Læsetid: 3 min.

Højt skum: Nørrebro-bryggeri markerer jubilæum med en ny øl for hvert år

21. september 2013

Nørrebro Bryghus er efter alle begreber en gigant. For så vidt der overhovedet findes giganter i mikrobryggernes verden, for i det hjemlige bryggemiljø findes der ikke mange rivaler. Det er ikke så sært, for den initiativrigdom og opfindsomhed, som gjorde restaurantbryggeriet i Ryesgade til den nok vigtigste pioner, da specialølrevolutionen rullede over dronningeriget for 10 år siden, lever stadig og har det godt.

Nørrebro Bryghus var murbrækker bag den mangfoldighed og det kvalitetsløft, vi har kunnet vederkvæge os ved i nu – ti år. Det er jubilæum, der vækker glade minder: Nogle af de første øl, jeg skrev om, var netop de første flaskeaftapninger fra Nørrebro Bryghus: Ravnsborg Rød, New York Lager og Bombay Pale Ale hed trilogien. Dengang smagte de spektakulært lækkert, og imponerede alle. I dag har de klassikerstatus, men hævder sig mere gennemsnitligt – et tegn på, at vi er blevet kræsne og forvænte.

Selv om der har været omtumlede faser med arbejdskonflikt, konjunkturnedgang, et farvel til bryggeriets grundlægger, Anders Kissmeyer, har det bevaret den kollektivitetens og kreativitetens ånd, han skabte. Talrige bryggertalenter fra Danmark og udlandet har været forbi Nørrebro Bryghus i kortere eller længere perioder. I dag drives stedet af Kasper Juul Larsen, der engang gik til hånde i bryghuset som studentermedhjælp, men havde tæft for en del mere.

Markeringen af jubilæet var storladen: Hele 10 øl blev lanceret, de fleste helt nye, men også enkelte gengangere i nye udgaver. Der bliver plads til tre punktnedslag fra den ’høje ende’ af dette overflødighedshorn af ølglæder.

Et år på eg

Oud Bruin (’gammel brun’) er en svær genre. Men bryggeriet er sluppet godt fra at prøve kræfter med Flanderns Stolthed. Det mahognifarvede øl har en fortid som brown ale og har lagret på eg i over et år. Den lange proces gør, at restgær og bakterier danner en velsignet syrlig og kompleks smag med en både bærsød og peberkrydret aroma med noter af tempranillodrue. Også karamel, kiks, blomme og balsamico kan fornemmes. Smagen er konsistent med disse duftindtryk og syrligheden er tilpas moderat og ikkesnerpende. En fejlfri øl, jeg straks blev forfalden til. Med flere spændende nuancer end i mange andre genrebud.

Cadeau til eksperimentet

Peter Sonne er blandt de bryggere, der har huseret på Nørrebro, og det har han nu gjort igen i regi af sit eget eksperimentalbryggeri, Flying Couch, der har udviklet den overvældende anderledes Tick Tick Boom – en rødbrun quadruple med en historik, der tæller lagring på rødvinsegefade og tilsætning af hindbær. En uhyre sælsom opskrift. Bærsødme, vanilje, tørrede frugter, citronskal, kandis og træ er de mest distinkte noter i en øl, om hvilken man har svært ved at tro, at den holder de angivne 11,4 procent i alkohol. En farlig frister. Jeg synes den holder, men måske mest som cadeau til eksperimentets ånd. Meningerne var delte blandt kollegerne.

Et brag tæt på vanvid

Jubilæumsarrangementets pièce de résistance var dog nok den whiskyfadlagrede udgave af Seven – en legendarisk imperial stout udviklet af ikke færre end syv innovative bryggere. Farven er knaldsort uigennemsigtig og viskositeten tyk. Aromaen er sød som sirup og chokoladekage med indslag af vanilje, svesker, engelsk lakrids, mild chili, kanel og whisky og ristet kaffe. Der er så meget kompleksitet og karakter på færde, at det tangerer vanvid. Et absolut must for yndere af de helt potente øl og ikke langt fra at være helt deroppe at ringe, hvor Three Floyd/Dark Lords bourbonudgave udløser engleorgasme i øllets himmerige. Hvilket jubilæumsbrag!

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu