Læsetid: 7 min.

Kapitalismens dna i ny oversættelse

Adam Smiths klassiske storværk om kapitalismen ’Nationernes velstand’ havde stor indflydelse på socialfilosofien, på Hegel, på Marx og liberaløkonomerne. Ny oversættelse yder omsider værket fuld respekt på dansk
Adam Smith. Skotsk økonom og filosof, 1723-90, regnes for grundlægger af liberalismen og af økonomien som videnskab. Ill.: Scanpix

Adam Smith. Skotsk økonom og filosof, 1723-90, regnes for grundlægger af liberalismen og af økonomien som videnskab. Ill.: Scanpix

1. juni 2013

Året 1776 – en historisk begivenhed og en kulturel hændelse. Det var året, hvor Den amerikanske Uafhængighedserklæring blev proklameret, og året, hvor Adam Smiths Nationernes Velstand udkom. Det var således også i en vis forstand begyndelsen på Vesten. Den antikke kultur var en ren middalhavskultur, Europa opstod i middelalderen, og Vesten blev til, da der begyndte at opstå en kulturel, politisk og økonomisk kommunikation mellem Nordamerika og Europa. Og det skete for alvor i 1776.

Mellem Adam Smiths Nationernes velstand og Den amerikanske Uafhængighedserklæring er der ingen direkte forbindelse, men nok så mange indirekte. F.eks. rummer de begge The spirit of capitalism. Og som bekendt udløstes krigen mellem England og Nordamerika på grund af skattestridigheder, hvor amerikanerne protesterede imod pålagte skatter og omfattende reguleringer fra den engelske stats side. Kampråbet var i starten Without representation no taxation – et kampråb, der uden tvivl havde Smiths sympati. Lige som i øvrigt hans værk rummer en række sympatibårne kommentarer til de arbejdsomme og frie nordamerikanere.

Oplysningstænkning

Adam Smith (1723-1790) var professor i moralfilosofi og tilhørte, hvad der kaldes Den Skotske Oplysningstænkning. Han var også tutor for en adelig englænder, med hvem han foretog en del rejser, og endelig var han toldembedsmand. Og så var han noget af en polyhistor. I 1776 udgav han storværket om nationernes velstand. Værket er en af oplysningstænkningens kronjuveler, og det blev da også meget hurtigt oversat til alverdens sprog. Allerede tre år efter udgivelsen forelå værket på dansk i en i øvrigt meget dårlig og ret så ulæselig oversættelse. I 1976 blev en del af værket nyoversat til dansk, men nu foreligger en helt ny og komplet oversættelse til dansk ved Claus Bratt Østergaard. Han har tidligere prøvet kræfter med store filosofiske værker så som Kants Kritik af den rene fornuft, Hegels Åndens fænomenologi og Hobbes’ Leviathan. Kort sagt er han ved at udvikle sig til noget i retning af en Mogens Boisen, hvad angår oversættelse af de tunge drenge inden for filosofisk faglitteratur. Og han gør det godt.

Helt overordnet er Nationernes velstand i tråd med oplysningstænkningens ånd, der gik ud på at fjerne eller bekæmpe magtvilkårlighed. Her hos Smith ikke så meget eller primært statens og adelens privilegerede magt og den arbitrære politiske brug af denne, men derimod den arbitrære magt i forhold til økonomien. Som titlen på værket angiver, handler det om årsagerne til, at nationer bliver rige eller fattige. Eller, som han selv skriver: »Betragtet som en gren af statsmandens eller lovgiverens videnskab har den politiske økonomi to distinkte formål: For det første at tilvejebringe en rigelig indtægt til folk, eller mere præcist: at sætte folk i stand til at skaffe en sådan indtægt til sig selv. For det andet at forsyne staten eller almenvellet med en indtægt, der er tilstrækkelig til de offentlige ydelser. Det er dens ærinde både at berige folket og fyrsten« (s. 445). Værket var et kampskrift, men bestemt ikke en pamflet, det fylder 949 sider i den nye danske oversættelse. Og det er heller ikke som kampskrifter normalt gennemsyret af proklamationer og ubegrundet besserwisserei, men præget af filosofisk og historisk belæsthed, udviklet dømmekraft og common sense tilsat snusformuft og fravær af benovelse over for pomp og pragt, tomme fraser og luftige spekulationer. Men det er båret om ikke af ånd så af lidenskab og tonen er ofte ret bramfri. Hvad var så budskabet?

Arbejdets rolle

Allerede i værkets første sætning bliver det klart, hvad det handler om: »Det årlige arbejde er i enhver nation den fond, der oprindelig forsyner den med alle de fornødenheder og bekvemmeligheder, som den årligt forbruger« (s.39). Altså, det er arbejde, som er omdrejningspunktet for en nations velstand. Heri ligger der to vigtige ting for dette kampskrift: Velstanden beror ikke på handel, men på arbejde – det var en synspunkt, der var kritisk vendt mod den såkaldte merkantilisme. Hertil: Det er ikke et bestemt arbejde, som for eksempel arbejdet i landbrugssektoren som er rigdomsskabende. Det er alle former for arbejde, der producerer varer. Dette synspunkt var vendt mod fysiokraterne. Således åbnes der med en dobbeltkritik af de to i samtiden mest fremtrædende synspunkter. Men hvad fremmer så udviklingen af arbejdets produktive kræfter? – i øvrigt en betegnelse, som altså ikke stammer fra Marx, men fra Smith. Det gør et frit marked, både indenrigs og internationalt. Hvad er et frit marked? Det er et marked, der regulerer sig selv, hvor der ikke er kunstige reguleringer i form af privilegier, toldmure, monopoler etc. Men kan markedet det? Det var en tanke, som først blev født hos de franske fysiokrater et årti eller lidt mere, før Smith kom på banen. Her viste man eller hævdede man, at dersom økonomien blev overladt til sig selv, da ville den ud af sig selv dels skabe forudsætningerne for sin fortsatte eksistens. Den var et selvreproduktibelt system, der havde egne lovmæssigheder. Og så ville et sådant system være optimalt for udviklingen af rigdommen. Fysiokraterne hævdede dette, Smith forsøgte at bevise det. Han overtog således deres kongstanke, men generaliserede flere af deres synspunkter, f.eks. at det var det vareproducerende arbejde ligegyldigt, hvad der blev produceret, som var rigdomsfrembringende, dvs. bytteværdiskabende. Landbruget havde ingen fortrinsstilling. Hermed havde Smith givet et forsvar for en liberal eller kapitalistisk økonomi, den kunne ikke bare stå på egne ben, men var tillige optimal for rigdomsfrembringelse. Og han havde grundlagt økonomi som en selvstændig videnskab: Når det økonomiske var et selvstændigt system, havde det egne lovmæssigheder (som ikke var religiøse, moralske eller politiske). Altså et regionalt genstandfelt med egne lovmæssigheder, hvilket er grundlaget for enhver selvstændig videnskab.

Det frie marked

Det var endvidere Smiths opfattelse, at et frit marked ville initiere udviklingen af arbejdets produktive kræfter i en grad, som intet andet system kunne. Ikke mindst hævdede han, at den største faktor hertil var arbejdsdelingen. Det er i hans værk tydeligt, at han er intet mindre end fascineret af, hvad arbejdsdelingen betyder for produktivitetsfremgangen. Og så er han optimist, ikke bare på det industrielle borgerskabs vegne, men i en grad, så han kan hævde, at »en arbejder, om han så kommer fra den nederste og fattigste del af samfundet, kan nyde en større mængde fornødenheder og bekvemmeligheder, hvis blot han er mere flittig og beskeden, end det er muligt for en vild« (s.40). En venstrepolitiker forsøgte for et par år siden at sige det samme i Danmark, men måtte ynkeligt trække i land i dette det danske lighedsparadis.

Markedet regulerer sig selv, hvis der ikke er nogen indblanding, og hver enkelt handler ud fra sin egen økonomiske interesse. Da ordnes hele systemet som af en usynlig hånd (s.472), for som Smith siger: »Jeg har aldrig oplevet meget godt komme fra folk, der påstod at handle for det almene vel« (s. 472).

Men Smith var hverken kyniker eller naiv, han peger også på skyggesider af den udvikling, han advokerer for. Således hævdes jo, at udviklingen af arbejdsdelingen fremmer rigdommen, men som det siges, også dumheden: »Den, hvis hele liv tilbringes med at foretage et par enkle operationer, hvis virkninger måske er de samme eller stort set de samme, har ingen grund til at gøre brug af sit intellekt eller sin snilde (…) og bliver normalt så dum og uvidende som det er muligt for et menneskeligt væsen at blive.« Smith peger på, at familier går i opløsning eller ikke er i stand til at opdrage børnene. Og derfor foreslår han almen skolegang. Men naivitet var der dog: således er der meget lidt tale om kriser frembragt af dette vidunderlige system selv.

Statens rolle

Og selv om han afviste statens økonomiske indblanding i økonomien, var han ikke nogen minimalstatsapologet. Han peger på et nødvendigt forsvar, et retssystem og infrastrukturer, som ikke kan genereres af et marked. Derfor er en stat, og også en stærk stat, der har midlerne til at sikre samfundet og markedet, nødvendig.

Nationernes velstand rummer simpelthen den klassiske økonomiske liberalismes og kapitalismens dna. Det er et storværk. Det grundlagde ikke bare økonomien som selvstændig videnskab, men havde tillige store effekter på socialfilsofien, på Hegel (der var en af de sidste store filosoffer, som beskæftigede sig med økonomi) og på Marx, for ikke at nævne liberaløkonomerne.

Der er mange problemer i hans fremstilling, også et væld af modsigelser. Men hvis det er rigtig – som den tyske filosof Adorno engang sagde – at stor tænkning ikke måles ved dens sandhedskvalitet, men ved den glans, den kaster af sig, og ved det, den sætter i gang, så hører Smiths i eksorbitant grad til den store tænkning.

Og godt er det, at vi har fået en komplet og kompetent dansk oversættelse. Det har været en stor og vanskelig opgave. Ganske vist er Smiths sprog ikke knudret eller spekulativt. Til gengæld er terminologien ofte tvetydig og flydende. Vi er jo i gang med at grundlægge økonomi som en videnskab. Det er klaret fint – og i øvrigt er oversættelsen også udstyret med forklarende noter. Bratt Østergaard har endvidere skrevet en informativ introduktion. Som anmelder kan man kun tage hatten af og sige til lykke til Danmark for denne præstation. Som ville have været endnu større, hvis bogen havde været udstyret med et register.

Hans-Jørgen Schanz er professor i idehistorie ved Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dennis Jørgensen
  • Henrik Rude Hvid
  • Mihail Larsen
  • Kristian Rikard
  • Jens Carstensen
  • Stig Bøg
Dennis Jørgensen, Henrik Rude Hvid, Mihail Larsen, Kristian Rikard, Jens Carstensen og Stig Bøg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Astrid Baumann

Der hører i øvrigt den kommentar med til Schanz' udmærkede fremstilling, at Adam Smith også (som vel den første?) fremfører den ide at det er arbejdsdelingen, der forårsager den sociale differentiering - og ikke omvendt (i et eksempel med en filosof og en portner).

Georg Christensen

En ny oversættelse af "kappitalismens" værdiløse "hærgen", overalt på kloden, er "kineserne" i dag et udtryk for. Uden viden om, følger de (kapitalismens) "værdiløsheder".

De "Kineserne" i sammenhold og enighed, har grundlaget, hvis "I" (vi) tør, tage springet og vi "folkene" forener os..

Henrik Darlie

"Vi er jo i gang med at grundlægge økonomi som en videnskab. Det er klaret fint –"
"til lykke til Danmark"

Nåh ja. i lige måde.