En almindelig, lille mand med en ualmindelig stor magt

Roger Ailes er næppe et kendt navn i Danmark. Men det er den konservative tv-kanal, Fox News. Og den er Ailes både øverste chef for og grundlægger af.

Fox News er kendt i Danmark, selv om de færreste danskere kan se kanalen. Grunden er, at Fox er så hadet af sine venstreorienterede kritikere. Og de kommer til orde i det danske. Jon Stewarts venstreorienterede satiriske nyhedsprogram, The Daily Show, som DR2 sender dagligt til danskerne, henter størstedelen af sin ammunition netop hos Fox News, der hos Stewart bruges som det bekvemme spejl, vrængbilledet på alt, der er primitivt og dumt. Dertil kommer den for Fox ikke uvelkomne reklame, når en demokratisk præsident som Barack Obama kalder Ailes for »USA’s mest magtfulde mand« og bandlyser kanalen fra personlige interview med præsidenten. Det hjælper alt sammen. Uanset at det ikke er meningen med kritikken.

Kendt, hadet, frygtet og elsket

Ailes er imidlertid både kendt, hadet, frygtet og elsket i USA. Han reddede personligt både Nixons og Bush Seniors valgkampagner og gav Reagan timer i kommunikation – fortællingerne om hvordan findes i bogen. Men ikke mange kender ham personligt. Ud over at han altså er manden, der opfandt Fox News ved efter sin overgang fra politisk rådgivning til journalistik at begå den ikke ubetydelige genistreg personligt at overtale verdens mest magtfulde penge- og mediemagnat Rupert Murdoch til at danne et »ærligt modspil til den liberale mediemafia i USA«.

Men hvem er Ailes så? Det forsøger en portrætbog, der udkom i april, at give et svar på. Et bud, der på en gang er afslørende, men – samtidigt, paradoksalt og ærgerligt nok – ikke kritisk eller tilbundsgående. Her skal man ikke som dansk læser lade sig narre af, at der findes mange primitive og fordomsfulde citater i bogen.

Forfatteren, Zev Chafets, har valgt den journalistiske metode, don’t tell it, show it, ved at lade Ailes komme rigeligt til orde i bogen. Det gør den afslørende på overfladen. Men kun på en måde, som Ailes selv er tilfreds med. Og de spørgsmål, der bliver stillet, er alle godkendt.

Joe Biden er dum, Obama doven

Bogen er nemlig blevet til med Ailes’ billigelse – hvilket, som Chafets muntert bemærker, betød, at han undervejs fik adgang til Fox News, der ellers normalt er »lige så åbent for journalister som Teheran«. Det giver naturligvis store fordele for forfatteren. Men også ulemper.

Så på den ene side får vi Ailes for fuld udblæsning: Joe Biden er »en flink fyr men dum som et askebæger«, præsident Obama er »luddoven, men ingen i medierne ønsker at fortælle sandheden«, han hader fagforeninger og miljøorganisationer, de venstreorienterede medier i USA (Ailes definerer dem som CNN, NBC, ABC, CBS, MSNBC og PBS) opfører sig »på samme måde som Stalin«, den kendte republikanske politiker Newt Gingrich er en prick (en præcis dansk oversættelse findes ikke, men ’pikhoved’ kommer tæt på), og muslimske godgørende organisationer er »bevæbnede«. Ailes giver selv 500.000 dollar om året væk til godgørenhed, hvilket er 10 procent af hans løn. Beløbet deles 50-50 til katolske og jødiske velgørende foreninger, og hvis de muslimske foreninger »smider våbnene« vil han også »hjertens gerne« give til dem, men ikke før.

Og Fox er frihedsheltene

På den anden side er alle disse citater med til – i Ailes’ egne øjne at tegne det billede af ham, som han selv hæger om: den lille mand fra Ohio, som er hamrende ligeglad med den politisk korrekte Manhattan-elite, og som siger tingene, fuldkommen »somde er«. Fox News er således i Ailes’ egen optik på ingen måde en konservativ nyhedskanal, kanalen udgør blot det helt nødvendige korrektiv til en samlet, løgnagtig, logrende og slesk liberal-amerikansk presse, der altid snakker demokraterne efter munden, og som er fuldkommen i lommen på en ekstremt venstreorienteret præsident, hvis mål er at forvandle det frihedselskende og gudfrygtige USA til en tandløs, afmilitariseret skandinavisk socialstat blandt andet ved at tvinge en sundhedsreform ned i halsen på amerikanerne.

Ailes er derfor i egen – og bogens – optik en frihedshelt. En lille mand, der intet har imod at vende tilbage til Ohio og grave kartofler (sådan startede han livet), og som i hvert fald ikke går op i, hvilke fancy middagsselskaber, der afholdes i New York, og som han ikke inviteres til.

Og netop dette billede anfægtes aldrig i bogen. Chafets stiller ikke kritisk spørgsmål ved den farvede nyhedsformidling, som Fox News begår. Han spørger ikke ind til forbindelserne mellem det republikanske parti og kanalen, men lader billedet af ’den oprørske kanal’, der taler ’det ægte og folkelige USA’s sag’, stå uanfægtet.

Venner og uvenner

Bogen vil nok for et dansk publikum til tider føles indspist. Der er lange passager om, hvem der ikke kan udstå hinanden på Fox News – for overtegnede, som i embedes medfør ser en del Fox News, var det morsomt at læse om, hvordan to af Fox News’ største profiler, Sean Hannity og Bill O’Reilly hader hinanden. Eller at Ailes personligt holder af MSNBC’s liberale nyhedsdronning Rachel Maddow og er venner med dele af Kennedy-klanen. Det anede jeg ikke. For danskere uden adgang til kanalen, er sådanne oplysninger nok hip som hap. Det er også interessant for dem, der måtte være interesseret i, hvordan det står til med journalistikken i USA, at høre om, hvordan Ailes personligt truede ledelsen på det ellers hæderkronede magasin TIME til at hive tænderne ud på et planlagt kritisk portræt af Rush Limbaugh. Resultatet blev »komplet harmløst«, som Limbaugh selv fortæller.

Endelig får vi viden om Ailes’ opvækst. Som lille blev han, der lider af hæmofili, banket sønder og sammen af sin far – det synes at være almen viden i USA, overtegnede vidste det ikke, og uden at over-psykologisere kan man vel godt tillade sig i hvert fald at tænke sit over, om ikke det har haft en vis effekt.

»I dag ville det have været ulovligt,« konstaterer Ailes tørt, men ellers har han ikke meget at sige om det.

Først forretningsmand

Bogen er let og underholdende. Men den vil næppe få et eneste menneske til at nuancere sit syn på hverken Fox News eller Roger Ailes. Til gengæld vil man forstå, hvorfor han også er forhadt i brede kredse i det republikanske parti, hvis sag hans nyhedskanal ellers bistår i vidt omfang. Ailes er nemlig langt mere konservativ end den republikanske partiledelse. Hvis han er noget, er han nok snarere Tea Party supporter – selv om han for nyligt sparkede Sarah Palin ud som bidragyder. Det kan dog skyldes, at Ailes måske først og fremmest, trods alt, mere er noget andet end konservativ: en super dygtig forretningsmand. Og brandet Palin er tørret ud i USA. Det så han som en af de første.