Læsetid: 5 min.

Ind i Marx og ud af kapitalismen?

Hvordan begribe kapitalismens logik og dens modsigelser? Johan Fornäs’ ’gamle’ indføring i Karl Marx’ kritik af den politiske økonomi holder niveauet. Nye læsere kan med fordel stige på her
Tolkning. Karl Marx’ analyse og hans budskab til arbejderklassen, som den mexicanske revolutionære maler Diego Rivera (1886-1957) så det. Billedet er en del af udsmykningen i Palacio Nacional i Mexico City. Kilde: Scanpix
31. august 2013

Hvad er kapitalisme? Hvordan kan en samfundsform være så forvirrende og modsætningsfuld? Hvordan kan den på én gang være civiliserende og perverterende? Hvordan kan kapitalismen, der skaber et globalt verdensmarked og nye produktionsmetoder, der går hånd i hånd med en udvidelse og raffinering af de menneskelige behov, samtidig bidrage til udbytning, undertrykkelse, ulighed og ufrihed?

Der blæser langt flere spørgsmål i vinden end svar. Ambivalenserne synes kommet for at blive.

Under kapitalismen er tingene ikke, hvad de giver sig ud for at være. Det ser ud, som om lønarbejderne får en retfærdig løn for den arbejdskraft, de sælger. Det ser ud, som om værdiskabelsen i samfundet springer direkte ud af de penge, der investeres. Det ser ud, som om varernes brugsværdi er nøglen til varernes værdi.

Fremtrædelsesformerne fordrejer og skævvrider. Udfordringen må være at komme til at forstå hvorfor.

Kapitalismen synes at have mere en ni liv og en formidabel evne til at transformere sig selv uden en overordnet masterplan. Som økonomisk system påvirker den menneskelivet, de sociale relationer og kulturelle udvekslinger på alle niveauer. Dens iboende og cyklisk opdukkende kriser kaster utallige problemer af sig.

Kapitalismen er ikke natur; men den formår alligevel at naturalisere sig selv, mens en diffus følelse af rådvild- og udvejsløshed breder sig i sindets dyb. Det er uhyre vanskeligt at forestille sig et alternativ til kapitalismen; men endnu mere umuligt forekommer det at afskaffe den.

Karl Marx (1818-1883) er ophav til en fundamental fremstilling og kritik af kapital(ism)en, og bøger og tankegods fra den stedsegrønne tysker kom atter på mode i kølvandet på den såkaldte finanskrise fra 2008, massearbejdsløsheden i Sydeuropa og den stramtandede internationale konsensus om at føre en neoliberal økonomisk politik. Protester og aktioner bredte sig. Deltagere i Occupy-bevægelserne fandt inspiration hos Marx, og søgende vesterlandske studerende begyndte atter at læse i de digre værker, om end sjældent på tysk.

Over åen efter vand?

Skelettet til bogen Capitalism skal vi tilbage til 1974-1983 for at finde. Manuskriptet til bogen bygger på omskrivninger og finpudsninger af den svenske kommunikations- og kulturteoretiker Johan Fornäs (f.1952) studiekredsnoter, som blev anvendt til at introducere omkring 100 mennesker til Marx’ økonomikritik i Göteborg i svundne tider.

Umiddelbart tænkte jeg: Hvorfor pokker gå tilbage over åen efter vand og genoptrykke støvede papirer? Hvad skal vi med en servil og kongenial Marx-indføring 30-40 år efter, at begreber som kapitallogik, kritikken af den politiske økonomi og profitratens faldende tendens hørte til dagens lingo, mens Kapital-studiekredsene også bredte sig på dansk grund? Men efter endt læsning, har piben fået anden lyd.

For Capitalism, der er udkommet på det internationalt anerkendte forlag Routledge, byder på en velskrevet, kyndig og systematisk gennemgang af centrale kapitler i de tre bind, der kom til at udgøre Das Kapital. Fornäs skriver klart og kondenserende og demonstrerer Marx’ begrebsapparat, trin for trin. Ofte fortolkes lange og velvalgte Marx-citater. Han gennemgår ikke kun det mest kendte og læste første bind om produktionsprocessen (begyndende med vareanalysen), som Marx selv udgav i 1867. Vi bliver også ført ind i cirkulationsprocessen (bind 2, som vennen Friedrich Engels udgav efter Marx’ død i 1885) og i konkurrence- og kriseanalysen (bind 3, der så dagens lys som ufærdigt værk i 1894).

Det er bogens ambition at ville blotlægge de indre modsigelser i det kapitalistiske samfund med henblik på at levere kritiske begreber til læserne og understøtte kampen for frigørelse. Sidst i værket findes en række refleksionsspørgsmål til hver af bogens 15 kapitler. Det første spørgsmål til det første kapitel er ud over at være uhyre ambitiøst også ledetråden til hele bogen: »What is the critique of political economy?« Det sidste kapitel betitles ’Futures’, og her lyder det 7. og sidste opfordring: »Go out and look for ways to continue studying, criticising and revolutionising capitalism!« Det er ikke hverdagskost at møde en aktiv verbalform, der står i revolutionens tjeneste. Der er noget herligt usamtidigt, solidt og ufortrødent over Fornäs’ prosa.

Værdi som en social relation

Værdi er en social relation mellem mennesker, men den fremtræder som en objektiv relation mellem ting. Værdien baserer sig på menneskets samfundsmæssige arbejde, der fortætter sig i varen. Umiddelbart er værdien ikke synlig; den må begribes med tankens kraft. På overfladen er en vare en genstand med en bytte- og brugsværdi. Bilen har en pris, og der kan køres i den. Brugsværdien af en bil drejer sig også om alle de forestillinger, fortællinger og symbolske billeder, vi gør os om den kørende metalkasse.

Som Marx gør Fornäs det forbilledligt klart, at nøglen til at forstå kapitalismens modsigelser er at bore i varens dobbeltkarakter. Arbejdet har også en dobbelt karakter. Når vi arbejder – og lønarbejdet er stadigvæk det dominerende hverdagstræk for hovedparten af verdens borgere – skaber vi på én gang brugsværdier og værdi. Vi leverer et konkret og specifikt arbejde, samtidig med at vi bidrager til at skabe værdi gennem vores abstrakte og generelle arbejde. Vi sælger brugsværdien af og råderetten over vores arbejdskraft i tid og modtager en løn, mens vi u(af)vidende leverer gratis merarbejde til kapitalen. Marx formulerer det således: Det menneskelige arbejde skaber værdi, men det er ikke selv værdi. Det bliver til værdi i en størknet tilstand, i en objektiv form.

Netop derfor bliver det uomgængeligt at tænke i realabstraktioner. Det samfundsmæssigt nødvendige arbejde, merværdien og kapitalen som processerende og akkumulerende værdi er realabstraktioner, der former sociale regulariteter og lovmæssigheder, der fungerer bag om ryggen på os som tvingende og usynlige kræfter. Realabstraktionerne eksisterer ikke i rene og tankemæssigt klare former på den samfundsmæssige overflade, på markedet, hvor der udveksles prissatte og konkrete varer for forskellige pengebeløb.

Aktuelle spørgsmål presser sig på

Så længe kapitalismen fortsætter med at eksistere og skifter form, så må man med Fornäs’ ord sande, at »Marxist Theory never ends …«, og at Marx’ undersøgende metode er en udogmatisk metode, der arbejder på at forstå en dynamisk historisk ’genstand’: de sociale relationer og modsigelser, som kapitalismen genererer. Arven fra Marx må bestå i ikke at læse hans bøger og de mange udkast og forarbejder til Das Kapital som den evige sandhed om kapitalismen, men som invitationer til selv at fortsætte forsøget på at forstå den dynamiske kapitalisme i dens historiske kontekst. Forskningsprocessen kan principielt aldrig høre op, og fremstillingen og kritikken af kapital(ism)en må til stadighed forfines.

Som Marx fastholder Fornäs, at en radikal samfundsmæssig forandring må tage sit afsæt i kapitalismens materielle basis og i de iboende potentialer i den eksisterende verden. Det er der bestemt god fornuft i; men samtidens kapitalisme er ved at blive både kognitiv og affektiv. Stadig flere af os kommer til at arbejde med noget immaterielt (i form af tænkning, viden, kommunikation og kreativitet) og noget omsorgsmæssigt (såsom hjælp, empati, forebyggelse og ’biopolitik’). Hvordan kan den immaterielle kapitalistiske værdiproduktion forstås, og hvilke former for overskridelse og forandring muliggør vidensøkonomien og den affektive økonomi? Det må Fornäs vist have oprettet en række nye studiekredse til åbent at diskutere og endnu en bog til at besvare.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Robert Ørsted-Jensen
  • Hanne Ribens
  • Claus Oreskov
  • Henrik Rude Hvid
  • Jan Weis
  • Niels Engelsted
  • lars abildgaard
  • Mihail Larsen
Robert Ørsted-Jensen, Hanne Ribens, Claus Oreskov, Henrik Rude Hvid, Jan Weis, Niels Engelsted, lars abildgaard og Mihail Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

og så er der den rene spekulation, hurtig elektronisk ofte næsten automatisk trading med meget små differentialer og svimlende summer. selvfølgelig er det de små der i sidste ende kommer til at betale gildet på en eller anden måde, men der er ikke nogen produktion, nogen merværdi nogen direkte udbyttelse og fremmedgørelse, mennesket er blevet fjernet fra ligningen

Nå-den fattige inder eller pakistaner som træder i farvekaret og ekspedienten som sælger varen i en red and green butik,udbytningen er den samme,præsentationen måske en anden-alt er ved gamle du.

Steen Nepper Larsens konklusion – men har produktions og reproduktions processerne ikke altid indeholdt: tænkning, viden, kommunikation og kreativitet? Når stenalder jægeren forarbejdede produktionsredskaberne: buen, pilen, øksen, var det ikke uden tænkning, viden, kommunikation og kreativitet! Her ud over er det nok vigtigt også at skæve til og identificere overbygningen på vor tids globale udbytnings og undertrykkelses mekanismer m.a.o. hvad er det som legetimere kapitalismen!

Georg Christensen

Hver gang, jeg ser navnet, læser,(lytter) til hans udsagn, som manifesterede sig for flere hundrede år siden, tænker jeg på, om der ikke her hos ham dengang som idag, virkelig har været et "GENI",på banen, noget lignende ( Einstein)?. bare et andet "geni", som verdensfolket har overset ?.

I mine øjne er Karl Marx ikke kun en philosof men en kritiker af magtbegærdet´s værdiløshed.