Læsetid: 3 min.

Læst udefra: En antropologi om os selv, fordi vi står i vejen for selv

Den omdiskuterede franske sociolog Bruno Latour skriver sig, med et kombineret bog- og digitalt vokseværk, ind i historien, så man må tage hatten af og smøge ærmerne op
13. april 2013

Det er ikke altid, man er helt forberedt på, hvad det er for en bog, man vil introducere i denne rubrik.

Det var indlysende for undertegnede, at den franske sociolog Bruno Latours nye bog Enquête sur les modes d’existence (Undersøgelse af eksistensmåder) virkede fristende og nødvendig at omtale. Bruno Latour har gennem de sidste 30 år gennemført en kritik af ’de moderne’. Moderniteten skal her forstås som en særlig videnskabelig forholden sig til verden. Den tog sin begyndelse, da den vestlige verden skiftede metafysik fra den aristoteliske til den mekaniske omkring det tidspunkt, der i vor fortælling om os selv blev til overgangen fra den ’mørke middelalder’ til vor tid.

Bruno Latour blev kendt med værket Nous n’avons jamais été moderne (Vi har aldrig været moderne) fra 1991, som udgør en gennemgribende videnskabskritik. Latour hævder, at vi i stedet for for alvor at blive videnskabelige har lagt os fast på en ny dogmatisk ontologi, en lære om det værende, hvor den vestlige verden blot har taget patent på, hvilken type objekter, der findes.

Fortsættes på nettet

Denne kritik har gjort Bruno Latour til enhver relativismeforskrækket videnskabsmands yndlingsaversion. For tingene findes da bare og helt uafhængigt af, hvordan vi beskriver dem – eller gør de?

Alle disse forskrækkede videnskabsmænd inviteres nu, ganske som en vis relativismes tilhængere, ind i arbejdet med helt faktuelt at undersøge værensmåder. For værket dumpede ganske vist tungt ind af brevsprækken med sine næsten 500 sider, men på nettet vokser det yderligere. Her kan alle både læse og bidrage på www.modesofexistence.org.

Formålet for Latour er med denne platform, skabt med europæiske midler, at skabe en sammenlignende antropologi, der i detaljer beskriver det, som både er sammenligningspunktet og det blinde punkt i den vestlige verdensopfattelse. En antropologi om os selv, fordi vi selv står i vejen for at komme videre. Ikke mindst med de økologiske udfordringer verden står over for, som sætter problemet om sammenhæng mellem natur, kultur og værdi på spidsen.

Når man læser de detaljerede beskrivelser af forskellige måder at være på, går det op for en, hvor fattigt det vestlige synspunkt er, når det prætenderer at være objektivt.

Hver ’videnskab’ lukker sig inde i ekstremt komplekse felter, der oftest undslipper menigmand, når et ’videnskabeligt bevis’ slipper ud til medierne for eksempel. Det drejer sig her, som andre steder hos Latour, helt konkret om hvordan laboratorieforsøg udføres, hvordan artikler skrives, hvor forskningsmidler kommer fra, hvordan karriereforløb bestemmes. Om hvem der sidder i udvalgskommitéer ved videnskabelige tidsskrifter, og hvordan de er landet dér.

Introduktion

Alle mulige andre værensfelter og værdier, som Videnskaben med stort V benægter, har indflydelse på objektet, viser sig i allerhøjeste grad at modificere og forme det.

Latour prøver så at afdække væremåder, vi ganske enkelt overser, men som konkret er del af vor væren. Blot i eksemplet med videnskaben kan man konstatere interaktion af vidt forskellige værensmåder af det, vi tror er ren videnskab. Latour har indtil videre fundet frem til 15 sådanne måder og efterlyser andre. Og vi taler ikke om at sammenligne os med maoriindianere, men 15 væremåder indlejret i vor egen kultur. Visse af dem kan genkendes fra eksemplet ovenfor. Der er den politiske: Hvad er et parlament, hvad vil det sige at tage ordet, hvad består en beslutning af? Der er teknikken, der nu er så udbredt, at den nærmest udgør en anden natur. Men der er også økonomi, religion, kunst, retssystem og andre igen.

Bruno Latours foreløbige 500 sider udgør en forpustende introduktion, til tider teknisk i sit opgør med de kritikere, han har haft i tidens løb. Men er der en ting, man kan sige om Bruno Latours projekt, er det, at det ikke er relativistisk. Det er komplekst, men prøver med sproget – omend fransk – som fælles redskab, at tegne konturerne af ... os selv. Et værk, der med dagbladet Le Mondes ord, hæver Latours samlede værk op til at være en af de helt store intellektuelle bedrifter i vor tid.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • steen nielsen
  • Jette Abildgaard
  • Henrik Rude Hvid
  • Steffen Gliese
  • Søren Rehhoff
steen nielsen, Jette Abildgaard, Henrik Rude Hvid, Steffen Gliese og Søren Rehhoff anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kasper Bentsen

Virkelig spændende artikel som udpræget sætter ens tanker i gang omkring det at være menneske. Det kan vi vel alle have brug for ind imellem.