Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Når Iran får bomben

USA bør indstille sig på et atombevæbnet Iran, hævder den kendte sikkerhedspolitiske høg Kenneth Pollack i sin nye bog. Verden kan godt inddæmme og holde Iran i skak alligevel
Moderne Tider
23. november 2013
Virkelighed. Tungtvandsanlægget i Arak er en del af det iranske atomare produktionskompleks. Vesten bliver nødt til at se i øjnene, at den dag kommer, hvor Iran bliver en atommagt. Det kan ikke forhindres; det skal håndteres, argumenterer Pollack.

Der er grøde i forhandlingerne mellem Vesten og Iran om landets nukleare program. Og selv om den seneste tids intense forhandlinger i Geneve ikke leverede det meget omtalte gennembrud, der kan overbevise Vesten om Irans fredelige hensigter og lette presset fra de internationale, økonomiske sanktioner mod landet, lever håbet om en aftale alligevel videre.

Det skyldes ikke mindst USA’s udenrigsminister, John Kerrys, afsluttende bemærkninger i sidste uge om en »signifikant fremgang« i dialogen. Som de fleste med interesse i sagen ved, har israelerne imidlertid samtidig været rødglødende rasende over tilnærmelserne og kaldt ethvert udkomme, der ikke resulterer i en total nedlæggelse af hele Irans nukleare infrastruktur, for uacceptabelt. Israelerne er – lige som den amerikanske højrefløj – overbeviste om, at Teherans klare mål er erhvervelsen af atomvåben, hvorefter landet vil kunne cementere sin ambition om regionalt hegemoni og true Israels eksistens. Flere andre stater i regionen, især Saudi-Arabien, er lige så kritiske, og USA’s præsident, Barack Obama, har som bekendt udtalt, at et atombevæbnet Iran ikke vil kunne accepteres, så længe han er præsident. Det er den nok mest eksplicitte ’røde linje’ fra Det Hvide Hus, og det ligger i kortene, at skulle det ske, ville USA gå i krig. Og her har Obama Kongressen med sig – sidste år stemte Senatet om udsigten til at leve med at atombevæbnet Iran med stemmetallene 90-1.

En bombe i Washington

Men USA’s folkevalgte og deres præsident kan udtale sig alt det, de lyster. USA kommer til at leve med præcist dette udfald. For i det lange løb er det uundgåeligt, at Iran får atombomben. Og det bedste, vi kan gøre i Vesten, er at indstille os på den realitet og lære at leve med det på en måde, der tjener vore interesser bedst. Det er i koncentreret form budskabet fra den respekterede og kendte sikkerhedspolitiske høg Kenneth Pollack fra tænketanken Brookings Institution, hvis nye mursten af en bog, Unthinkable: Iran, the Bomb and American Strategy gennemgår præmisserne for og konsekvenserne af en vestlig inddæmning (containment) af et atombevæbnet Iran.

Bogen har givet genlyd i det sikkerhedspolitiske establishment i Washington, ikke mindst grundet Pollacks fortid som højtplaceret analytiker i den amerikanske efterretningstjeneste CIA, og fordi han tidligere har været kendt som en markant fortaler for USA’s militære invasion af Irak. Det er ham da også meget om at gøre i bogen, at det ikke er ham, der er blevet blødsøden på sine ældre dage, men derimod hans kampfæller i det amerikanske neo-realistiske miljø i hovedstaden, der har mistet deres analytiske evner. Han er fortsat høg, insisterer han (et synspunkt, som ikke just har vundet genklang i hans gamle miljø), og hvis man lagde følelserne på hylden et øjeblik, ville man se, argumenterer han, at der nøgternt set er flere nationale, sikkerhedspolitiske fordele for USA ved inddæmning end ved den strategi, der forfølges pt.

Den mindst ringe løsning

Hvorfor og hvordan kommer han så frem til det synspunkt?

For det første, siger han, skal man gøre sig klart, at et atombevæbnet Iran blot er den ’mindst ringe’ løsning ud af udelukkende dårlige alternativer. Der findes ingen gode scenarier i Pollacks optik. Et nukleart Iran vil f.eks. sandsynligvis udløse en dominoeffekt blandt Golfstaterne, der vil føle sig kaldet til selv at opruste.

Alligevel er alternativerne værre. Det værste ville være en situation, hvor Israel beslutter sig for ensidigt at angribe Iran for at forsøge at forhindre landet i at få atomvåben. Pollack opregner en mængde argumenter herfor. Det vigtigste er, at israelernes kapacitet simpelt hen er for lille. De israelske kampfly er ikke langtrækkende nok, deres brændstoftanke er for små, og effekten af bomberne er heller ikke tilstrækkelig til at destruere det iranske anlæg, der befinder sig under jordens overflade inde i et bjerg nær byen Qom. Konsekvenserne af et israelsk angreb ville være katastrofale for hele Mellemøsten og sandsynligvis højst forsinke Irans a-våbenprogram.

Frygtelige dilemmaer for USA

Et amerikansk ledet militært angreb ville være noget mere effektivt, vurderer Pollack. Men – og det er her brynene for alvor rynkes i Washington, hvor den negative vurdering af en ensidig israelsk aktion stort set deles, om end det aldrig siges højt – selv et amerikansk angreb ville ikke stoppe de iranske nukleare drømme på langt sigt.

Ødelæggelserne efter en aktion, hvor USA for alvor spillede med de militære muskler, ville være betydelige, erkender han, men konsekvenserne ville også være enormt negative på langt sigt.

For det første ville Iran forlade den nukleare ikkespredningstraktat (NPT). Alle fremtidige inspektioner af de internationale våbeninspektører ville blive umulige. I den situation ville USA efterfølgende stå over for et uløseligt dilemma: at give op eller at invadere landet med en efterfølgende egentlig besættelse, der ville koste milliarder af dollar og permanent binde det meste af det amerikanske landbaserede militær og USA’s flåde i og omkring Iran.

Dertil kan man lægge massive menneskelige omkostninger og øget animositet mod USA i en region, hvor supermagtens popularitet i forvejen kan ligge på et endog meget begrænset sted. Terroraktioner vil følge og afledte konflikter og krige blomstre.

Inddæmning Sovjet-style

Pollack spørger så sine læsere, om ikke en inddæmning (efter principper i stil med den klassiske inddæmningspolitik, som USA førte over for Sovjetunionen under Den Kolde Krig) alligevel ikke er at foretrække. Han understreger igen og igen, at inddæmning langt fra er det samme som tilpasning (appeasement). Nøjagtig lige som USA aldrig accepterede det kommunistiske USSR eller dets politikker, behøver supermagten ikke at lempe de nuværende sanktioner mod Iran, skriver han. Washington kan fortsat gøre livet så surt for Iran som overhovedet muligt.

Man kan sætte ind både politisk, diplomatisk og økonomisk med en isolationspolitik. USA kan indgå alliancer og give Iran betydelige problemer på den internationale scene, samtidig med at man ikke skal holde sig tilbage fra at opfordre til regimeskift og opmuntre de kræfter, der arbejder herpå, på de indre linjer.

Pollacks bog vil næppe i sig selv bløde nogle fronter op i den standende fastlåste propagandakrig om Iran. Han har selv udtalt, at hans synspunkter »ikke er medfølende og forstående nok« til at overbevise de liberale (læs: venstreorienterede) debattører og »ikke er hårdkogte nok til at vinde gehør blandt konservative«.

Ikke desto mindre er det netop på grund af Pollacks bemærkelsesværdige evne til at gå på tværs af dogmer og velkendte fastfrosne synspunkter, at denne bog fortjener et stort publikum – også blandt danske debattører og Mellemøsten-interesserede.

Kenneth Pollack
Unthinkable – Iran, the Bomb and American Strategy
536 sider. 30 dollar.
Simon & Schuster

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Problemet er jo at så længe andre - USA, Rusland, Kina, England, Frankrig, Indien, Pakistan, Nord Korea og Israel stadig insistere på at besidde og udvikle atomvåben. Så er der absolut (ABSOLUT!!) ingen valide argumenter mod at også Iran får atomvåben.

Faktisk er situationen den at der, med Israel og Nord Korea som mulige undtagelser, ikke findes andre lande med et ligeså rimeligt og akut behov for den afskrækkelses effekt atomvåben giver, som Iran.

Og det bemærkelsesværdige er jo at Iran, i denne klub - de atombevæbnede nationer, fremstår som exceptionelt rationel, pacifistisk og troværdig.

Dette er fakta og står ikke til diskussion.
Hvis du abonnerer på en anden opfattelse, har du med stor sandsynlighed været udsat for systematisk indoktrinering.

Hugo Pieterse, Janus Agerbo og Poul Eriksen anbefalede denne kommentar

Toke.

Fuldstændig uenig !

Iran er ikke truet militært af nogen.

Iran bliver bliver først truet når landet anskaffer sig atomvåben og fortsat truer andre med tilintetgørelse.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Carsten Hansen:

Det er nu ikke så længe siden, at der var meget debat om hvordan, ikke om, Israel ville bombe i Iran, det må da siges at være en militær trussel.

Hugo Pieterse, Janus Agerbo, Poul Eriksen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Abdullah.

Ja; Hvis Iran arbejder på at anskaffe sig atomvåben !
Dette kædet sammen med den voldsomme retorik om at udslette Israel !

Hvilket så passer i god tråd med mit indlæg !

Carsten, det har du ret i.
Der er ikke noget som trusler om et lands udslettelse som kan få dem til at opbygge meget kraftige våben.
En total anerkendelse af Israel, fra Irans side ville fjerne problemet helt. På en eller anden måde, begge landes befolkning har aner i området tusinder af år tilbage, så de endda nok er i familie med hinanden i direkte linjer..

Niels Jespersen

Som supplement til artiklen og diverse kommentarer ovenfor som synes uden jordforbindelse og kun gentager myter om Iran og Israel.

Se artikel fra 19. november som gennemgår alle fakta i sagen, skrevet af en amerikansk ekspert, som faktisk har besøgt landet gennem 30-40 år, taler sproget, har skrevet talrige bøger og artikler om landet de sidste mange år:

http://www.wbeeman.com/

Se her en faktuel og omhyggelig aflivning af alle de temaer som gennmesyrer det meste man læser. Specielt fra nyhedsbureauerne Ritzau og AP. Men nu også som bog fra en vis Pllock fra en "tænketank" - læs propagandacentral. Det står der intet om i Informations artikel.

Hugo Pieterse, Jakob Lilliendahl, Karsten Aaen og Janus Leth anbefalede denne kommentar
Lars-Bo Abdullah Jensen

Carsten Hansen:

Nu har Iran jo ikke udtalt sig om at ville udslette Israel, men om at det vil blive udslettet. Der er en detalje forskel, som er værd at bemærke, Iran har samtidig udtalt med rette at de ikke har udvist vilje til at angribe noget land, hvilket jo faktisk er faktuel rigtig, men at de vil forbeholde sig retten til at forsvare sig, hvilket jo ikke kan siges at være ekstremt krigerisk.

Israel har i den sammenligning, nogle flere lig i lasten end Iran, de har desuden Atombomberne, selv om de ikke vil tale om det offentligt.

Da der samtidig mangler klare beviser om at Iran rent faktisk er ved at udvikle en atom bombe, selv efterretningstjenester der ellers har gjort sig bemærket med at se spøgelser hvor der ingen spøgelser er, ja, så virker det faktuelt som om Israel er den største skurk i dette sammenhæng.

Hugo Pieterse, Janus Agerbo, Poul Eriksen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Abdullah.

Tro endelig ikke at jeg bryder mig særligt om Israel !

Men jeg ser absolut ingen grund til at det islamistiske styre I Teheran får atomvåben.
Og jeg mener så absolut ikke at Israel ønsker at angribe Iran, så længe det står helt klart at Iran ikke ønsker at anskaffe sig disse våben.

Det vil kun eskalere truslen i det i forvejen betændte område.

PS: Den forskel du ser, ser jeg ikke.

Brian Pietersen

Lige netop nu hører jeg, at der i den amerikanske kongres er utilfredshed med aftalen... her har Israel afgjort nogle der støtter dem.

Spørgsmål.

Er der virkelig nogen her der mener at det er OK at Iran anskaffer sig atomvåben ?

Et er at mene Iran slet ikke arbejder på dette; Noget helt andet er at bifalde at Iran får disse våben.

Så får en god ordens skyld. Hvad mener herværende debattører omkring de 2 ovennævnte tanker ?.
Det er ret så vigtigt for debatten at vide.

Brian Pietersen

Carsten

jeg mener ikke der er nogen der har ret til at have atomvåben.

Når der så er det, så kunne det handle om at der er ligevægt....men jeg støtter alle der prøver at få dem væk..og det ved jeg godt er megetmeget svært.

Flemming Scheel Andersen

Tom Lerhrer mente at vi skulle blive rigtigt bekymret når Alabama for en A-bombe.
Det ville også skræmme mig en del, med de spændinger vi ved der er i USA, ikke bare imellem mennesker af forskellige farver, men uligheden i almindelighed.

Brian Pietersen

Flemming

***Tom Lerhrer mente at vi skulle blive rigtigt bekymret når Alabama for en A-bombe.**

kan du forklare den sætning ??

Brian.

Som skrevet i den sideløbende tråd, så så jeg også gerne at alle A-våben blev skrottet.

Men jeg mener der er en fandens til forskel på om folk her mener at det er OK at Iran også får A-våben eller om folk mener at Iran slet ikke arbejder på at få A-våben !

Jeg har så absolut ikke den store tiltro til Israel, men ser ingen fordel i at Iran får A-våben også.
Så jeg spørger igen; Mener folk her, at så længe Israel har A-våben, så er det er OK at Iran også får dem ?.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Det kunne måske tvinge Israel til forhandlingsbordet, hvis de vidste de ikke var det eneste land med den ultimative løsning i området. Lige nu skider de jo højt og flot på enhver der forsøger at mægle eller kickstarte nogle forhandlinger, mens de forsøger at sætte sig på mere og mere af det besatte land.
Jeg mener ingen skulle have atomvåben, men nu er fakta altså anderledes, og da det nok er utopi at forestille sig at Israel skiller sig af med dem de ikke erkender de har, så må vejen være en ballance. Der mener jeg så at KSA ville være en dårlig klient til at opretholde den ballance, hvorfor den eneste anden "stormagt" i området er Iran. Jeg har ikke den store sympati for det Iranske lederskab, men de ville kunne udgøre den ene side i et sådan magtspil, som vi havde hen over Europa da USSR og USA skulle holde hinanden i ro. Helst så jeg dog, at Israel opgav sine, og at området blev atomvåbenfrit.
Iraq skal stadig først have fundet sine ben efter den Amerikanske voldtægt af landet, Syrien er ikke i en possition hvor de skal have noget som tunger end en slagebøsse, deres værdi som hemlig samtale partner til alle fraktioner, er udløbet med borgerkrigen, Jordan har mistet sin indflydelse i området, UAE er for indsmurt i vestlige og østlig pengevask til at de kan tælles, Egypten er for svingende, enten købt og betalt af Amerikansk støtte til militæret, eller indsmurt i sunni støtter med tvivlsomt renome.

Den forskel du ikke ser er, uden at jeg skal påstå jeg kan læse tanker, at hvis man siger man vil udslette landet, så går man aktivt ind i dette arbejde, hvis man siger landet vil blive udslettet, kan man ønske at henvise til at deres handlinger uværgeligt vil medføre en udslettelse af landet, fra en eller anden side.

Lige som jeg f.eks. evt. kunne mene at USAs rolle som verdens politimand, vil ende, ikke at jeg vil gøre noget for at det skal blive sådan, men fordi tiden vil medføre at andre vokser til et stade, hvor de vil fratage dem denne rolle, eller deres opførsel med tiden vil fratage dem deres justificering af den rolle.
Kort det er ikke en trussel om aktiv medvirken, men en forudsigelse om hvad man mener der uværgeligt vil ske.

Hugo Pieterse, Poul Eriksen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Brian Pietersen

Ja, hvis Israel har, så er det i min verden nødvendigt de andre har... Israel har mistet al troværdighed omkring at være et fredselskende land for mangemange år siden...og de bliver ved og ved og ved og ved...

Flemming Scheel Andersen

Brian Pietersen

Tom Lehrer var en kendt Amerikansk matematikprofessor og protestsanger, der sidst i 1960serne berigede verden med meget humor omkring alvorlige spørgsmål.

Så vidt jeg ved standsede han p.g.a. den triste kendsgerning at virkeligheden begyndte at overgå hans satiriske tekster

Udsnittet med A-bomben og poliferation (spredning af atomvåben) stammer fra sangen
Who´s next

den kan nydes her:

http://www.youtube.com/watch?v=8FgMTAj4f_o

Brian og Abdullah.

Det i giver udtryk for er så en eskalering af våbenkapløbet.

I er fortalere for at A-våben bliver mere udbredt i verden end de allerede er.
Et udtryk for at afskrækkelse er vejen frem !

Det undrer mig lidt

Flemming Scheel Andersen

Hvis man kigger på, hvem der er krigerisk i verden og mest involveret i konflikter og krige rundt om, så har den gode Tom Lehrer en pointe:
Der er ingen grund til at blive mere nervøs over de kommende A-våben magter.
Dem vi har er skræmmende nok.

Flemming :

Er du ikke erklæret pacifist ?

Brian Pietersen

Carsten

altså..hvis jeg havde en nabo som israel turde jeg ikke sove om natten.

jeg er imod al krig...... men jeg lader ikke andre slå mig uden jeg kan slå igen.

Brian Pietersen

Carsten

så skulle amerikanerne måske tage Israels atomvåben.........

Flemming Scheel Andersen

Carsten Hansen

Er du ikke erklæret krigstilhænger uanset årsag??

Tom Lerher har en anden kendt der hedder: Send the Marines.
Lige noget for dig*Blink*

Jamen lad os da bruge nogle flere penge på at anskaffe os atom-våben.

Og når USA, Rusland, Kina og andre ligeledes har B-og C-våben, så skal de andre lande da også have dem !.

Verden kan slet ikke få våben nok !.

Farvel og tak til håbet om at disse våben afskaffes helt.

Brian Pietersen

Carsten

Du får mig ikke til at skrive det du gerne vil ha.. :-)

Israel er et lorte-land der burde få fingeren ud og efterleve de resolutioner FN har vedtaget.
Så er min holdning på plads.

Nogle her mener at det er OK at nabolandene udvikler militær kapacitet til at angribe Israel.
Det skal nok hjælpe !

Brian.

Det har du allerede gjort !

Du er pro eskalering.

Flemming Scheel Andersen

Carsten Hansen

"Farvel og tak til håbet om at disse våben afskaffes helt."

Hvilket håb??

Du prædiker altid selv en realistisk indstilling, hvad med at indtage en nu.

Flemming.

Du mener altså , som pacifist, at for at verden skal blive mere fredelig, så skal der flere våben til.

Afskrækkelse er vejen frem !

Min tiltro til Israel kan ligge på et et meget lille sted.
Min tiltro til det teokratiske regime i Teheran kan ligge på et endnu mindre sted.

Flemming Scheel Andersen

Carsten Hansen

Er du ikke lige rar at vise , hvor noget som helst af dit udsagn har sin oprindelse??

Jakob Lilliendahl

Carsten Hansen sprørger:
Er der virkelig nogen her der mener at det er OK at Iran anskaffer sig atomvåben ?

Et er at mene Iran slet ikke arbejder på dette; Noget helt andet er at bifalde at Iran får disse våben.

Hvis andre lande mener de har ret til atomvåben, hvorfor skulle Iran så ikke mene at de også har.. Men er det ikke lidt irrelevant i sammenhængen, for Iran har ingen og har ikke planer om at få det, modsat "vesten". Også er det i øvrigt ligegyldigt hvor mange artiklen der opstiller "det iranske atomare produktionskompleks vs. vesten"

Jakob Lilliendahl

Min tiltro til menneskeheden kan ligge på så lille et sted at jeg nogle gange håber på global atomkrig

Jakob.

Du mener altså begge dele.

At det er OK at flere lande anskaffer sig A-våben og at Iran ikke har denne intension.

Det var dog et ærligt svar !.

Jakob Lilliendahl

Ja.. Som sagt, hvis ét land mener det har "ret", hvad end det er for en størrelse, til at udvikle atomvåben, hvorfor skulle det næste land så ikke også mene det??

Og nej, det er efter den seneste udvikling mit indtryk, at Iran ikke har intentioner om at udvikle atomvåben.. (hvis de ud af ingenting pudseligt stod med 10.000 sprænghoveder og med et slag var en atomsupermagt, smed de dem nok ikke ud)
Men det kan jo være jeg er fanget i et væv af spin:) Det er en regulær propaganda krig!

Selvfølgelig vil Iran gerne have atomvåben som de andre seje drenge i klassen, men på et eller andet plan må der være en forståelse for en konsekvens (sanktioner, isolation, krig) fra iranernes side hvis de skulle misligholde aftalen. Og hvis det skulle ske, står "vesten" med USA-Israel i spidsen, nok klar med en meget aktivistisk udenrigspolitik, hvis de ikke gør det allerede..

Vil i sammenhængen gerne lige linke til den her:

http://www.information.dk/125076

Meget relevant synes jeg, set i lyset af den totale mangel på kritik i denne artikel.

Spørgsmålet er nok nærmere om det hele ikke har været et spil for galleriet, hvor Netanyahu har spillet truslen i baggrunden for at presse Iran til indrømmelser ved forhandlingsbordet. Det som kan gøre Irans fremtidige atombombe ganske ligegyldig i forhold til Israel er the Dome, det landsdækkende beskyttelsesskjold mod raketangreb, der har været i brug et par gange mod raketter fra Gaza, og har skudt et par af dem ned. Hvis dette system og senere udviklinger af det effektivt kan skyde atombevæbnede raketter ned, langt fra Israels grænser, over Syrien, eller måske endda over Iran selv, er det næsten selvmorderisk at forsøge at bruge en sådan bombe. Måske er det endda erkendelsen af Israels usårlighed (hvis det passer),der har fået Iran til at gå på kompromis i forhandlingerne.

Nå; Men Iran har jo underskrevet ikke-spredningsaftalen, så den holder regimet vel !

Så mon Iran så stærkt ønsker sig A-våben som mange herværende debattører mener landet er i sin gode ret til ?

Flemming Scheel Andersen

Klart at vi skal arbejde for ar begrænse verdens kernevåben
"USA har i dag 2150 operationelle atomsprænghoveder, mens Rusland har 1740 stk. Frankrig er tredjestørst med 290 stk, mens Storbritanien er på fjerdepladsen med 160 stk.
Ingen af de resterende atommagter, som tæller Pakistan, Israel, Indien, Kina og Nordkorea, er officielt i besiddelse af atomvåben, der kan affyres med kort varsel."
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-64441738:s%C3%A5-mange-atomv%C3%A....
Spørgsmålet er så om ikke både Israels og Irans evt. besiddelser er holdt rimelig godt i skak i en terrorteoretisk balancetankegang af verdens øvrige kernevåben,........så rigeligt endda.
Man kunne så også spørge, hvor en indsats for at opnå en 25% reduktion af arsenalet, vil give mest pote, hvis det fjernelse af flest kernevåben der er målet??

Lars-Bo Abdullah Jensen

Carsten Hans
Tror du at der er en realistisk måde at få Israel til at gå ærligt til forhandlingsbordet?

Jeg tror personligt, at så længe de ikke ser en mulig modstander der er stærk nok til at bekæmpe dem, så ser vi aldrig at de går til forhandlingsbordet, så længe de ustraffet kan inddrage mere land, vil de aldrig undlade at gøre dette. Derfor skal der være en modstander, de reelt kan frygte i området, hvis der skal være nogen realitet i fredsforhandlinger med dem. Desværre.

Jeg skriver at jeg ønsker hele området atomvåbenfrit, men jeg tror ikke det er en realistisk drøm, hvorfor eneste alternativ er at der kommer en atomvåben mangt mere, der kan modstille sig deres ikke udtalte men handlingsviste ønske.

Jeg giver også en forklaring på, hvorfor dette kun ville kunne være Iran i det øjeblikkelige billede. Dette forholder du dig ikke til, men argumentere løs i at gøre alle til krigstilhængere. Egentlig dårlig stil. Jeg argumentere jo netop med, at Iran formodentligt er den mest stabile og mindst udfarende af magterne i området. Mindre udfarende end f.eks. Israel selv. Jeg er fuldt ud klar over Irans våbenhjælp til forskellige parter i området, men hvis dette skulle gøre dem til krigeriske ville USA være den betydelige største krigeriske magt i området, der bevæbner, Iraq, Israel, UAE, KSA, Syrien (oprører), Jordan, Kuwait, Oman, Yemen og Bahrain.

Du undlader også behændigt at kommentere forskellen på at udtale at et land vil bliver elimineret og så at udtale at man vil eliminere samme land.

Hugo Pieterse, Jakob Lilliendahl, Flemming Scheel Andersen og Poul Eriksen anbefalede denne kommentar

Münchenaftale V2.0

Et 'München' betyder stadig en diplomatisk indrømmelse, som på kort sigt køber fred, men giver næring til en fremtidig konflikt - en indrømmelse, der gøres af større lande på bekostning af mindre ...

Den politiske situation i de kontraherende parters lande ligner til forveksling situationen i 1930-ernes Europa - dette her kan heller ikke ende godt ...

Abdullah.

Jeg tror ikke rigtigt på at det er realistisk at få hverken Israel eller de palæstinenserne til forhandlingsbordet med reel vilje til kompromis .

Men hvad har det med Iran og Atom-våben at gøre ?

Abdullah.

I fald du mener at Iranske Atom-våben kan få Israel til forhandlingsbordet med det formål at landet skaffer sig af med dets Atom-våben, så bliver det næppe tilfældet.

Det sjove er, at i nat BLEV det jo indgået, en godt nok foreløbig aftale mellem USA og Iran. Det er da interessant.

Og iranerne har al mulig grund til at holde amerikanerne på afstand - da de overtog efter briterne, sørgede de for at afsætte en lovlig valgt præsident og sætte shahen ind, som herskede med vold og terror i masser af år.

Peter B. Jensen

Jeg spekulerer lidt over hvilke andre farlige teknologier som vi ikke betror udvalgte dele af vores medmennesker? Må de heller ikke udvikle en biotech eller kemisk industri, der begge kan misbruges? Teknologien får jo stadig større potentiale, og samtidig vokser kravet for at have noget at føre til markedet.

Jeg er ikke fan af atomvåben, og mener så absolut ikke at vi skal eskalere det igangværende våbenkapløb. Men desværre får vi gentagende gange demonstreret, at magt er ret på den internationale scene. Og når få har monopol på magten får de imperiedrømme.

@ Carsten
”Jeg tror ikke rigtigt på at det er realistisk at få hverken Israel eller de palæstinenserne til forhandlingsbordet med reel vilje til kompromis .”

- Arhh den hører vi tit, men hvad menes der med at Palæstinenserne skal komme til forhandlingsbordet med reel vilje til kompromis? Det mener jeg nu de har gjort, og endda mere end hvad der forventes af nogen i deres situation. Jeg kan til gengæld se de første hundrede ting Israel kan/skal gøre.

Carsten.

Iran har da været udsat for adskillige aggressioner fra vestlige lande gennem det 20.århundrede. USA og UK planlagde, finansierede, bevæbnede og gennemførte et voldeligt statskup i 1951 og indsatte en lyd-diktator der med utrolig brutalitet undertrykte befolkningen frem til revolutionen der i 1979 gjorde Khomeini til ny leder.
Herefter, fra 1980 til 1988 benyttede USA og UK i en anden lyd-diktator, Saddam Hussein fra Irak til at angribe Iran i en af historiens mest brutale og hensynsløse konflikter, hvor USA igen viste sit sande ansigt og solgte våben til begge sider, hvilket havde den naturlige konsekvens at konflikten blev endnu mere voldelig.

I dag og i hvert fald de seneste 15 år har Iran været under konstant trussel fra USA og Israel samt enkelte europæiske lande som UK, Frankrig, Tyskland, Danmark mfl.

Ja, Iran har underskrevet ikke-spredningsaftalen. Vist nok i 80'erne en gang, og har således vist sig som en imponerende ansvarlig nation. I modsætning til adskillige af de stater der i dag udgør den primære trussel mod Irans selvstændighed - USA, Israel mfl..

Men husk at dette er en frivillig ikke-juridisk bindende aftale om ikke at udvikle kernevåben.
Iran fastholder at de ikke udvikler kernevåben og vi har ikke valid grund til at betvivle dette - og da slet ikke på betvivle det på baggrund af påstande fra lande der selv har enorme arsenaler kernevåben nogle endda fordækt, og med så tvivlsom en historik som de lande der i dag fører an mod Iran.

Problemet er dog at hvor ikke-spredningsaftalen specifikt tillader udvikling kernekraft, har USA og holdet af Iran-bashere alligevel modarbejdet Irans forsøg på at udvikle kernekraft, med ekstremt patetiske og søgte påstande om "dual-use" eller lignende.

Igen...Ovenstående er fakta, det er ikke til diskussion. Hvis du abonnerer på andre forestillinger har du med stor sandsynlighed været udsat for systematisk misinformation.

Poul Eriksen, Hugo Pieterse og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Toke.

Den med systematisk misinformation, må du da gerne selv tro på !

Fakta er, at ingen lande truer Iran med militær indgriben så længe landet overholder den indgåede aftale om Ikke-spredning.
Det er der så tvivl om, hvilket har fået parterne til forhandlingsbordet.

Men eftersom det tilsyneladende ser ud til at Iran agter at overholde denne aftale, så er landet heldigvis ikke, som mange her, interesserede i at anskaffe sig A-våben.

Jeg ved jo ikke hvordan eller hvorfor du(og mange andre) er endt i en så fejlagtig position. Den med systematisk misinformation eller indoktrinering var et forsøg på at lade tvivlen komme dig tilgode, da alternativerne jo er endnu værre.

Men kan du virkelig ikke skelne mellem en diskussion om rettigheder uden at pådutte folk bestemte positioner ?

Min holdning er helt klar: Kernevåben er uacceptable, uanset hvem eller hvorfor.
Men vi lever jo i en verden hvor mange nationer har udviklet kernevåben. Heriblandt adskillige nationer som vi er nært allieret.
Den eneste nation der endnu er sunket så dybt at den faktisk har benyttet disse foragtelige våben mod andre mennesker, bliver ofte nævnt som vores nærmeste allierede.

Når dette er virkeligheden kan man jo ikke sige "vi må gerne, men i må ikke."

I hvert fald ikke uden at udstille et afgrundsdybt hykleri.

Poul Eriksen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Hvis Danmark havde sine egne atomraketter og tilsvarende atom-ubåde, måske i samarbejde med Nordmændene, ville vi måske have lettere ved at føre en mere selvstændig udenrigspolitik i stedet for at agere amerikanske halehæng.

Island og Grønland kunne igen indlemmes i Riget, og med disse ressourcer til rådighed ville vores atomubåde nærmest være usårlige. Et angreb på vore territorier ville altid kunne gengældes med en efterfølgende totale ødelæggelse af angriberen, og af hele resten af verden om man vil.

Hvis man vil freden må man forberede sig på krig. Jeg håber dog at sådanne planer i hemmelighed er blevet udarbejdet og helt eller delvist udført af fremsynede PET og FET medarbejdere i samarbejde med Risø.