Læsetid: 4 min.

Beværtet: Stilig lokal-darling skuffer

Den gennemdesignede 30’er-joint på Værnedamsvej skal oppe sig på aftenservice, hvis stilen fra byens bedste morgenmad skal holdes
Granola by night. Efter skuffelserne med anonyme indslag, manglende smagsbalancer og kraftløse præstationer er pariserbøffen en positiv overraskelse. Men det er for lidt til at redde aftenen.

Granola by night. Efter skuffelserne med anonyme indslag, manglende smagsbalancer og kraftløse præstationer er pariserbøffen en positiv overraskelse. Men det er for lidt til at redde aftenen.

Jon Nordstrøm

26. oktober 2013

Der findes cafeer og restauranter i København, hvor indretningen er overtænkt. Som om ejeren lidt for ihærdigt prøver at sælge konceptet og ideen. Så er der de steder, der er så gennemført indrettet, at man knapt bemærker det. Det føles bare rigtigt og ægte, når man træder ind i lokalet. Sådan et sted er Granola. Granola på Værnedamsvej har egentlig en del år på bagen, først som den lille hemmelige i baggården lidt længere oppe ad gaden, og nu siden 2007 tager den en prominent bid af den hyggelige gade lige midt imellem Københavns smukkeste blomsterhandler og en lille lædervarebutik.

Jeg er for nylig flyttet til kvarteret og ynder at gå ned i nabogaden, eller ’hej hej’-gaden, for at betragte scenarierne. Alle synes at kende hinanden, kendisser, semikendisser og helt almindelige lokale imellem. I dag- og aftentimerne blomstrer det af liv, og her er Granola en central spiller med sin smukke facade og små borde langs. Det er hyggeligt. Indtil januar i år holdt cafeen kun åbent i dagstimerne med kaffe, frokost og byens bedste morgenmad, men nu kan man spise til aften og drikke cocktails til midnat.

Til grin

Det viser sig, at Granola ikke tager imod bordbestillinger, og det skal man som gæst selv gætte sig til. Er jeg mon den eneste i verden, der gerne vil sikre mig et bord, når jeg går ud og spiser? Først leder jeg efter en ikkeeksisterende hjemmeside. O.k., fint nok, Granola har valgt at kommunikere med verden uden for Værnedamsvej via Facebook. Men heller ikke her får jeg et telefonnummer eller et onlinebookingsystem. En længere research leder mig til et telefonnummer på ejeren. Nummeret virker ikke. Det er en joke! Hvis ikke man tager imod bordbestilling, så skriv det da i det mindste på Facebook-siden, i stedet for at gøre mig til grin, inden jeg overhovedet er trådt ind over dørtrinnet. Nuvel, mine venner kan kombinere et eftermiddagsmøde med vores middag, så vi er sikre på at få et bord. Vi skal nemlig videre til koncert og har ikke mulighed for at tage chancen. Jeg ved ikke, om det at ikke have en telefon er så old school, at det er blevet new school. Tjenerpigen giver mig et uldent svar om, at det er da rigtigt, at man ikke kan ringe dem op.

Nå, jeg lader det ligge og ryger med det samme i cocktailkortet, lidt omvendt dog, men det er fredag. Lokalet er næsten fyldt og bag den smukke marmordisk står unge tjenere iklædt hvide skjorte med butterflys. De bevæger sig af og til ned imellem bordene for at spørge, om vi mangler noget. Det gør vi, og på bordet kommer helt klassiske Whiskey Sour, Dark and Stormy og Strawberry Lemonoska, alle til 85 kr. Syre-sødme-balancerne spiller ikke rigtigt i nogen af dem. Det ser ellers ud, som om bartenderen gør sig umage.

Klassisk, enkelt og kedeligt

Lige efter mit hoved er menukortet enkelt bygget op og med få valg, igen klassiske. Fra vinkortet vælger vi en Bourgogne pinot noir, Vieilles Vignes 2011 fra Pierre Andre til 290 kr. Til forret tager jeg en consommé de poulet, en kraftig kyllingesuppe med hjemmelavede ravioli med kylling og rosmarin til 75 kr. De andre vælger foie gras terrine med frisk figen, figen kompot og små tyndskåret sprødristede rugbrød til 95 kr. Alt serveres på Granolas eget porcelæn med Granolas logo, det er næsten som at besøge Café des Flore i Saint Germain i Paris. Det er vel heller ikke for ingenting, at Værnedamsvej bliver kaldt lille Paris. Granola mangler bare den tilstødende butik med salg af cafeens service. Foie gras’en er ganske udmærket, der er, hvad der skal være fra de søde altid oplagte figner til den fede foie gras og det salte sprøde rugbrød. Min consommé er dog identitetsløs uden kraft fra suppen og med lidt mislykkede raviolier, hvis indhold fremstår anonymt.

Pariserbøffen behager

Der er lidt mere at vælge imellem blandt hovedretterne. Jeg er en hund efter pariserbøf, 135 kr. Derudover får vi steak frites til 175 kr., dog uden den gamle traver bearnaise, men her med en kapersmayo. Desværre er bøffen lunken og en kende sej. Fritterne ligner den type håndskårne, som man hælder ud af en pose. Jeg kan tage fejl, men de er halvtørre og ærgerlige. Pariserbøffen derimod er sammenlignet med aftenens forrige retter en overraskelse og fungerer upåklageligt med alle klassiske komponenter. Ind kommer den fint anrettet med toast i bunden, derpå en saftig bøf toppet med rødløg, hakkede cornichoner, rødbeder, peberrod og karse. I en lille ramekin får jeg pickles og ved siden står et glas med æggeblomme, lige til at hælde over.

Der er ikke plads til dessert, så vi springer den over og fortsætter aftenen til koncert, desværre med en ærgerlig oplevelse af Granola by night. Gennemgående mangler man at opleve den nerve, som Granola emmer af, lige fra man ser facaden, til man træder ind i lokalet og forstår, at intet er overladt til tilfældighederne. Aftenkøkkenet når den ikke til sokkeholderne og holder ikke, hverken til prisen eller til forventningerne. Jeg holder mig til at besøge Granola i morgentimerne.

 

 

 

Granola

Værnedamsvej 5, Frederiksberg

Bordbestilling: Ikke muligt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu