Læsetid: 3 min.

Læst udefra: Vores alle sammens bank

Formanden for Den Amerikanske Centralbank Ben S. Bernanke fortæller i fire offentlige forelæsninger om den magt, han selv udøver, og om meningen med politisk uafhængige centralbanker
4. maj 2013

De har ikke alene en centralbank i USA. De har også en demokratisk kultur omkring den, som vi hverken har i Danmark om vores nationalbank eller i Europa om Den Europæiske Centralbank. I USA bliver Centralbankens arbejde betragtet som et politisk arbejde, mens vi i Danmark ser Nationalbankens arbejde som økonomi varetaget af fagøkonomer. Vi har affundet os med, at kompetente nationaløkonomer fører pengepolitik, uden vi blander os i det, og uden vi afkræver dem forklaringer. Finanspolitikken bliver kritiseret af journalister og diskuteret i Folketinget, men pengepolitikken, som er Nationalbankens gebet, bliver ikke udsat for kritisk journalistisk og politisk opposition. Der er således i offentligheden en forbløffende enighed om demokratiets grænser: Vi accepterer uden indsigelser, at Nationalbanken suverænt bestemmer renten her i landet. Den er hævet over kritik og opposition.

Men sådan bør det ifølge formanden for den amerikanske centralbank, Ben S. Bernanke, ikke være: Under og efter finanskrisen har han været en væsentlig politisk aktør, og centralbanken har været en afgørende politisk institution. Og når en institution får et politisk ansvar, bliver den også forpligtet på den demokratiske offentlighed:

»Folk skal forstå, hvad en centralbank laver, hvorfor den gør det, og på hvilke præmisser den træffer beslutninger. Det er af demokratiske grunde vigtigt, synes jeg, at en centralbank er gennemsigtig.«

Krav på indsigt

Derfor han har selv holdt fire offentlige forelæsninger om Den Amerikanske Centralbanks historie, position og funktion, som nu er udgivet som bogen: The Federal Reserve and the Financial Crisis. Centralbanken handler på fællesskabets vegne med skatterborgernes penge som indsats, understreger Bernanke, og derfor bør banken stå offentligt til regnskab for sine initiativer. Det er vores alle sammens bank, og derfor har vi alle krav på indsigt. Bernanke holder pressemøder, deltager i debatarrangementer og står til rådighed for interview i medierne, fordi han bør forklare sig for det fællesskab, han tjener.

Og han understreger en anden pointe: Centralbanken bliver selv bedre af at forklare sig:

»Vi har efterhånden indset, at der er endnu en grund til, at transparens er en god ide: Som regel fungerer pengepolitikken bedre, hvis vi er åbne om den.«

Bernankes fire forelæsninger indledes med et historisk overblik over, hvordan Den Amerikanske Centralbank blev etableret i 1913. Dens opgave var for det første at fungere som den bank, der altid i sidste instans kunne låne penge ud til private banker, når de kom under pres. Den anden opgave var historisk at undgå voldsomme udsving i renten og andre makroøkonomiske variabler.

Fuld beskæftigelse

Under den centrale bank skabte man i de største amerikanske byer 12 lokale filialer, som den dag i dag er repræsenteret i Centralbankens ledelse sammen med syv medlemmer udpeget af præsidenten og godkendt af Senatet. Banken er altså ikke en privat virksomhed, men en offentlig institution med en central funktion i forhold til det monetære og det finansielle system. Oprindeligt skulle Centralbanken sikre stabilitet og stille sig rådighed som udlåner, men siden er bankens opgaver blevet udvidet. Nu er dens vigtigste funktion ifølge Bernanke at sikre makroøkonomisk stabiltet, finansiel stabilitet og fuld beskæftigelse. Den skal holde inflationen lav og stabil, og den skal sikre, at det finansielle system fungerer. Og den skal medvirke til at skabe betingelser for en økonomisk vækst, som giver arbejdspladser til de fleste i arbejdsstyrken. Bernanke siger to interessante ting om Centralbankens fokus på fuld beskæftigelse: Den første er, at det kan den ikke sikre alene, men kun i samarbejde med dele af regeringen og kongressen. Den anden er, at Centralbanken er forpligtet til at skabe betingelser for vækst, fordi stor ledighed ikke alene vil få sociale og politiske konsekvenser, men også vil udfordre den økonomiske og finansielle stabilitet.

Her adskiller Den Amerikanske Centralbank sig fra Den Europæiske Centralbank, der ikke anerkender fulds beskæftigelse som en målsætning, men udelukkende fokuserer på lav og stabil inflation. Bernanke polemiserer ikke imod Den Europæiske Centralbank, men hans argumenter for den amerikanske priotering implicerer naturligvis en kritik af den europæiske indstilling.

Forelæsningerne er ikke ideologiske forsvar for bankens uafhængighed eller angreb på andre økonomiske anskuelser, men mange politiske anskuelser er foldet ind i Bernankes argumenter, som om det var sund fornuft. Det virkeligt prisværdige ved bogen er dog, at det lykkes Bernanke at forklare i et sprog, som alle kan forstå, hvorfor vi har uafhængige centralbanker, og hvordan vi kan drage dem demokratisk til regnskab. Og hvorfor de derfor ikke har monopol på den sunde økonomiske fornuft.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Rune Lykkeberg tager lodret fejl, på utallige måder.

USA har ikke en centralbank, eller en nationalbank. Federal Reserve fra 1913 er ingen af delene.

USA har derimod tidligere haft centralbanker og nationalbanker.

Der var ''Bank of North America' (1781-1791). Siden fulgte 'First Bank of the United States' (1791-1811) og 'Second Bank of the United States' (1816-1836). Siden fulgte meget andet og meget mere, forud for Federal Reserves etablering i 1913.

USA's pengesystem er et utroligt vigtigt emne, og perioden 1776-1912 er om muligt endnu mere interessant end perioden fra 1913 og fremefter.