Læsetid 6 min.

Se alle dine egne illusioner

Den amerikansk-israelske psykolog Daniel Kahneman har skrevet en overbevisende fornuftig afdækning af alle vores ufornuftige tilbøjeligheder
Kast terningen. Hvis udfaldet bliver 1, 2 eller 3, mister du dit hjem. Hvis udfaldet bliver 4, 5 eller 6, får du et nyt hus + en ny cykel. Selv om man kan vinde mere, end man kan tabe, vil de fleste afvise væddemålet. Det opleves nemlig vigtigere ikke at tabe end at vinde.

Kast terningen. Hvis udfaldet bliver 1, 2 eller 3, mister du dit hjem. Hvis udfaldet bliver 4, 5 eller 6, får du et nyt hus + en ny cykel. Selv om man kan vinde mere, end man kan tabe, vil de fleste afvise væddemålet. Det opleves nemlig vigtigere ikke at tabe end at vinde.

Per Morten Abrahamsen
27. april 2013

Du bliver præsenteret for to forskellige personer. Den ene hedder Victor, den anden hedder hedder Benedicte.

Victor får du beskrevet med følgende seks ord: misundelig, stædig, kritisk, impulsiv, flittig og intelligent, mens Benedicte skulle være kendetegnet ved følgende seks træk: intelligent, flittig, impulsiv, kritisk, stædig og misundelig.

Hvis du fælder dom som de fleste andre mennesker, kan du nu bedre lide Benedicte end Victor. Hun forekommer mere sympatisk.

Det er akkurat samme ord, der bruges til at beskrive de to personer, men rækkefølgen er ikke den samme. De mest positive ord er sat forrest i beskrivelsen af Benedicte, så eksempelvis ’stædig’ bliver set som en tilføjelse til ’intelligent’ og ’flittig’, mens de mest negative er sat forrest i beskrivelsen af Victor. Og når ’misundelig’ kommer efter ’intelligent’, kommer personen til at virke strategisk og kalkulerende.

Den amerikansk-israelske psykolog Daniel Kahneman bruger dette eksempel til at vise, hvordan vi fælder dom. Vi registrerer de første ord som positive eller negative og lader det første indtryk bestemme hele personen. Når vi tænker over det, ved vi godt, at alle mennesker har positive og negative træk. Men Daniel Kahneman, hvis overbevisende og ambitiøse internationale bestseller At tænke – hurtigt og langsomt er udkommet på dansk, vil netop vise os, hvordan vi tænker, når vi ikke tænker over det. »Vi kan være blinde for det åbenlyse,« skriver han i indledningen til bogen: »og vi er også blinde for vores egen blindhed.«

Man kan også sige, at vores måde at tænke på hele tiden skaber illusioner, og vi overtager disse illusioner som sandheder. Den store fortjeneste ved Kahnemans lange, underholdende og generøse bog er, at den lærer os at tænke over vores tanker på ny. Den giver os scener og situationer, hvor vi producerer illusioner.

System 1 og 2

Et andet eksempel er det, han kalder ’glorie-effekten’:

Hvis du godt kan lide Margrethe Vestager, fordi hun står fast på sine principper og aldrig har givet efter for den populistiske fristelse, er det sandsynligt, at du vil sætte endnu mere pris på hende, når du hører, at hun løber hver morgen. Det viser, at hun er en udholdende fighter.

Men hvis du ikke kan lide Margrethe Vestager, fordi du finder hende kynisk og kalkulerende, bliver hendes daglige løbetur til et vidnesbyrd om, at hun er maskinel og kold.

Kahneman deler vores hjerne op i to systemer: System 1 tager sig af det daglige arbejde, det er konstant aktivt. Fælder hele tiden domme, danner sig indtryk og sorterer vores indtryk. Det er system 1, som svarer hurtigt, aflæser skilte og tænker, at Benedicte er meget mere sympatisk end Victor. System 1 fælder med andre ord domme baseret på erfaringer, instinkter og kognitive illusioner.

System 2 er ikke konstant aktivt, det er ifølge Kahneman ’dovent’. Det overvåger indimellem system 1 og overvejer for eksempel, om vores intuitive adfærd kan være upassende eller problematisk. De mange forskellige operationer, som kendetegner System 2, er alle kendetegnet ved, at de kræver opmærksomhed: Du skal udfylde en selvangivelse, parkere på et lille område eller omregne en pris i amerikanske dollar til danske kroner. Du bruger system 2, når du skal koncentrere dig om noget. Hvis du prøver at lade være med at sige sexistiske ting om kvinder, er det system 2, der overvåger system 1. Men hvis du både skal koncentrere sig om at parkere en bil i et snævert felt og tale med en passager, på et fremmedsprog, og en kvinde pludselig træder ind foran bilen, kan du let komme til at udbryde: »åndssvage kælling«.

Den engelske vending to pay attention er dækkende: Du betaler med opmærksomheden, og din kapital er begrænset. Hvis du afsætter opmærksomhed til forskellige aktiviteter på samme tid, kommer du til at overskride budgettet. Det er derfor, at folk, der skal koncentrere sig om at holde op med at ryge eller holde et foredrag på et fremmedsprog, let kan blive irritable og sige dumme ting.

System 1 og system 2 er ikke virkeligt eksisterende aktører. Du kan ikke udpege dem i hjernen. Det er derimod to forskellige funktioner, som Kahneman pædagogisk fremstiller, som om de var personer.

Rationalitetskritik

Kahneman modtog i 2002 Nobelprisen i økonomi for sine studier Det kan måske overraske, at den psykologiske udlægning af, hvordan vi tænker og fælder domme, kan blive hædret som en særlig indsigt i økonomiske forhold, men det skyldes, at hans tænkning også er en kritik af en anskuelse af mennesker, som har domineret økonomien.

Han kritiserer specifikt forestillingen om det strategisk-rationelle menneske. Det er antagelsen, at vores handlinger skulle være styret af kalkuler om, hvad vi selv får mest ud af. Mennesket skulle regne sig frem til, hvad det får mest ud af i enhver given situation. Det menneskelige udgangspunkt er ifølge denne tese, at vores handlinger almindeligvis er styret af hensynet til, hvordan vi selv opnår flest penge, mest anseelse, nydelse eller magt. Den irrationelle adfærd bliver set og forklaret som en afvigelse fra normalen, der kan henføres til forelskelse, sindssyge, overvældende begejstring, panik, nervøsitet eller frygt.

Kahneman tilbageviser gennem videnskabelige studier og fortællinger fra sin egen tilværelse tesen om det økonomiske menneske. Han minder om, at vi som regel gør mere for at undgå tab end opnå gevinst. De fleste mennesker er det meste af tiden mere optaget at beskytte og forsvare det, vi har, end at erobre nye ting eller positioner. Det gælder både folks tilbøjelighed til at indgå væddemål og professionelle sportsfolks præstationer. Et meget omfattende studie af verdens bedste golfspillere viser således, at de leverer de bedste præstationer, når de skal kæmpe for ikke at miste et slag, mens de er på et lidt lavere niveau, når de skal vinde et slag. Du kan også spørge dig selv, om du vil indgå følgende væddemål, som afgøres af et terningkast. Hvis udfaldet bliver 1, 2 eller 3, mister du dit hjem. Hvis udfaldet bliver 4,5 eller 6, vinder du et nyt hjem + en ny cykel. Selvom man kan vinde mere, end man kan tabe, vil de fleste afvise væddemålet. Det kaldes vores ’tabsaversion’.

Sammenhænge

At tænke – hurtigt og langsomt er skrevet på baggrund af 50 års studier og 75 års levet liv. Kahneman samler i denne bog de indsigter, som han har gjort gennem sine lange karriere, og han resumerer sine forskningsresultater.

Den er skrevet som en fortælling, der tager udgangspunkt i situationer fra hans eget liv eller konstruerede scenarier fra eksperimenter. Bogen er forbløffende let tilgængelig; den kræver ikke særlige forudsætninger, selv om den formidler et system af videnskabelige indsigter, og på trods af, at den fysisk ligner en mursten på 600 sider, er den hurtigt læst.

Det er blevet sagt om dette værk, at det vil blive stående om 100 år som monument over vores tænkning. Det er naturligvis ikke sikkert, men det suveræne ved Kahnemans bog er, at han finder aktuelle svar på spørgsmål, der har optaget tænkere gennem århundreder. Filosofiske problemer behandles med videnskabelige og psykologiske indsigter i et sprog, som selv børn kan forstå. Bogen er ikke en kamp imod de illusioner, som System 1 hele tiden producerer, den er heller ikke en afdækning af mennesket som et i bund og grund irrationelt væsen. Den er en fornuftig afdækning af alle vores vores ufornuftige tilbøjeligheder. Hvis mennesker kun var fornuftige eller ufornuftige havde vi jo ikke brug for oplysning og indsigt. Så gav det enten sig selv eller var overflødigt. Det er, fordi vi er begge dele, at oplysning bliver ved med at være både en eventyrfortælling og en påtrængende praktisk erkendelsesproces.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
    Vibeke Rasmussen
  • Brugerbillede for Torben Wilhelmsen
    Torben Wilhelmsen
  • Brugerbillede for Jonas Foged Kristensen
    Jonas Foged Kristensen
  • Brugerbillede for Simon Olmo Larsen
    Simon Olmo Larsen
  • Brugerbillede for Dennis Jørgensen
    Dennis Jørgensen
  • Brugerbillede for Peter Jensen
    Peter Jensen
  • Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
    Heinrich R. Jørgensen
  • Brugerbillede for Poul Schou
    Poul Schou
  • Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
    Maj-Britt Kent Hansen
Vibeke Rasmussen, Torben Wilhelmsen, Jonas Foged Kristensen, Simon Olmo Larsen, Dennis Jørgensen, Peter Jensen, Heinrich R. Jørgensen, Poul Schou og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Poul Schou

Det er en glimrende bog der letforståeligt og underholdende opsummerer meget af Kahnemans livsværk. Kahneman er en pioner inden for adfærdsøkonomien, der er en af forskningsfronterne inden for de seneste årtiers økonomiske videnskab: Arbejdet med at inkorporere indsigten fra systematiske psykologiske studier i den grundlæggende økonomiske teori om menneskers beslutningsadfærd. Kan anbefales til alle der både gerne vil vide lidt mere om psykologiske undersøgelser og om moderne videnskabelige økonomiske diskussioner.

Brugerbillede for Peter Jensen

"Kahneman tilbageviser gennem videnskabelige studier og fortællinger fra sin egen tilværelse tesen om det økonomiske menneske. Han minder om, at vi som regel gør mere for at undgå tab end opnå gevinst. De fleste mennesker er det meste af tiden mere optaget at beskytte og forsvare det, vi har, end at erobre nye ting eller positioner."

Ikke blot kan de psykologiske og sociale videnskaber illustrere at tryghed og stabilitet typisk er mere betydningsfulde varibaler for mennesker end vinding og grådighed er, men om Homo Economicus ved vi også at dogmerne om det fuldt informerede valg og det frit vælgende individ ikke står for en nærmere efterprøvelse.

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Overskriften hævder, at der findes 'illusioner'.

Det er illusorisk at tælle antal forekomster af illusion. Man kan indse, at illusion forekommer, men der gør ikke nogen illusion til en genstand.

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

Sjovt, som man pludselig kan blive gjort opmærksom på en flere år gammel artikel. :)

Og det er da vist ikke helt ved siden af, at overføre eksemplet Victor/Benedicte til hvad der sker i en debattråd: Er første kommentar negativ, kan det godt 'tage' rigtig mange negative kommentarer, før en positiv dukker op. Og vice versa.

Måske hænger dette bl.a. sammen med, at

"Det menneskelige udgangspunkt er ifølge denne tese, at vores handlinger almindeligvis er styret af hensynet til, hvordan vi selv opnår flest penge, mest anseelse, nydelse eller magt" …

… og likes/anbefalinger?