Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Alt for meget regulering, alt for lidt ansvar

Den vestlige verdens velstand hviler på fire søjler: repræsentativt demokrati, et frit marked, retssamfund og civilsamfund. Alle fire forvitrer. Den udvikling skal vendes. Ellers synker Vesten sammen. Det fremhæver den kontroversielle britiske forfatter Niall Ferguson
Frataget en orden. Bogen finder det grotesk, at så få finansfolk blev stillet til ansvar for deres rolle i finanskrisen. I Storbritannien er den hårdeste straf, der er tildelt, at bestyrelsesformanden for The Royal Bank of Scotland, Fred Goodwin (billedet) , fik frataget sin ridderorden.

Frataget en orden. Bogen finder det grotesk, at så få finansfolk blev stillet til ansvar for deres rolle i finanskrisen. I Storbritannien er den hårdeste straf, der er tildelt, at bestyrelsesformanden for The Royal Bank of Scotland, Fred Goodwin (billedet) , fik frataget sin ridderorden.

David Moir

Moderne Tider
12. oktober 2013

Hvorfor overhalede Vesten fra omkring år 1500 klodens øvrige lande i velstand? Det skyldtes, at de vestlige lande – anført af Storbritannien – fra det tidspunkt gav sig til at udvikle fire institutioner, der fremmmer økonomisk vækst: Repræsentativt demokrati, et frit marked, en lovreguleret samfundsorden og et frirum for civilsamfundet.

Men nu er disse afgørende fire institutioner under nedbrydning. Det er derfor, den vestlige verden er ved at miste sit globale forspring.

Det hævder den kontroversielle skotsk-fødte historiker, forfatter og debattør Niall Ferguson i sin nyeste bog: The Great Degeneration – How Institutions Decay and Economies Die.

Bogen bygger på fire foredrag, som Ferguson holdt for BBC Radio i 2012.

Han ser det repræsentative demokrati truet som følge af plyndringen af dem, der ikke er repræsenteret. Nemlig de kommende generationer, der ved de nuværende folkevalgtes ansvarsløse gældsætning kommer til at bære en tungere byrde end de forudgående slægtled. Så tung, at de kommende vil forkaste den samfundsorden, de har arvet.

Overindviklede regler

Modsat mange økonomer – herunder nobelpristageren Paul Krugman – betragter Ferguson den nuværede verdensomspændende finanskrise som fremkaldt af for megen og forkert regulering. Han mener, at krisen ikke er skabt af de forudgående årtiers lempelse af lovgivningen om kredit og bankvæsen. Krisen er – ifølge Ferguson – skabt af den regulering, der blev ladt tilbage. Reguleringen er så indviklet, at den ligefrem er skadelig, mener Ferguson.

Den tredje støttepille for den vestlige dominans – samfundsstyring ved lov – er degenereret til samfundsstyring ved advokater. Lovreglerne er blevet nærmest uforståelige. Også fordi lobbygrupper får dem skævvredet til egen fordel og konkurrenters ugunst. Det åbner mulighed for endeløse retstvister, hvor advokater kan boltre sig.

Den fjerde støttepille – civilsamfundet, med et blomstrende foreningsliv, hvor mennesker frivilligt påtager sig at løse vigtige fælles opgaver – er forvitret, fordi flere og flere forventer, at staten tager de nødvendige opgaver på sig. Og fordi de sociale medier tilbyder en mindre forpligtende kontakt til andre mennesker, som man deler interesser med.

Det vestlige forfald ser Ferguson mange skrækindjagende eksempler på: USA’s offentlige og private gæld udgør over 250 procent af bruttonationalproduktet. Det gør den også i de fleste andre engelsktalende lande, indbefattet Australien og Canada. For slet ikke at tale om Japan og Tyskland.

Samtidig er Kina på susende vej fremad. Det kinesiske BNP vil udgøre 60 procent af USA’s allerede i 2016. I 1989 var det kun otte procent.

Institutioner tilskynder

Når Ferguson fokuserer på samfundets institutioner, skyldes det, at de efter hans opfattelse afgørende motiverer enkeltpersoners handlinger. Og institutionerne kan være både gode og dårlige. Med Fergusons ord:

»I nogle udgaver kan folk blomstre frit som individer, som familier, som fællesskaber. Det er, fordi institutionerne effektivt tilskynder os til at gøre gode ting – f.eks. at finde frem til nye og mere lønsomme måder at arbejde på, eller samarbejde med vore naboer snarere end at prøve at slå dem ihjel. På den anden side er der institutionelle rammer, der har den modsatte virkning: Tilskynder til dårlig opførsel såsom at myrde folk, der mishager os, eller stjæle ejendom, vi tragter efter, eller bortøde vores tid. Historien antyder uheldigvis, at der er flere af disse mindre heldige rammer, end der er optimale rammer. Et virkeligt godt sæt institutioner er svært at opnå. Til gengæld er det let at sidde fast i dårlige institutioner.«

Ferguson insisterer på, at det er institutionerne, der er afgørende. Ikke kulturen. Og han advarer udtrykkeligt mod at udnævne en særlig »jødisk-kristen kultur« til årsag til de vestlige institutioners historiske effektivitet. For så skal man nemlig plukke særdeles selektivt i de frugter, denne kultur har frembragt: »På en eller anden måde bliver ingen skrækkelige vestlige ideer – som f.eks. heksebrænding eller kommunisme – nævnt, selv om de synes så sandsynlige produkter af jødisk-kristen kultur som den kapitalistiske ånd.«

Provokation

Ferguson kan provokere sin læser med sin insisteren på, at finanskrisen skyldes, at markederne stadigt er reguleret på en urimeligt indviklet måde. Han henviser til østrigske satiriker Karl Kraus’ vits om psykoanalysen: »Den er den sygdom, som den foregiver at kurere.«

På samme måde siger Ferguson om en detaljeret regulering af finansmarkederne: Den er den sygdom, som den vil helbrede.

Ferguson mener, at reglerne bør holdes enklest muligt. Til gengæld bør overtrædere straffes, og straffes hårdt: »Der vil altid være grådige mennesker i og omkring banker. De anbringer sig jo dér, hvor pengene er – eller formodes at være. Men grådige folk begår kun bedrageri eller grov forsømmelighed, hvis de tror, at deres forseelser går ubemærket og ustraffet hen.«

Ferguson finder det grotesk, at praktisk talt ingen af de ansvarlige finansfolk er blevet tiltalt efter finanskrisen i 2007. I Storbritannien er den hårdeste straf, der er tildelt, at bestyrelsesformanden for The Royal Bank of Scotland, Fred Goodwin, fik frataget sin ridderorden.

Niall Fergusons bog er med til at fremhæve ironien i, at forfaldsmyter i vor samtid er en fortælling både for højre og venstre fløj. For højrefløjen – som Ferguson har bekendt sig til ved at støtte de seneste to republikanske præsidentkandidater i USA – er årsagen til de vestlige samfunds dystre udsigter, at Reagan/Thatcher-årenes opgør med offentlig regulering ikke er blevet ført tilbunds. For venstrefløjen er forfaldsfortællingen, at en ansvarlig statsorden ikke er blevet genetableret efter Reagan/Thatchers hærgen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Manden render rundt i en sandkasse og prøver at finde årsagen inden for rammerne af denne. Årsagen til Europas opblomstring i 1500 tallet og fremefter - skyldes da ikke indre institutioner af indre "åndelige værdier" - det skyldes slet og ret en total skånsesløs udplyndring af af den 3. verden - hvor man i Spanien, Portugal, Frankrig, Danmark, England, Holland, tyskland etc. etc. nærmest var på mode hvis hver rigmand kunne mønstre en Colombus + vist antal træskibe og erhverve områder til udplyndring. Det har således foregået frem til nu - hvor jordens begrænsning, netop fordi jorden er rund - er nye territorier er umuliggjort. Ergo når krybben er tom - er man nød til at gå over til genbrug i form af pyramide spil, der narrer befolkning til at tro, at de uendelige og uutømmelige overflødigeshorn er opfundet. Når den vildfarelse så også er udtømt - falder korthuset sammen.

Det er hverken institutioner eller kulturer der er blevet umoderne eller ubrugelige - Det er den menneskelige evindelige grådighed som igen får tingene til at kollapse.
Denne gang er der bare alle f4 andre tinge der er udsolgt på alle hylder:

1: Muligheden for Territorial udvidelse - grundet jordens indretning (rund)
2: Klimatisk ekspansion ifm optagelse af forurening
3: Flere naive lande (som Europa) - der hopper på USA Downsyndromet
4: Samt ubalancen mellem moral/etik og jura/Spekulation/egoisme i den såkaldte vestlige verden (især)- ikke kan blive ret meget større hos de virkelige magthavere.

Mikkel Mortensen, Peter Nielsen, Torben K L Jensen, Søren Roepstorff, Niels Mosbak, Jens Kofoed, Thorbjørn Thiesen, Carsten Mortensen, Rasmus Kongshøj, Alan Strandbygaard, Dana Hansen, Morten Lind, Poul Eriksen, Bill Atkins, Per Pendikel, randi christiansen, Claus Jensen, Karsten Aaen, Per Torbensen og Dennis G. M. Jensen anbefalede denne kommentar

Altså, han ønsker mere af den politik der har forklejnet institutionerne, jeg hører ikke en løsning på de aspekter, kun en yderligere deregulering af økonomien. Nice try? Go hump a drone!

randi christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Man skal aldrig stole på en mand der taler i mobiltelefon i en bil.
Man skal aldrig stole på en mand der taler i mobiltelefon i en bil.
Man skal aldrig stole på en mand der taler i mobiltelefon i en bil.
Man skal aldrig stole på en mand der taler i mobiltelefon i en bil.
Man skal aldrig stole på en mand der taler i mobiltelefon i en bil.

Bart simpson

Torben K L Jensen, Søren Roepstorff, Alan Strandbygaard, Torben Selch, Karsten Aaen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

@Klara Liske:
Han er brite - han sidder i passagersiden ;)

Torben K L Jensen, Søren Roepstorff, Henrik Bjerre, Torben Selch og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

"Den vestlige verdens velstand hviler på fire søjler: repræsentativt demokrati (...)"

Allerede dér tages gevaldigt fejl!
Hvis der kræves nogen uddybning, så tag et kig på USA, den såkaldte 'supermagt', der om nogen lande repræsentere det vestlige samfund.

Steffen Gliese

Repræsentativt demokrati er ikke demokrati, borgeren kan ikke repræsenteres, så det er kun et skridt på vejen.
Gæld er jo bare noget vi leger, og når den bliver en byrde, slår vi en streg over den, så man skal ikke bekymre sig om fremtidige generationer på den måde, Ferguson gør. Deres problem kan blive reelt, hvis vi ikke begynder at genanvende råstoffer så godt som 100%, så de faktiske materielle ressourcer bliver for få; men penge har ingen reel værdi, de er blot en infrastruktur, der oven i købet er forældet, Iøvrigt på samme måde som repræsentativt demokrati.

Torben K L Jensen, Niels Mosbak, Jens Kofoed, Karsten Kølliker, Claus Jensen, Morten Lind, Bill Atkins og Per Pendikel anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

De fire søjler står alle oven på en femte: kapitalen.
Som i øjeblikket er så porøs og revnefærdig, at de fire søjler ovenpå samler ind til dens bevarelse.

Her i landet.
Når institutionerne med folketinget i spidsen puster sig op og dominerer borgerne i stadig højere grad, skaber det modstand. En modsætning mellem styret og de styrede.

"Ferguson mener, at reglerne bør holdes enklest muligt. Til gengæld bør overtrædere straffes, og straffes hårdt: »Der vil altid være grådige mennesker i og omkring banker....."
"Reguleringen er så indviklet, at den ligefrem er skadelig, mener Ferguson"

Ikke bare banker og Finans, men hele samfundet, lider under regeltyranniet.
De styrede reagerer umoralsk og griskt, når de føler sig undertrykt.
På alle niveauer i vort samfund.

Jesper Frimann Ljungberg og Kjeld Hansen anbefalede denne kommentar
Søren Rehhoff

@ Torben Selch

"Manden render rundt i en sandkasse og prøver at finde årsagen inden for rammerne af denne. Årsagen til Europas opblomstring i 1500 tallet og fremefter - skyldes da ikke indre institutioner af indre "åndelige værdier" - det skyldes slet og ret en total skånsesløs udplyndring af af den 3. verden - hvor man i Spanien, Portugal, Frankrig, Danmark, England, Holland, tyskland etc. etc. nærmest var på mode hvis hver rigmand kunne mønstre en Colombus + vist antal træskibe og erhverve områder til udplyndring."

Det kræver da i høj grad nogle institutioner at sætte sådan noget i værk, både en rent fysisk organisation og nogle institutionaliserede normer, der kan legitimere, at det er i orden at tage ud og udplyndre andre. Ligesådan med den nuværende situation, der jo også kun har kunnet opstå på baggrund af en speciel lovgivning og legitimeret af en tro på at markedet grundlæggende vil skabe ligevægt og på den måde være selvregulerende.

Peter Ole Kvint

Spørgsmål: Overhalede Vesten resten verden på grund af et Repræsentativt demokrati, et frit marked, en lovreguleret samfundsorden og et frirum for civilsamfundet; fra omkring år 1500.

Svar: Nej.
Det Repræsentative demokrati er først blevet almindeligt efter WW2.
Det frit marked er først blevet almindeligt efter WW2.
En lovreguleret samfundsorden kender man i mange kulture.
Et frirum for civilsamfundet kræver moderne banker, som først opstod i løbet af 1800-tallet.

Hvis jeg skal fremhæve noget, som har bragt Vesten fremad er det de fire evangelier. Med fire forskellige udgaver, af den samme hellige tekst, så var det nødvendigt at diskutere for at fortolke selvmodsigelserne. Det var ikke nok bare at lære teksten uden ad. Diskussionen, som redskab kan løse mange andre problemer.
Der har også været en rivalisering imellem de evigt stridende Europæiske stater, som har tvunget dem til at kopier hinandens gode ideer.
Som det sidste må fremhæves ingeniørerne. Fordi uanset hvor fine folk er, så kommer de ingen vejene uden ingeniørernes tankearbejde.

Michael Kongstad Nielsen

Alt for lidt regulering, alt for meget frihed.

randi christiansen

Klart at enkle regelsæt er at foretrække, men så skal de minsandten også være gode, dvs hvile på det gode, sande, skønne og retfærdige og med folkets ledere som moralsk udadlelige forbilleder.

Hvis man vil søge at opklare problemerne, må man spørge hvorfor, er tx. institutionerne i forfald? Preben Wilhjelm kom for nylig med et godt bud > systemfejl.

Den store omstilling handler også om bevidsthedsomstilling, således at et bestemmende flertal forstår det hensigtsmæssige i at leve i et bæredygigt samarbejde i stedet for med privatkapitalisering og indbyrdes konkurrence om fællesskabets ressourcer > naturgrundlaget.

jan henrik wegener

Historiske forklaringer på så langvarige fænomener med henvisning til institutioner - eller "kultur" eller marked eller udbytning eller noget andet helt menneske og samfundsmæssigt har alle deres begrænsninger udover hvilke der fortsat er et stort spørgsmålstegn. Da kommer man, så vidt jeg kan se til et valg, hvor der dog også kan være alle mulige mellempositioner:Det ene valg indebærer strengt fra at sige at der ingen forklaring er eller de er forskellige tilfældigheder - "luck" - som én skrev i en engelsksproget diskussion. For mange historiske fænomener er vel det vi ender med.
Eller vi kommer frem til at "vestens" udvikling ikke alene skyldes dets mennesker, men skyldes de naturgivne geografiske betingelser netop de såkaldte vestlige samfund har været underlagt, set relativt til de forhold man andre stæder var påvirket af i den videste forstand. Så kan man vælge.

Endnu en systembevarende kapitalismekritik fra en liberal klarkør... gab

Thomas Knudsen

@Klara Liske:
Han har også fået frataget sin ridderorden, men det er nok næppe fordi han talte i telefon. Det er Fred Goodwin på billedet.

Niall Ferguson har fat i den lange ende med nogle af sine pointer. Reglerne skal være brede og åben for fortolkning så er der ingen smuthuller og så må vi stole på at der er nogle fornuftige dommere der vil dømme the bad guys i den sidste ende. Hvis vi alle bare gør lidt mere godt for andre bliver det et bedre sted.

rikke jakobsen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Læg mærke til, hvor udbredte forestillingerne om en civilisatorisk krise efterhånden er blevet. Så kan politikere og medier hænge i med at prøve at tale et opsving op – der overløbere overalt, indenfor alle brancher, indenfor alle socialklasser, indenfor enhver politisk observans, altså folk der peger på, at den krise, vi befinder os i, er en dyb, systemisk krise.

I min optik er det historiske omdrejningspunkt ikke institutionerne men adgangen til enorme mængder af billig energi. Det er den billige energi der er årsagen til at vi har kunnet konstruere og vedligeholde de vanvittig komplekse senindustrielle samfund.

Jeg vil påstå at vores politiske systemer nu er så dysfunktionelle i al deres forrykte kompleksitet, at de er ude af stand til at løse nogen problemer overhovedet. Hvad vi taler om er et samfund drevet af fossile brændstoffer, der møder sit endeligt gennem processer der bedst kan beskrives som forstening.

Og da vi ikke på stående fod har nye energikilder til erstatning for de fossile brændstoffer, er restriktioner på forbruget af fossile brændstoffer ensbetydende med nogle langt enklere og mere effektive samfundsformer. Disse forenklinger kan vi så vælge at gennemføre frivilligt og kontrolleret eller vi kan udsætte forandringerne indtil de rammer os som strukturelle kollaps.

Lyder måske alt sammen lidt dystert, lidt deterministisk, lidt defaitistisk, men læg samtidig mærke til, hvor hårdt vi i årevis har kæmpet for at opretholde status quo. Enorme mængder af kreativitet, energi og virketrang har været opstemmet, nærmest igennem årtier. Sæt det fri, og vi vil indse at håbløsheden var vores livsledsager op til det punkt, hvor vi erkendte krisen som reel.

Det er ikke håb, der giver handling, men handling der giver håb.

Kirsten Stausholm, randi christiansen, Jens Kofoed og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Jeg tror en væsentlig del af denne "forvitring" kan findes i det faktum at de intellektuelle i dag betragter sig som hørende til eliten.

Disse var før de der talte for hele folkets sjæl og appelerede til alle. Det er blevet glemt. I dag befinder de sig i et lukket rum, hvor tankerne udformes men ikke skaber det røre og den bevægelse der skal til. Vi mangler de intellektuelles indsats nede blandt de mennesker de filosoferer over.

Jeg tror institutionernes ledere forveksler ansvar med magt.
Det fører til grådighed, egen vinding og mangel på ydmyghed over for opgaven.
Det betyder, at lederne kommer i besiddelse af den adfærd, de er sat i verden for at bekæmpe.
Tænker nu på folketing og statsministerkandidater - og vælgernes manglende muligheder eller bevidsthed.

Jesper Frimann Ljungberg og Thorbjørn Thiesen anbefalede denne kommentar

Socialisterne her læser Ferguson som liberalist, og jeres svar er sikkert endnu mere styring fra oven og ned.

Hvad er der galt med udtalelser som : »I nogle udgaver kan folk blomstre frit som individer, som familier, som fællesskaber. Det er, fordi institutionerne effektivt tilskynder os til at gøre gode ting – f.eks. at finde frem til nye og mere lønsomme måder at arbejde på, eller samarbejde med vore naboer snarere end at prøve at slå dem ihjel."

Dette læser jeg som decentralisering, uddelegering af opgaverne og mere personlig ansvar. Altså, som et gammelt slagord med "ny" betydning : Mere magt til folket.

Anders Hede og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

@Søren Rehhoff

"Ligesådan med den nuværende situation, der jo også kun har kunnet opstå på baggrund af en speciel lovgivning og legitimeret af en tro på at markedet grundlæggende vil skabe ligevægt og på den måde være selvregulerende."

Det kommer sandlig an på hvilken ligevægt du snakker om.

Leo Nygaard:

Mon ikke, når Njall Ferguson siger "nye og mere lønsomme måder at arbejde på", han snarere mener noget i stil med dengang Franskmændene satte de skadelige "moralske simplifikationer" til side og lærte de dovne senegalesere at udnytte deres økonomiske potentiale:

The moral simplification urge is an extraordinarily powerful one, especially in this country, where imperial guilt can lead to self-flagellation," he told a reporter. "And it leads to very simplistic judgments. The rulers of western Africa prior to the European empires were not running some kind of scout camp. They were engaged in the slave trade. They showed zero sign of developing the country's economic resources. Did Senegal ultimately benefit from French rule? Yes, it's clear. And the counterfactual idea that somehow the indigenous rulers would have been more successful in economic development doesn't have any credibility at all.

Ironien i, at Ferguson beskylder folk for moral og simplifikation, både i citatet med dets bekvemme stråmand og konklusion, men også i forhold til tese i den nye bog, er nok åbenbar for socialisterne her på siden, selvom du måske ikke har fanget den.

Jesper Frimann Ljungberg

Jeg mener at Niall har fat i noget af det rigtige. Vi har fået en magt klasse der lever og trives i en verden af intriger, organisatorisk indavl og kammerateri. En verden/ subkultur hvor målet ikke samfundets bedste, gavnlig udvikling, eller bare noget så simpelt som en virksomheds bedste.

Ordet vi leder efter er dekadense....

// Jesper

Jesper frimann:

Njalls afsky for den dekadente, indavlede klasse ses nok bedst i hans helhjertede støtte til Mitt Romney, inklusive hans forsvar for Romney's kommentar om, at 47% af amerikanerne (de nederste 47% naturligvis) er snyltere.

http://www.youtube.com/watch?v=6-7cuCMvm1o

Jesper Frimann Ljungberg

@Claus Jensen

Dobbelt stråmand, godt gået.

// Jesper

@Jesper Frimann
Enig - men vil "institutioner" og "administratorer" ikke altid være dekandente? Her forstået som "i forfald"

Opfinderen opfinder cyklen og administratoren er nødt til at opfinde færdselsregler

Den spirituelle "opfinder" en livsfilosofi - og administratoren er nødt til at sætte regelsæt op for samfundet under hensyntagen til denne.

Glistrup "opfinder" et smuthul i skattelovgivningen og administratoren er nødt til at lukke hullet

En person opfinder Google/facebook og mobiltelefonene og administratoren er nødt til at regulere "brugen"

Det kreative menneske vil altid i sin vildskab skabe uden hensyntagen til menneske- skabte begrænsninger og "kasser"
Eksempelvis Bitcoin.

Mister administratoren/teknokraten overblikket, anses muligheder for farer og farer som muligheder.

Den anden ting er at "administratorer" jo altid er ansat af den til hver tid herskende magt og ikke af "folket".

Dvs. det som den herskende magt anser som farer bliver administratorens "bibel" - men måske pga. den stigende kompleksitet i verdenen, taber den herskende magt overblik imens administratorerne har specialviden.

Immervæk skal det "kreative menneske" og dens opfindelser, holdes i skak - ellers opstår kaos (eller magten risikere at miste sin magt)

Når så teknokraten/administratoren indser at kompleksiteten stiger over hovedet på magthaverne, aner de muligheden for at tage magten.

Det kreative menneske aner ikke magten, og slet ikke magten over sine egne opfindelser (muligheder og farer). Politikerne slipper magten i afmagt - og verdenen styres af teknokrater. Teknokrater ejer ikke kreativiteten - ergo styres verdenen i bagspejlet - altså halter uhjælpelig bagefter.

Ovenstående er ikke en påstand, men løselige tanker

Steffen Gliese

Niall Ferguson har altid taget på sig at forsvare det uforsvarlige.

Steffen Gliese

Torben Selch, det handler om at beskytte det almindelige menneske mod elitære kræfter uden anstændighed.

@Peter Hansen
Enig - men det går jo ikke så godt lige pt.? Spørgsmålet er hvor "svagt" det almindelige menneske er. Meget - vil jeg påstå. Eller mere positivt: meget meget værd at beskytte.

Vi var jo alle glade for nylonstrømperne, Marshall hjælpen og tyggegummiet der faldt ned fra himmelen i små faldskærme.

Men glemte vi ikke at spørge om en ting? Hvad er prisen?

Jeg vil lige indskyde, for at det ikke skaber misforståelse. Jeg anser i høj grad mig selv som et svagt menneske.

Afmægtigheden går lidt på fra min side på, at hvis man spurgte
Obama, En rumforsker, en opfinder, en kunstner, en højtsiddende administrator/teknokrat, Ban-ki Moon, en munk, IMF/FED etc. - "ærligt
har vi som mennesker styr på det her?" - Så må svaret s.. være NEJ!

"Niall Ferguson har altid taget på sig at forsvare det uforsvarlige."

Peter Hansen:

Han påtager sig som alle af hans slags at indsmugle i det overfladisk plausible de små løgne og udeladelser på hvilke de store løgne, han forsvarer, bygger.

Den domestikerede befolkning med sin degenererede lugtesans falder stadig for tricket.

Ivan Breinholt Leth

Niall Ferguson er et fremragende eksempel på, hvor fatalt Vestens manglende svar på dets egen krise er. Vi skal have mere af det, som har frembragt krisen, så skal det nok gå. Magen til sammensurium af selvmodsigende nonsens, skal man lede længe efter.

Men manden har dog opdaget at Kina er ”på susende vej fremad.” Det skyldes måske også tilstedeværelsen af repræsentativt demokrati, frit marked, en lovreguleret samfundsorden og et frirum for civilsamfundet?

Det kinesiske ’mirakel’ er opbygget under streng statslig regulering og planlægning. I de sidste 15-20 år har Kina dog lukket meget op og indført frie markeder, men de største og mest succesrige kinesiske virksomheder er stadigvæk statslige. F.eks. Industrial and Commercial Bank of China og China Construction Bank, som i dag er verdens største banker. Det er de næppe fordi, de har kastet sig ud i spekulation i derivater.

"Hvorfor overhalede Vesten fra omkring år 1500 klodens øvrige lande i velstand -
repræsentativt demokrati, et frit marked, en lovreguleret samfundsorden og et frirum for civilsamfundet..."

"Det formodes, at mindst 10 millioner slaver blev opkøbt af europæere i Afrika og transporteret til de caribiske øer, Brasilien og Amerika i perioden fra 1450 til 1870"
(kilde Wikipedia om slaveri.)

Mon ikke dette tilskud af gratis arbejdskraft, har været en del af forklaringen på succesen, i langt højere grad end alt det andet vrøvl manden lægger til grund.
Udplyndringen af kolonier var ikke kun et spørgsmål om at tilegne sig døde resurser, men også menneskelige.

Ivan Breinholt Leth, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Tom Paamand og Torben Selch anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Det var ikke kommunismen som ide, der var skrækkelig, men at verden ikke var parat.

At Reagan/Thatcher reguleringerne ikke blev ført 'til bunds' som medvirkende årsag til forfaldet - er da ellers noget af en påstand, hvis indhold siger alt om mr. Fergusons verdensbillede.

Klart at liberalisterne forsvarer deres ideer med fantasier om det lykkelige, frie menneske - hvad de glemmer er, at de forsvarer den stærkes ret i en junglelov, hvis begrænsninger er kun alt for tydelige - blot ikke for dem selv, idet de bilder sig ind, at lige netop deres snit for regelsæt er det rette.

Menneskets dilemma handler om, at forståelsen af tilværelsens
lovmæssigheder kun er i sin vorden. Med den store permakulturelle omstilling samles en bevidsthed om den rette frisættende omsorg for livet
og planeten.

Nede jorden - i nutiden - i Danmark.

I Tønder har bystyret opfundet detaljerede regler for dyrehold i byområdet.
Så blev der ballade i parcelhusene og reglerne bliver modificeret eller fjernet igen.

I en kommune i Nordjylland overlod bystyret tilrettelægning af bortskaffelse og sortering af affald til borgerne i et lokalt område. Succes !

To forskellige situationer.

"Den fjerde støttepille – civilsamfundet, med et blomstrende foreningsliv, hvor mennesker frivilligt påtager sig at løse vigtige fælles opgaver – er forvitret, fordi flere og flere forventer, at staten tager de nødvendige opgaver på sig. Og fordi de sociale medier tilbyder en mindre forpligtende kontakt til andre mennesker, som man deler interesser med".

Hvis nogen har lyst til at læse, hvad der sker, når Ferguson faktisk bliver læst af kompetente folk, så er nedenstående link et fremragende eksempel på en faktuelt baseret og overlegnen nedsabling af Fergusons fantasterier:

http://ashokarao.com/2013/06/30/the-great-degeneration-by-niall-ferguson/
"Also, despite the fact that he seems to know almost nothing about monetary policy, I found The Ascent of Money to be invaluable. Never, however, have I read a book – no less from an endowed chair at Harvard – that is so blatant in its fraudulent claim, only vindicated by a lawyerly interpretation of grammar: something, as any reader of the book knows, Ferguson does not like."

Hvordan den mand kan have en akademisk karriere er en gåde!

Randi - Hvad liberalisterne forsvarer, ved jeg ikke, for hvem er de.
Men jeg ved, at jeg som liberal forsvarer den enkelte, familien og det lokale samfund over for en dominerende statslig ledelse, og over for de skadevirkninger, der følger af ureguleret finansspekulation og uhæmmet rovdrift på naturen.
Det første udøver den til ulidelighed - det sidste formår den ikke.
Det første er overskueligt - det sidste er forfærdeligt svært.
Derfor.

randi christiansen

Jo, men det er da også udmærket Leo, men måden altså, det er det, vi diskuterer - og liberalisterne er jo dem, der går ind for mindre regulering af alt - uden at de har den nødvendige indsigt i hvem, hvad, hvor og hvorfor. Her mener jeg som så ofte sagt, at socialisterne er foran med deres grundlæggende forståelse af, at socialisme betyder evnen til at være social, til at samarbejde om de overlevelsesressourcer, som tilhører fællesskabet, hvorimod (ny)liberalisterne advokerer for den stærkes ret ifht administrationen af fællesskabets ressourcer.

Jeg er egl ret sikker på, at du i et lokalt samarbejde udviser store sociale kompetencer - vi er jo ude i en meget teoretisk men alligevel relevant samtale.

@Niels Mosbak

Jeg ville ikke bruge WIkipedia, men snarere den store Encyklopædi til at læse om slavehandlen. Det var arabiske slavehandlere, som plukkede slaverne inde i landet og bragte dem ud til handelsstationerne ved kysten. Det skønnes på baggrund af lister over skibslaster og andre oplysninger, at der blev taget 25 millioner slaver, hvoraf (jeg citerer efter hukommelsen) 13 millioner blev ført til de arabiske lande og 12 millioner til vesten (mange døde undervejs). Kun en lille brøkdel gik til det nuværende USA. Den største gruppe på fire millioner gik til Brasilien. Slaveriet blev først formelt afskaffet i Sudan i 1970. Reelt menes der stadigvæk den dag i dag at være 100.000 slaver i Sudan.
Hvorfor har vi så især hørt historien om de sorte slaver i Amerika? Jeg tror det fordi vi kulturelt er forbundet med USA. Slaveriet er italesat og behandlet i litteraturen og spillede en stor rolle i den amerikanske borgerkrig.

Randi - Så vis mig de liberalister i vores styre, der sympatiserer med årsagerne til finanskrisen og betragter denne som et nødvendigt onde ved et godt system ?

Straks nemmere at finde dem, der ikke sympatiserer med ideen om fællesskabets ejendomsret til jordens resurser, i ord og handling. Det er jo næsten hele folketinget, der er liberalister ud fra den vinkel.

(Jeg kan i øvrigt med glæde fortælle, at Retsforbundet har vedtaget basisindkomsten, som en del af vores politiske program ! )

Søren Rehhoff

@ Leo Nygaard

"Randi - Så vis mig de liberalister i vores styre, der sympatiserer med årsagerne til finanskrisen og betragter denne som et nødvendigt onde ved et godt system ?"

Jeg vil tro at sådan nogen som Liberal Alliance med deres tro på Ayn Rand kunne være mulige kandidater.

Martin Olafssen

@ Leo
Nu har hverken de borgelige eller Retsforbundet patent på at være liberal. Socialisme og liberalisme er to sider af samme sag.

............

Det kan jo blive småt for enhver, selv for Ayn Rand.
http://www.patiastephens.com/2010/12/05/ayn-rand-received-social-securit...

jasper bertrand

@Claus Jensen
I forhold til det første debatindlæg her på siden, er der ikke meget stråmand over di Ferguson citat. Så det er måske et forkert sted du stråmænder den.
Personligt kender jeg mange halvgamle tidslommefixerede der mener som Seich, og også en del halvstuderede unge.

jasper bertrand

Dit Ferguson citat

Frank Hansen

Det fra Wikipedia citerede, refererer til Tønnes Bekker-Nielsen, der netop har bidraget til Encyklopædien vedr. slavehandel.
Det var i øvrigt ikke kun arabere der stod for indfangning af slaver - der var tale om høvdinge og fyrster, der gladeligt solgte krigsfanger og afrikanere fra andre stammer end deres egen.
Portugiserne var de første til at importere sorte slaver til Portugal og naturligvis senere til Brasilien, men da handlen med slaver toppede, var hollandske, danske, britiske og franske slavehandlere særdeles godt med.
100.000 blev bragt til de Vest-Indiske Øer på dansk foranledning, men det at holde slaver i Vestindien ophørte først i 1848 - og til Nord-Amerika indførtes 600.000, der dog øgedes ved naturlig formering, indtil 1860, således at negerslaver i Sydstaterne udgjorde 1/3 af befolkningen, eller 4 mio. mennesker.
Gratis arbejdskraft - enhver kapitalists drøm - og naturligvis årsag til den "vestlige" velstand, samtidig med at man i den sædvanlige egenforståelse faktisk hjalp afrikanerne, da de naturligvis var sikret "en langt bedre tilværelse" i Amerika.

Martin Olafssen

Fergusons pointer er desuden absurde.
http://archive.org/details/cpb20120505a

Steffen Gliese

Der er intet galt med gratis arbejdskraft, den skal bare udføres af alle mand til alles gavn.

Peter Andersen, randi christiansen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Martin : "Socialisme og liberalisme er to sider af samme sag."
Med den sætning rammer du hovedet på sømmet.
Den polarisering, der er i dansk politik, er ufrugtbar.
Retsforbundet har i sin politik det bedste fra socialismen og det bedste fra liberalismen.
Frihed og tryghed - Det karakteristiske ved Basisindkomst, grundskyld og resurseafgift.

Jesper Frimann Ljungberg

@Torben Selch
Jeg mener ikke det nødvendigvis bør være tilfældet.
Problemerne opstår normalt IMHO når ledelseslaget begynder at identificere sig selv som værende firmaet. Når respekten for fagligheden, som er Kernen i firmaet forsvinder, når medarbejderne anses som resourcer, som man ikke rigtig forstår, og er fremmedgjort fra.
Jeg har det tæt inde på livet til dagligt.

// Jesper

Jasper Bertrand:

Jeg ved ikke om Ferguson-citatet var et svar til Seich, eller hvad denne skulle have sagt, men jeg har ikke set nogen seriøse forskere, der påstår, at de oprindelige befolkninger i Afrika ville have været bedre til at dyrke rovdrift på landets ressourcer end europæerne. Nogle af dem ville måske have været bedre til at bruge overskuddet til at sikre end god økonomisk udvikling til gavn for alle, det kan man diskutere på en case-by-case basis.

Fergusons argumenter er identiske med de fleste neoliberale økonomers. Man støder på præcis det samme hos den nu kanoniserede vulgærøkonom, Milton Friedman. Mit ønske er, at alle interesserede skal kunne kende dem på lugten

Tricket består i at springe behændigt frem og tilbage mellem at appellere til det abstrakte individs frihed og konkret til samfundets økonomiske udvikling som den ultimative målestok. Man kommer derved frem til alle mulige bekvemme konklusioner, som at vi gjorde afrikanerne en tjeneste ved at lægge dem i lænker og sende dem til USA - jf. Mosbak ovenfor - eller at udbytning af arbejderklassen er en logisk umulighed - jf. vores egen husøkonom, Poul Schou, som var komplet uforstående over for ideen.

Sider