Læsetid: 5 min.

Hovedet er en kropsdel på toppen af kroppen

Men hovedet er også noget helt særligt. Den amerikanske filosof Thomas Nagel prøver at finde en tredje vej mellem sekulære rationalister og tilhængere af intelligent design
Åndens kilde. Thomas Nagel overgiver sig ikke til en religiøs forklaring, men stiller sig heller ikke tilfreds med evolutions-lærens forklaringer. Han mener, der er ting, vi måske aldrig vil forstå og udfordrer dermed hele oplysningtænkningens grundlag. Ill.: Maleri og træskærearbejde fra 1500-tallet/Scanpix
2. februar 2013

Enten er alt i verden sat sammen af små byggeklodser – alt fra naturen over civilisationen og til det enkelte menneskets tanker og ideer. Eller også er det hele skabt af en eller anden form for guddommelig intelligens.

Enten kan vi føre det hele tilbage til processer og elementer i naturen, eller også tror vi på, at det højeste er hævet over naturen.

Det er dette enten-eller, valget mellem den almindelige naturvidenskalige udlægning og den religiøse tro, som den amerikanske filosof Thomas Nagel afviser i sin nye bog, Mind and Cosmos: Why the Materialist Neo-Darwinian Conception of Nature is Almost Certainly False. Denne filosofiske konflikt kender vi også som kulturkamp mellem sekulære rationalister og religiøse tilhængere af teorier om intelligent design. Det er Darwin mod Adam & Eva, evolutionslæren over for den bibelske skabelsesberetning.

Og fordi Nagel forholder sig til den konflikt for at ophæve den, er hans bog også en replik til en aktuel offentlig diskussion.

Han er ikke selv religiøs, men han finder ikke, at det, han kalder »den naturvidenskabelige reduktionisme«, leverer et overbevisede bud på livets oprindelse og en overbevisende forståelse af mennesket og naturen. Der er ifølge Nagel åbenlyst mere i verden og i mennesket end fysik, biologi og kemi, men det er ikke tilstrækkeligt til at konkludere, at så må verden være skabt af en eller anden gud. Sådan set tager Nagel rationalismens parti, men han finder ikke rationalisternes vedtagne antagelser overbevisende. Han vil ikke give tilhængerne af intelligent design ret i andet end deres kritik af evolutionslæren: Den er ikke fyldestgørende, den kan ikke redegøre for springet fra små organismer til menneskets bevidsthed. Og for at det ikke skal blive et argument for alle mulige fundamentalistiske antagelser, at mennesket er mere end biologi, er det både kulturelt og filosofisk vigtigt at udvikle en tredje teori: »Målet er at tilbyde et troværdigt billede af, hvordan vi passer ind i verden.«

Hovedet og kroppen

Hovedet kan nok beskrives som en del af kroppen på linje med armen og albuen. Men vi må også erkende, at hovedet er andet og mere end en kropsdel på toppen af kroppen. Man kan ifølge Nagel ikke slutte fra naturens minimale processer til menneskets bevidsthed og tanker. Vores ideer er ikke bare sammensat af de samme minimale byggesten som naturens mindste enheder:

»De store fremskridt i fysik og biologi blev mulige, fordi den menneskelige bevidsthed blev udelukket fra den fysiske verden.«

Dette greb åbnede for en kvantitativ forståelse af verden i matematiske formler og fysiske love: »Men det vil på et tidspunkt blive nødvendigt at udvikle en mere omfattende forståelse, som også kan rumme den menneskelige bevidsthed.«

Man kan forklare en masse mekanik, hvis man ser verden som sammensat af små klodser og processer. Men man kan også ende med at overse alt det, der er mere komplekst - og i øvrigt ofte opleves som det største i livet.

Den tredje mulighed

Det er ifølge Nagel en basal antagelse, som vi alle til daglig abonnerer på: Vores bevidsthed, vores selv og vores værdier er på et andet niveau end vores mekaniske biologiske processer.

Der må være en tredje mulighed mellem beskrivelsen af hele verden som ren natur og troen på, at det hele er skabt af en højere intelligens:

»Min skepsis bygger ikke på religiøs overbevisning,« skriver han, »eller på en tro på, at der gives bestemte alternativer. Det er bare en tro på, at de videnskabelige beviser, vi har til rådighed, på trods af enigheden i det videnskabelige establishment ikke rationelt fordrer, at vi opgiver det, vi har lært af vores sunde fornuft. Det gælder især med hensyn til livets oprindelse.«

Titlen på Nagels bog er egentlig lidt misvisende, for den handler ikke om at vise, hvor den almindelige evolutionære udlægning ikke holder, men om konsekvenserne af det. Nagel har gennem årtier peget på begrænsningerne ved den objektive udlægning af den sociale virkelighed, men kommer i sin nye bog tættere på at skitsere en forståelse, der går videre end det.

Det første, han slår fast er, at han anser menneskets bevidsthed for et aspekt ved naturen. Det er ikke et vilkårligt historisk biprodukt, at vi i dag kan tænke og tale sammen og udvikle etisk enighed om, at lidelse er skidt:

»Naturen er sådan, at den giver udfoldelse til bevidste væsner med et selv; og den er sådan, at den er forståelig for disse.«

Naturen er altså ikke bare en virkelighed, vi kan erkende objektivt, men også det subjekt, som kan erkende virkeligheden. Den er både skoven selv og mennesket, der fløjtende spadserer gennem skoven.

Nagel er på den ene side dualist, når det handler om erkendelse: Der er to verdener, hvor den ene kan erkendes objektivt, mens den anden ikke kan, fordi den rummer bevidsthed, værdier og tanker, der ikke kan afdækkes fysisk eller kemisk. Men han er på den anden side ikke dualist, når det kommer til universet: For han mener, at vores kroppe og hoveder hører til i den samme natur med den samme historie. Vi skal både se vores hjerner som et stykke natur, og natur som noget, der kan blive til tanker og værdier. For at forklare det lancerer Nagel en ’naturteleologi’. Det er en forestilling, der går tilbage til den antikke filosof Aristoteles, men som i årtier har været ildeset: Naturen er ikke bestemt af sine fysiske enheder og kemiske processer, men af sine mål.

Nagels teleologiske hypotese er, at mennesket og naturen ikke er bestemt af mekaniske processer, men også af kosmisk disposition for skabelse af liv, bevidsthed og værdier. Man kan sige, at naturen kommer til sig selv i mennesket. Det særlige ved teleologien er i det perspektiv, at man ikke kan slutte fra det foregående stadium til det næste. Du kan ikke slutte fra nutiden og fremtiden, men derimod kan fremtiden afsløre for dig, hvad der var latent i nutiden.

Et stort projekt

Nagels lille bog på 130 små sider bliver således til et enormt projekt, hvor han vil anvise os en ny plads i naturen, korrigere den videnskabelige konsensus og udfordre de religiøse prædikanters monopol på kritik af evolutionsteorien. Den er generøst velskrevet, og den er vidunderligt klar. Den stiller læseren lige foran de største spørgsmål, som ellers forsvinder i analytisk teknik og intellektuel polemik. Der er også adskillige problemer i bogen, som for eksempel forholdet mellem den naturerkendelse, som er objektiv, og den erkendelse, der ikke kan være det. Hvordan kvalificeres den som rationel?

Nagel fastholder, at der er spørgsmål, vi endnu ikke kan besvare, og der er meget, vi ikke ved, om vi nogensinde vil kunne besvare. Og som han skriver til sidst: »Det er en klar mulighed, at sandheden er uden for vores rækkevidde.«

 

Thomas Nagel

Mind and Cosmos Why the Materialist Neo-Darwinian Conception of Nature is Almost Certainly False

144 sider. 24.95 dollar.

Oxford University Press.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Heinrich R. Jørgensen
  • Simon Olmo Larsen
Heinrich R. Jørgensen og Simon Olmo Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Skriver Nagel vitterligt om 'the nature' ('naturen'), eller om 'nature'? Skriver han om 'the world' ('verden') der på engelsk skrives 'The World' (men på dansk ikke 'Verden'), eller om 'world'? Skriver han om 'the civilisation' ('civilisationen'), eller om 'civilisation'? Skriver han om 'reality'? Svarer dets indhold til indholdet af ordet 'virkelighed'?

Anmeldelsens terminologi giver ikke megen mening. På engelsk forholder det sig formodentligt ganske anderledes.

Søren Rehhoff

@ Heinrich R. Jørgensen
"Skriver Nagel vitterligt om 'the nature' ('naturen'), eller om 'nature'? Skriver han om 'the world' ('verden') der på engelsk skrives 'The World' (men på dansk ikke 'Verden'), eller om 'world'? Skriver han om 'the civilisation' ('civilisationen'), eller om 'civilisation'? Skriver han om 'reality'? Svarer dets indhold til indholdet af ordet 'virkelighed'?

Anmeldelsens terminologi giver ikke megen mening. På engelsk forholder det sig formodentligt ganske anderledes."

Synes du ikke selv du skulle prøve at læse bogen, før du begynder at opstille formodninger om, at der nok er et eller andet, der er gået tabt i Rune Lykkebergs oversættelse af de forskellige begreber og hvad er det, der ikke giver mening i anmeldelsens terminologi?

Manden har jo ret i at der er vil være noget som vi aldrig kommer til at forstå til bunds men kun til et vist punkt. Et af dem er 'bevidstheden' - fordi bevidstheden kun fungerer som en helhed, og ikke ved de enkeltdele som vi kan nedbryde den i.
Ikke fordi vi skal afstår fra det - det kan trods alt gives os en delforstålse af fænomenet
Problemet er også at vi bruger selvsamme bevidsthed til undersøge at undersøge 'sig selv' og ikke kan 'sætte os ' udenfor den, Betragte den udefra - erkende hvad den ikke kan erkende. Det er lige så umuligt som at se sig selv i nakken

Heinrich R. Jørgensen

Søren Rehhoff:
"Synes du ikke selv du skulle prøve at læse bogen, før du begynder at opstille formodninger om, at der nok er et eller andet, der er gået tabt i Rune Lykkebergs oversættelse af de forskellige begreber og hvad er det, der ikke giver mening i anmeldelsens terminologi?"

Rune Lykkebergs anmeldelse vakte tilstrækkeligt med nysgerrighed, til at jeg læste 20-30 anmeldelser af samme værk eller af samme forfatters øvrige værker, og lagde bogen ind på min liste over mulige boganskaffelser.

Jeg har ikke læst bogen, men Ingen steder stødte jeg på sprogbrug eller tematik, der matchede de danske ord. Hvad kan menes med 'naturen'? Tydeligvis må der være tale om et navneord. Fint nok, hvis det matcher 'the wild', 'the environment', 'the landscape', 'the countryside' og lignende. Det er dog næppe de aspekter der dominerer i Nagels værk, må man formode. Til gengæld kan man være næsten sikker på, at der er fokus mangt og megets 'natur' (som udsagnsord), og reflektioner om hvad er 'naturligt'. De tilsvarende ord på engelsk er 'nature' og 'natural'.

Ordet 'naturen' tilhører en ganske anden ordklasse, end de ord der må formodes at indgå i den engelske tekst. Med mindre ordet 'naturen' anvendes eufemisk og digterisk, som i 'fra naturens hånd' eller 'træde af på naturens vegne'. Jeg værdsætter i høj grad at læse Rune Lykkebergs betragtninger, og anser ham for at være yderst skarp og klar i både tanke og mæle. Der ærgrer mig derfor at se netop Rune Lykkeberg plumpe direkte ned i de vrangforestillinger som moderne dansk sprogbrug lægger op til. Rune Lykkeberg har utallige gange demonstreret, at han er observant og klart tænkende,; så hvorfor denne tungetale?