Læsetid: 5 min.

Beværtet: Forretten var en regulær brøler

En plads i Michelin-guiden og et par gedigne hit i løbet af aftenen kunne ikke forhindre, at køkkenets træfsikkerhed lå under niveau
Profil. Restauranten på Skovshoved Hotel har har i mange år holdt den gastronomiske fane på Strandvejen højt og er sågar blevet fast inventar i den del af Michelinguiden, som omfatter den hædrende omtale uden stjerner. Foto Kristine Kiilerich

Profil. Restauranten på Skovshoved Hotel har har i mange år holdt den gastronomiske fane på Strandvejen højt og er sågar blevet fast inventar i den del af Michelinguiden, som omfatter den hædrende omtale uden stjerner. Foto Kristine Kiilerich

1. juni 2013

Blot syv km fra min hoveddør på Nørrebro troner Skovshoved Hotel på Strandvejen. Der har det tronet i mere end 300 år i det, der må være et af landets tættest bebyggede områder. I hvert fald er der utvivlsomt mere privatliv på stenbroen og langt bedre plads til at parkere sin Jaguar end i den eksklusive velhaverghetto ved havnen.

Til gengæld har de jo så det ældgamle hotel og dets tilhørende restaurant. Den har i mange år holdt den gastronomiske fane på Strandvejen højt og er sågar blevet fast inventar i den del af Michelinguiden, som omfatter den hædrende omtale uden stjerner, de såkaldte Bib-gourmands.

Andreas og jeg slentrede i regnen fra Ordrup Station til det smukke hotel og satte os forventningsfulde til rette i den stilfuldt indrettede restaurants vinterhave. Her kunne vi både se hinanden i øjnene og ud på regnen. Vi havde læst på lektien hjemmefra og havde set frem til stedets Menu Innovation, men måtte desværre skuffes af vor ellers dygtige, tjener som kunne oplyse, at den ikke var tilgængelig den aften. Ja, faktisk havde hun aldrig nogensinde hørt om den menu. Det på trods af at den i skrivende stund stadig står på stedets hjemmeside.

En kedelig start

Nå. A la carte-kortet var nu heller ikke dumt og indeholdt op til flere mundvandsfremkaldende elementer. Vi besluttede os for at dele tre forretter. Vi fik serveret en laksetatar, som viste sig ikke at have det fjerneste med en tatar at gøre, da der ikke var brugt fersk, men derimod røget laks rørt op med en anonym mayo iblandet lidt urter og meget bløde stykker agurk. Den blev serveret på et stykke smørristet brød, som blot fik hele menageriet til at være endnu fadere, federe og ude af balance. En kvalm og voldsomt uambitiøs start, som fik én til at frygte for resten af aftenen. Til laksen kæmpede den udemærkede Riesling Rosacker 2007 fra Domaine Mittnacht-Klack i Alsace fuldstændigt forgæves.

Frygten var dog ubegrundet, da de to andre forretter straks viste niveau. En lun terrine af oksehale i bouillon af samme med lidt rustikke kugler af pære med skind og et par hele valnødder. God, tyndt skåret terrine i flot afbalanceret bouillon, som ikke blev for salt. Pærerne og valnødderne er den nemme løsning, men retten kunne sagtens bære det rustikke udtryk. Et rigtigt godt glas Pinot Noir 2011 fra Francis Ford Coppola ledsagede halen. En af den vinglade filmmagers absolut bedste flasker.

Sidste forret var stegt – umådeligt perfekt stegt – foie gras. Sprødt, nærmest glaseret, udvendigt og helt flydende indeni. Herre se i nåde til os! Den havde vist selskab af noget brøndkarse, lidt rødbede og portvinssauce, men who cares? Et ukompliceret, men såre godt glas Tokaj, Selection Leonis 2007 fra Patricius fik sammen med leveren regnen til at stoppe et øjeblik og mindet om laksetataren til fuldstændigt at fordufte. Ah, Skovshoved i solskin …

En rød gris

Tid til hovedretter og kød. Andreas kastede sig forslugent, men med stil, over en nakkefilet af sortfodsgris med fedtegrever og en gudsvelsignelse af løgvariationer til. Stor ros for tilbehøret, som omfattede både syltede løg, karamelliserede ditto, løgcreme plus løgringe i panko. Løg er prægtigt tilbehør og kan og bør serveres i et utal af afskygninger. På nær løgringene, som havde fået alt for meget og var blevet brødagtigt hårde, var tilbehøret godt. Bøffen, eller filletten derimod skabte lidt debat ved bordet. Ikke noget, vi ikke kunne håndtere som to voksne mennesker, men alligevel. Nu er hverken Andreas eller jeg bange for rosa-rødt svinekød. Generelt er det synd at gennemstege kvalitetskød, og grisen er ingen undtagelsen. Men her taler vi om råt svin. Den havde utvivlsomt berørt en glohed pande på et eller andet tidspunkt umiddelbart inden servering og pålæsning af løg, men det var ikke noget, der havde gjort synderligt indtryk på grisebassen, som fremstod lyslevende og øffende på tallerkenen.

Nuvel, den smagte jo fortrinligt da kødkvaliteten var tårnhøj, men man forstod nu fedtegrevernes rolle. Den søde fedme, som bare lidt mere varme, ville have trukket frem i det delikate kød, kompenserede de for. Men ikke helt. Jeg vil gerne argumentere for, at den gris havde fået for lidt. Mens vi diskuterede frem og tilbage, spiste Andreas den rub og stub, med stort velbehag. En god og ’stort’ smagende Shiraz 2008 ’The Lackey’ fra australske Kilikanoon kunne bære løgene og fedmen uproblematisk. Flot bærsmag og en smule ristede noter gjorde det til en sjældent interessant Shiraz. Godt valg.

Jeg blev diverteret med en herlig servering. En stegt og confiteret vagtel fik smukt følgeskab af røget marv i skiver, grydestegte gulerødder og lidt græskar samt kerne og olie fra denne. På toppen en kraftig kyllingeglace. Her var velsmag, godt håndværk og flotte kontraster mellem den mørke, røgede og søde smag og den grønne og bitre fra olien og kernerne. En absolut godt og klassisk smagende Barbera 2011 ’Rinaldi’ fra Marziano Abbona leverede igen solskin i den regnvåde vinterhave.

Desserten havde det hele

Inden vi ramte desserterne, skulle Andreas lige have et stykke ost og et glas portvin. Det er nemlig ikke så tit, han kommer ud. En Røget Bornholmer fra Ulvedal, som er en såre god blanding af en hvid- og en blåskimmel med et herligt stykke ristet kernebrød og et glas 10 års fra S. Leonardo til gjorde Andreas til et endnu mere harmonisk menneske end han i forvejen er.

Desserten bød for mit vedkommende på de bedste profiteroles, jeg har fået, som min salig mormor ikke har stået bag. Skulle det være noget? Ja. Det er en kunst at lave de små skiderikker perfekt sprød-seje og samtidig sørge for at de ikke bare er skaller, men faktisk har en krumme. Disse havde det hele og en vidunderlig hjemmelavet vanilieis samt rigelige mængder mørk chokoladesovs. Nej, du må ikke smage! Jeg drak et glas ’Pass the cookies!’ fra Di Leonardo i Friuli på Verduzzo og en smule Riesling. Ud over det morsomme navn også en ganske hæderlig Passito, som med flot syre og masser af nødde- og tørrede frugttoner sagtens kunne klare både kage, is og chokoladesauce.

Andreas tog dagens dessert. En mousse på mælkechokolade med lidt vanilieis. Lidt anonym i sammenligning med mormor-festen over for ham. Han drak et glas Banyuls 2007 fra Chapoutier, som med sin lidt overraskende ’friskhed’ og serveret afkølet som her gik fint i spænd med den tunge chokolademousse.

Der var søgang på det gamle badehotel og et par aldeles velskænkede armagnac’er ændrede ikke på indtrykket af et køkken, der den aften, på trods af flere klare hits, sloges med balancen i serveringerne, og som præsterede en decideret fuldblodsbrøler i forretten. En regning på 2.400 kr. skal dække over større træfsikkerhed end den, Andreas og jeg blev mødt af i regnen i Skovshoved.

 

Skovshoved Hotel

Strandvejen 267, Charlottenlund

Sø.-to.: 12-23, fr.-lø.: 12-24.

Køkken alle dage 12-15 og 17.30-21.30

Bordbestilling: 39 64 00 69

www.skovshovedhotel.dk

Serie

Seneste artikler

  • Beværtet: Verdensklasse

    18. maj 2013
    Bortset fra det vi ikke behøver at tale mere om, var mad og vin i verdensklasse. Til kærlighedsfejring i uhøjtidelige omgivelser
  • Beværtet: Ambitiøs på underspillet jysk

    13. april 2013
    Den nordjyske hovedstad kan i Brandstrupsgade bryste sig af det høje niveau for franske gourmetklassikere
  • Beværtet: Der, hvor peberet gror

    30. marts 2013
    Opdagelsesrejsende udi fremmede landes madkultur skal tage sig i agt for turistfælder. Ocean Restaurant på Zanizibars østkyst serverer dog en hæderlig middag med respekt for ferieøens råvarer og den historiske påvirkning udefra
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu