Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Beværtet: Det eksklusive fordufter hurtigt

Man skal nok være citysmart eller ligeglad med det hele for at befinde sig helt vel på Congo. Men køkkenet er velfungerende, og retterne ligner ikke noget, du kan få andre steder
Party. Ankomsten og entreen er hemmelighedsfuld og eksklusiv. Men det bliver lagt på hylden, når frakken er lagt, og øret har fanget musikken.
Moderne Tider
23. marts 2013

Vi fandt den lille guldklokke på Store Kongensgade 34, ringede på og blev bippet ind. Congos dramaturgi starter helt ude på fortovet og skal forestille at være eksklusiv og lidt hemmelig. Indenfor i de dunkle lokaler spilles der Frankie Valli, Dusty Springfield, Tom Jones og andre fra den samme skuffe af blåstemplede partyhits, og der røg det hemmelige og eksklusive sig vist en tur på gulvet med det samme. Skidt pyt, vi bestilte nogle cocktails.

Tones Mulata var rystet sammen af Havana 7, lime, sukker og creme de cacao og var … hmmm? raffineret med en virkelig fin finale af bitter chokolade, der på en eller anden måde gik fint i hak med Congo-stemningen af Afrika, storvildtjæger og opdagelsesrejsende, selv om det muligvis er meningen, at man skal kunne referere navnet tilbage til Velázques berømte maleri af La Mulata, La Cocinera? Min Kinshasa (som Congos hovedstad) var mere standardagtig og ville måske have været et større hit en varm forårsdag.

Lørdagsstemning

Ved vores nabobord sad der den her type i bar overkrop under pelsvesten med fræk halskæde af lange fake vilddyrtænder og tjekkede mobilen, mens hans date have knappet skjorten op til navlen så der var let indsyn til 1,5 kilo tunge jader. Ja, man skal nok være sådan en rimelig citysmart, wannabe, kendistype på high five med Remee eller være fuldstændig ligeglad med det hele, hvis man skal befinde sig helt vel på Congo.

Mens vi sad og kom i lørdagsstemning, blev der serveret kærnemælksrørt smør med knust græshoppe. Læste du græshoppe? Ja det gjorde du. Og det kan måske lyde lige sjovt nok, men græshopper og andre insekter kan du ligeså godt vænne dig til med det samme, for det er fremtidens mad. Det handler om mindre CO2 og bæredygtighed. Om de har tænkt over det på Congo, ved jeg ikke – men insekter finder stille og roligt vej til menukortene for tiden. Behøver jeg nævne Nomas myrer? Smør og græshoppe kunne bruges på det gode brød med sej krumme, vi samtidig fik serveret i en brun papirpose.

Vi spurgte pænt

På Congo kan man spise i baren og der få et lille udvalg af retter. Hvis man spørger pænt, kan man også få barretterne i restauranten. Vi spurgte pænt og bestilte Baerii kaviar til deling, der blev serveret direkte fra dåsen med cremefraiche og purløg til. On the side fik vi en selleripuré med sprødristede kartoffelstrimler til. Det kunne jeg måske godt have undværet, mendet smagte nu lækkert nok.

Vi bestilte til en start to forskellige vine på kortet. Jeg et glas Chablis, Dom. William Févre, Bourgogne 2011, der var helt okay, og Tone en biodynamsik Riesling Neefer Fraunberg, ’Feinherb’ Weingut Laurentiushof, Mosel 2011, der er sådan en vin, der kommer dig venligt i møde, og hvis du også kommer den i møde, ja så kunne det gå hen og blive et livslangt venskab.

Menukortet er, foruden bar-retterne og en bush-meat menu (som skal bestilles af alle ved bordet), bygget op af et lille dusin retter. Nogle af retterne er helt reelle serveringer, mens andre mere er en slags sideretter. De anbefaler, at man bestiller tre-fire retter i alt. Vi bestilte tre af sideretterne, som vi tænkte, vi ville nippe løbende til begge to, og dertil to af de mere reelle retter hver.

Tone fik frisk helleflynder med løgrom, en urteolie og ansjospuré under en flage af frossen friskost på komælk. Serveret så det ikke lignede noget andet, du kan få på en dansk restaurant. Den frosne friskost lå som en isflage oven på fisken, der lå som tatar blandet med løgrogn og urteolierne i et smukt mønster og så smagte det vidunderligt. De milde urter klædte den rå smag af saltet fisk, mens løgrommen og ansjospuréen gav ekstra bund og sprødt indslag.

Jeg fik stegt blæksprutte, halve marinerede andehjerter og dehydrerede rødbeder. De lå under et stykke rødt rispapir. I en lille plastikbeholder var der en dusk koriander – og schweizisk mynte? – til at krydre med. Det var måske lidt synd at dække de gode bidder med rispapir på en måde, så man ikke kunne se, hvad det handlede om på tallerkenen. Til gengæld var der virkelig smag og bid i sagerne.

Vi nippede samtidig til de tre sideretter: En rulle friteret polenta med friskrevet parmesan, der var sprød, knaldhamrende varm og havde et blødt, cremet indre; fennikelsalat med frisk estragon og store gule rosiner i en let citrusmarinade, der kunne have fungeret som en let forret i sig selv; og endelig gruyèregratineret hjertesalat, som virkelig var et hit. Men de stod nu lidt ud de sideretter i forhold til at fungere som tilbehør til kortets mere reelle retter.

Min næste ret var syltede gule beder og stegte kalvebrisler, der kunne dyppes i en gedeosteskum. Til det fik jeg rødvin, Le Rouge Dom. Lócre Rouge, Provence 2009, der var herlig let og ukompliceret.

Tone fik tørret laks og en andeæggeomelet med en flødesovs på lakserogn og porrer. Hvor især flødesovsen virkelig smagte efter mere. Men den tørrede laks var måske lidt, ja, skal vi sige støvet i det.

Dessertorglet

De har kun én dessert på Congo. Desserttjeneren kommer ind med en hel vogn fuld af dessertudstyr og får i en hulens fart serveret et dessertorgie: flødeis med kakaobønner og en fudge af kaffe og malt; citrus granité med frosne havesyre og citronverbena og en let olivenolie; dehydrerede og friske skumfiduser, der lige fik med flammekasteren inden serveringen med varm chokoladesovs til; og, og, og, der var mere end rigeligt til at dele. Herlig ide ligegyldigt hvad. Overskud med overskud på. Til det fik jeg en Porto, late bottled vintage Do Tedo, Douro, 2006, som jeg vil prøve at huske, når jeg som gammel skal være portvinsdranker.

Det var blevet sent på aftenen, men der kom stadig nye folk ind, og natklubstemningen tog til. Vi kunne ikke gå hjem nu, så vi måtte lige tage en omgang cocktails til og således endte vi med at betale små 1.900 kroner for den aften.

Selv om madoplevelsen var mere end helt i orden, så ved jeg ikke, om det her koncept holder i længden. Vil natklubklientellet synes godt om, at der er lagt så høje gastronomiske ambitioner? Og vil restaurationspublikummet omvendt synes det er fedt at være på ’natklub’? Time will tell. Mon ikke at den balancegang lige skal gåes til?

 

Congo

Store Kongensgade 34, København K

Bordbestilling: 33 14 54 64

Åbnet ti.-lø. aften

restaurantcongo.com

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her