Læsetid: 3 min.

Læst udefra: Det ekstreme højres medicinskab

Den franske filosof Bernard Stiegler er på banen igen med en analyse af, hvorledes modstanderne af det ekstreme højre i Frankrig blot gør tilstanden værre ved at gøre de ekstreme til syndebukke.
18. maj 2013

På græsk betyder ordet ’pharmakon’ et middel som både kan være gift og medicin. Dermed udgør det to sider af det, man kan kalde ’farmakologien’, læren om ’lægemidler’, som vi kalder det på dansk, hvor vi dog kun har bevaret den positive betydning.

Men farmakologien er i overordnet forstand læren om, hvorledes en aktiv substans indvirker på en organisme, og det er sjældent, det alene spænder godt af.

Alt dette forklarer den ekstremt produktive filosof Bernard Stiegler i indledningen til sit nye værk Pharmacologie du Front National – Front Nationals farmakologi, der udgives sammen med Ordbog til Ars Industrialis. ’Ars Industrialis’ er den ’forening’ – eller tænketank, som det hedder nu til dags med et ord, Stiegler på det kraftigste tilbageviser – som Stiegler oprettede i 2005. Det er et forum, hvor et skiftende fællesskab af mennesker, prøver at udarbejde nye ideologier. Man er jo ellers vant til, at den slags må man ikke længere have. Men også ideologier kan være gode, mener Stiegler, for vi er nødt til at have ideer, helst nye, for at hive os selv ud af de sumpe, vi selv har væltet os ned i. Lige nu er det kapitalismens sump.

Intet er ondt

Det er den farmakologiske erfaring, at der stort set aldrig er noget ondt, som Stiegler overfører til sin analyse af Front National. Når så mange tilslutter sig ideer som både højre- og venstrefløjen i Frankrig fordømmer på det kraftigste, må det betyde, at det ’virker’. Hvis kapitalismen derfor har ført til en slags sygdomstilstand, med finanskrise, arbejdsløshed og andre mistrøstighed, og Front National synes at være et middel, er vi nødt til at undersøge, hvad det er der findes i Front Nationals medicinskab. For selv at bruge de gode sider af denne medicin.

Bernard Stiegler kender i allerhøjeste grad selv til, hvordan det onde kan vendes til godt. Hans personlige historie kunne man dreje en Hollywood-film efter. Efter forliste studier lykkedes det ham i 70’erne – efter en tur over arbejde i landbruget – at skabe en velfungerende bar, indtil der gik druk og fallit i det. På højdepunktet af pengenød blev Bernard Stiegler så bankrøver. Det lykkedes ham at udføre adskillige vellykkede kup, inden han røg i spjældet.

Det var her, han begyndte at læse filosofi og startede ved Husserl og forsøget på at se verden på ny. Læsningen forstærkedes af, hvor begrænset hans egen verden var blevet. Alligevel var hver dag ikke den samme, men satte spor. Det blev anledning til endnu mere filosofisk fordybelse. En lærer fra fængslet hjalp efterfølgende Stiegler til at møde filosoffen Derrida. Derrida var netop ved at oprette den filosofiske institution Collége International de Philosophie og gav den nyudklækkede filosof Stiegler arbejde. Resten er en intellektuel solskinshistorie, med fornemme poster på universiteter verden over, ledelse af et forskningsinstitut ved Pompidoucentret i Paris og en lang række bøger, der alle undersøger mulighederne for en ny filosofisk praksis.

Blik for forandring

Men for Stiegler er det dermed altid forandringsmuligheden, der er interessant ikke beklagelsen. Det nytter ikke at kritisere kapitalismen , hvis man ikke samtidig fremtænker alternativer.

Bernard Stiegler kalder da også sin nye bog for et værkstøj til at tænke. Ideen om pharmakon står i dyb gæld til Derrida. I den nye bog undersøger Stiegler så et andet aspekt af samme ord nemlig pharmakos. Det betyder ’syndebuk’, og har også altid været brugt som middel. Når et samfund har det dårligt, kan man udvælge sig en syndebuk – det gjorde man i bogstaveligste forstand i tidlige samfund, og det er da også det ekstreme højres mest fremtrædende træk.

Det Stiegler hævder er så, at man med kritikken af det ekstreme højre selv udfører præcis sammen syndebukshandling, hvor en befolkninsgruppe skammes ud. I den forstand bliver det begge veje ren symptombehandling, uden at den egentlige sygdom kommes til livs.

Stiegler er aldrig helt let at læse, men som et minde fra sin fængselstid foreslår han selv de kapitler, man kan springe over, for senere at grave sig længere ned. For den vigtigste medicin, Stiegler over 16 kapitler undersøger, er at ryste ’dumheden’ af os, og skabe en ny form for opmærksomhed. At skabe og tænke i andre kategorier end dem, forbrugersamfundet har sat op, og som har ført til Front National. Et symptom, der blot forværres af en lige så fordummet fordømmelse.

Serie

Seneste artikler

  • Læst udefra: Læs Kant, som du vil, men afliv ikke hans tænkning

    22. juni 2019
    Med Immanuel Kant blev tænkningen menneskelig, siges det. Denne begivenhed er lige så central for den vestlige filosofihistorie, som den kan være vanskelig at formidle. Ny introduktion fejler, hvor andet populærfilosofi undertiden også gør
  • Læst udefra: Feminisme handler ikke om bedre muligheder for de få

    18. maj 2019
    Feminisme handler ikke om gøre det muligt for de få at bryde glasloftet mens resten bliver efterladt i kælderen for at rydde glasskår op. I et nyt manifest skitserer tre feministiske teoretikere vejen til en global opstand ledet af strejkende antiracistiske og antikapitalistiske feminister
  • 70 års tysk grundlov: Det knager i kanslerdemokratiet

    11. maj 2019
    Tysklands grundlov fylder 70, og umiddelbart ser det stabile tyske kansler- og forfatningsdemokrati ikke plejekrævende ud. Men under overfladen befinder GroKo-parlamentarismen sig i en hidtil uset krise, lyder det i ny – og indimellem lidt for klog – bog
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristian Rikard
  • Rasmus Kongshøj
  • Inger Sundsvald
Kristian Rikard, Rasmus Kongshøj og Inger Sundsvald anbefalede denne artikel

Kommentarer

odd bjertnes

Meget antydningsvis artikel - og måske bog.
Men naturligvis er der en logik i stort set alt.
Har aldrig oplevet nogen foretage sig - eller 'mene' - noget jeg ikke også ville have gjort hvis jeg var dem.
Oftest er jeg det lykkeligvis så ikke.

Det mekaniske er massivt og bærende.
Det organiske er subtilt og nærende.
Striden mellem disse to principper er væsentligere end jeres rød-blå børnehave.

steen nielsen

Hvad skal vi med fascisme, hvad skal fordomme hvad skal vi med terror, skal vi igen være en menneskehed der kan leve i et civiliseret fællesskab, så skal vi kunne skabe civiliserede værdier i fællesskabet, til gavn for langt de fleste. Se på hvad der skete i 30`vernes krisetider og hvilket massehysteri der kom ud af det, vær på vagt venner for at det ikke sker igen.

Undskyld min ignorance, men hvem gør Front National og dens ligesindede rundt om i verden til syndebukke? Og for hvad?

Søren Rehhoff

Hvorvidt noget fungerer som "medicin" eller "gift" i en krop eller i et sanfundslegeme afhænger nok af hvor store ubalancer det skaber. Det der fungerer som "medicin" for Front National er sikkert "gift" for andre.

Olaf Tehrani

I grunden er der vel ok at kritisere det kritisable, uanset om man kan øjne alternativer eller ej.
Kritikken kunne jo initiere og stimulere en kollektiv søgen efter andre og bedre måder at indrette sig på.
Det er heller ikke helt gennemskueligt, hvorfor det skulle være forbrugersamfundets kategorier, der medfører dagens højreradikalisme og dermed også Front National.
20’ernes og 30’ernes højreradikalisme lod sig da så glimrende materialisere uden.
Og hvad er det for en lægemiddel, Front National besidder, og som vi kunne få gavn af at indtage?