersaltet og livløs flødesuppe blottet for smag. Den suppe er bestemt heller ikke blevet tilsmagt på noget tidspunkt, og så hjælper det jo ikke at plaske fløde i. Fritterne til muslingerne er til gengæld grove, sprøde og helt vidunderlige. Jeg får allernådigst lov til at smage en enkelt. Jeg skal vælge, om det er terrinen eller muslingerne som skal have akkompagnement af vinen, og jeg vælger sidstnævnte, da jeg vil have et glas sød vin senere. Sauvignon Blanc, Petit Bourgeois 2011 fra Henri Bourgeois i Loire. Lidt poppet kaldt en ’Baby-Sancerre’, da terroirerne minder om hinanden. Meget frisk aroma af friske blomster, grønne æbler og bitter citrus, men blødere i munden om end med fin og klar syre. Rigtig god til skaldyr.

Efter den start er jeg glad for, at vi har været konservative og blot valgt steak frites med bearnaise til hovedret, for hvor galt kan det gå? Asta er bare glad for, at der kommer flere pomfritter, og det kan jeg bestemt ikke fortænke hende i. Bøffen kommer, fritterne ligeså, og bearnasien, denne københavnernes gude-nektar, separat i en lille sølvkande. Bøffen er grillet perfekt medium til den røde side, fritterne absolut himmelske, for nu at blive i det luftleje, og bearnaisen lun, perfekt syrlig med tydelig estragon og en fantastisk duft af smeltet smør. Sådan skal det gøres. Bourgogne Pinot Noir 2010 fra Michel Gros i Vosne- Romanee til bøffen, lukket, men ikke utilnærmelig og med et pænt potentiale. Mørke bær, som kæmper for at trænge igennem syren. Havde nok fået visse finere ganer til at gispe, men som bøfvin til denne anmelder et godt valg.

Forkælelsen udebliver

Tid til tre franske oste til mig og chambre separé til frøkenen, som efter fritternes bortgang har tabt interessen for måltidet og selskabet og ikke undladt at gøre opmærksom herpå. Et bræt med en god lagret comté, en mild Pont l’Eveque rødkit og en kraftig, men dejlig fourmé d’Ambert blåskimmel. Jeg nyder et sødt glas Monbazillac Cuvee des Anges på overvejende semillon til. Fin balance til de forskelligartede oste.

Med sikker sans for timing kommer den femårige svansende tilbage til sin plads tids nok til at blive diverteret med et kæmpe glas vaniljeis med chokoladesovs og hjemmebagt chokoladetuiles. Kiksen, som hun rettelig kalder den, er god, sprød og meget populær, og isen, som smager flødet og lækkert, får da også ben at gå på. Jeg får en creme brulee, som er koaguleret. Ikke meget. Men nok til, at der er små gryn i cremen. Det er selvfølgelig, fordi æggeblommerne har fået det for varmt, og det er selvfølgelig en fejl og desværre en fejl, som er med til at slutte ringen om et kulinarisk ikke særligt vellykket måltid.

Det er en morderlig god ide at lade børn komme med på restaurant, hvis stedet og personalet, som her, er gearet til den milde grad af kaos, der kan, og ret sikkert vil, opstå. Det er en endnu bedre ide at forkæle børnene og de voksne med de kulinariske præferencer, de hver især har, og her er bistro-køkkenet en oplagt ramme. Få og simple retter, favoritter fra det franske køkken. Bobo har sågar en børnemenu med frikadeller, spaghetti Bolognese osv., som vi ikke prøvede, men som vi kunne se og dufte fra nabobordene, og som virkede meget appetitligt.

Men skal der komme en succes ud af det i det lange løb, skal det kulinariske niveau naturligvis stemme, og så skal så grundlæggende ting som tilsmagning af retter og tilberedning af en simpel dessert sidde lige i skabet. Det var bestemt ikke tilfældet den torsdag aften i januar.

Jeg vælger at tro, at min datter og jeg kom forbi på en helt igennem dårlig dag. At dømme efter bordbelægningen, ejeren og det faktum, at Bobo efterhånden har eksisteret i nogle år, må man kunne andet end at servere en god steak frites med bearnaise. Men den var, udover selskabet, det eneste rigtigt positive vi fik med fra Bobo. Vi spiste for kr. 870 kr.

Og min datter er stadig bange for at blive voksen. Men det er altså ikke Bobos skyld.

 

Bistrot Bobo

Østbanegade 103, København Ø

Ti.-lø. 17-24

Bordbestilling: 35 55 07 78 – mail@bistrot-bobo.dk

www.bistrot-bobo.dk

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu