Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Monoteismens voldelige karakter

Det er ikke kun jøderne, der ser sig selv som det udvalgte folk. I sit seneste essay kaster den tyske filosof Peter Sloterdijk lys over den konstituerende voldshandling i de monoteistiske verdensreligioner
Moderne Tider
14. december 2013

I sit seneste essay Im Schatten des Sinai (I skyggen af Sinai) bevæger den tyske filosof Peter Sloterdijk sig ind i teologiske overvejelser, som han med et omskrevet Thomas Mann-citat selv betegner som et »dæmonisk territorium«.

Dæmonisk, fordi de store monoteistiske religioner – jødedommen, kristendommen og islam – særligt i deres stiftelsesfaser har voldelige træk i eksempelvis offerritualer. Som sådan ingen ny religionshistorisk erkendelse. Allerede for godt 10 år siden udløste den tyske ægyptolog Jan Assmann debat blandt tyske teologer, da han argumenterede for en direkte sammenhæng mellem blodige voldsgerninger og monoteistiske religioner.

Men Sloterdijk trækker nye interessante erkendelser frem i lyset, når han undersøger de monoteistiske religioners sammenhæng med ideen om de forskellige folkeslags oprindelse. Der er som sådan tale om en ’etnoreligiøs’ udredning, der rører ved det centrale spørgsmål: Har de monoteistiske religioner en særlig voldelig og fundamentalistisk kerne. Kan man skelne mellem jødisk, kristen og islamisk teologi – og så de handlinger, som udføres af dens tilhængere?

Moses

Med udgangspunkt i den gammeltestamentlige fortælling om religionsstifteren Moses, der kort efter at have modtaget guds ord på Sinaibjerget lader 3.000 mennesker henrette for afgudsdyrkelse, svarer Sloterdijk bekræftende, men nuanceret på disse spørgsmål.

Sloterdijk argumenterer behændigt for, at monoteismens religiøse former og ritualer er grundlæggende for folkeslagenes såkaldte ’sammenhængskraft’. Sloterdijks pointe forekommer umiddelbart konservativ, men reelt er der tale om en etnologisk præcisering, der blandt andet forklarer, hvorfor mange teologer fanges i en cirkelslutning, når de medargumenter for religion som den væsentligste og primære forudsætning for folkeslagenes oprindelse. Først med religionens riter giver det mening at tale om et folkeslag, påpeger Sloterdijk.

Og her har de monoteistiske religioner en særlig betydning. I Sloterdijks øjne er monoteismen således grundlæggende en konserveringsstrategi, som etablerer en grundlæggende skelnen mellem det ’religiøse folk’ og alle udenforstående. Ud af forestillingen om én gud, springer således også forestillingen om ét folk. »Fordi vores gud er som ingen andre, vil intet andet folk være som vores«. Samme forestilling om det enkelte folks særlige status ligger til grund for det gammeltestamentlige billedforbud, der ifølge Sloterdijk har til formål at forhindre og forbyde sammenligner af den monoteistiske guddom med andre og mindreværdigere guder.

Med forestillingen om et etno-religiøst medlemskab afkræves medlemmerne af ’stammen’ også total underkastelse over for det religiøse påbud, fordi enkeltindividers brud på de religiøse normer ikke blot bliver en teologisk forsyndelse, men også en forsyndelse mod selve forestilling om etnos, folket, og dermed en latent trussel mod fællesskabet. »I hver enkelt synd aktualiseres den primære synd, forræderiet mod forpligtelsen over for fællesskabet«, skriver Sloterdijk.

Netop derfor må Moses også indføre drakoniske og voldelige straffeforanstaltninger, og i samme øjeblik bliver religionsstiftelsen også til en politisk handling, der delvist overskygger stiftelsesmytens teologiske indhold. Samme struktur gør sig gældende for de to øvrige religioner. Deres fælles rødder ikke er blot den mytiske oprindelse fra en fjern stamfader, men også den nye »etnogenetiske form, der som programfolk med profetiske skrifter afgrænser dem fra øvrige etniske grupperinger,« skriver Sloterdijk.

I et historisk perspektiv skelner Sloterdijk mellem et totalt medlemskab i de før-moderne (og voldelige) trosfællesskaber og en form for moderne medlemskab, der i udgangspunktet kræver den enkeltes tilslutning og således også hviler på en liberal-demokratisk opfattelse af medlemskab, der baserer sig på den enkeltes suverænitet (eller med Sloterdijks ord ’suverænisering af den enkelte person’. Dermed bliver religionen reduceret til en form for samfundsmæssigt subsystem, der ikke længere betragter frafald (eksempelvis i form af migration ) som landsforræderi, der kræver voldelig straf.

Således konkluderer Sloterdijk , at det er noget af »det ironiske ved religioner i moderniteten, at de også har gjort det absolutte til et valg.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Med denne lille bog præciserer Sloterdijk sine teser fra bøgerne ’Gottes Eifer’ og ’Du musst dein Leben ändern’ – hvor han naturligvis rodede sig ud i polemiske fejder grundet kritikeres misforståelser og indvendinger – fortrinsvis var det naturligvis de klerikale, der igen fik ondt her midt i den senmoderne oplysnings tidsalder – de kan åbenbart aldrig køres træt …

Hans essay er som sædvanlig en velargumenteret lille sag med en fornyet gennemgang af de tre monoteistiske religioner – delvis med afsæt i Herder - og hvad deraf fulgte af totalitære konstruktioner og ideologier – en udvikling som stadig pågår i vor tid – og har været kørende siden Sinai-episoden i 2. Mosebog …

Jødedom, kristendom og islam – hvorfor er der for resten ikke et analogt begreb som ’islamdom’ – bærer i sig kimen til éndimensionelle opfattelser af verden og hang til straffende fremfærd over for folk uden for familien eller nationen – via påberåbelse af strenge straffe og ofte humanitært helt urimelige ældre herrer i det høje – disse arkaiske ørkenreligioner er ikke sådan at slippe af med …

Sloterdijk’s religionsteoretiske overvejelser er interessante – og i hvert fald delvis nye for mig – han beskæftiger sig i al beskedenhed med – ’der ethnoplastischen Funktion religoider Einheitssemnatiken und erläutert, warum wir angesichts dieses historischen Erbes nervös auf jede Form des Fundamentalismus reagieren – ob es sich dabei um radikale Islamisten handelt, um die katholischen Pius-Brüder oder um evangelikale Sekten in den USA’ – vær så artig, så er der serveret …

Ham dér Moses skulle nok ikke i sin tid være steget ned fra Sinaibjerget – men blevet deroppe som eremit med sine lertavler …

God læselyst

Hanne Ribens, Helge Rasmussen, peter fonnesbech, Mihail Larsen, Torben Kjeldsen, Britta Hansen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar

volden er ikke blot noget i religionernes begyndelsesfaser, den foregår stadig, ikke blot i de åbenlyst voldelige terrorhandlinger, de er i og for sig til en vis grad uinteressante fordi det er åbenlyst - men også på et mere subtilt niveau er der vold, mere psykologisk, som kræver underkastelse, hvor man må gå stille med dørene i visse konservastive miljøer, hvis man er ikke-troende

Bob Jensen "men også på et mere subtilt niveau er der vold, mere psykologisk, som kræver underkastelse, hvor man må gå stille med dørene i visse konservastive miljøer, hvis man er ikke-troende"

"Visse konservative miljøer", - er det Danmark og Kristne vi snakker om? Du må gerne præcisere, for jeg har lidt svært at forestille mig lige hvilke miljøer du taler om. De må da være af et ret begrænset omfang hvad angår Danmark, bortset fra i muslimske miljøer selvfølgelig.

Forsøget på at tage alle tre religioner under én fællesnævner forstår jeg som et politisk korrekt forsøg på at dele sol og vind lige mellem de tre religioner, hvilket jeg mener er absurd. Kristendommen skiller sig klart ud i dette selskab. Men Sloterdijk er selvfølgelig bekendt med venstrefløjens traditionelle had mod den kristne kirke og kristne mennesker.

Jeg har ikke læst Peter Sloterdijks essay så jeg kan kun forholde mig til Troels Heegers artikel. Jeg forbavses over at episoden med Moses der henretter afgudsdyrkerne antages og diskuteres som en historisk hændelse. Hertil må man præcisere – bibler og hellige bøger er altså ikke historie bøger. I stedet ville jeg have skrevet ”myten om Moses” bla.bla… sådan at vi godt alle vidste at det der blev diskuteret vad de religiøse myter og påstande og ikke verdenshistorien. Hvad angår etniske oprindelses myter er de ikke begrænset til monoteismen, men har deres klareste udformning i de så kaldte primitive folks religioners totemisme. Et totem kan være et dyr, et mytologisk væsen eller en forfædre som en given gruppe hævder at nedstamme fra. Også her skelnes der mellem dem indenfor gruppen og dem udenfor. Dem udenfor blev ibland betragtede som ”ligestillede andre”, men også som ”farlige andre”. Noget lignende tror jeg gælder for de monoteistiske religioner. Sloterdijk tager fejl når han mener at den gammeltestamentlige Gud udelukkende blev opfattede som en stamme Gud. Denne Gud blev også opfattet som alle folkeslagenes Gud. En ambivalent mellem det eksklusive og inklusive og universalisme findes også der. Men det var slet ikke alt det jeg ville pege på! Jeg syntes det er synd at Sloterdijk har glemt verdens første monoteistiske relegion. Jeg tænker på den relegion som blev grundlagt af Akhnaton som var farao i Ægypten. Akhnatons reformerede religion og dyrkelse af den ene gud (solen) hørte sammen med en omfattende social reformering. Større lighed og mindre udbytning samt bedre bolig og arbejdsvilkår var nogle af de synlige resultater. Akhnaton anvendte ikke vold for at gennemfører sine reformer og nogle kalder ham historiens første pacifist. Han passer ikke ind i Sloterdijks model og det er vel derfor han behændigt er udeladt sammen med sin religion.

Torben R. Jensen, Helge Rasmussen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Antikkens, grækere havde flere guder og det havde Romerriget også.

Vikingerne var ej heller monoteister.

Og ude i Fjernøsten var monoteismen ej heller fremherskende.

Så at lave den "kortslutning" , at netop monoteisme er lig med vold, er nok ret uigennemtænkt.

Og så er der de ateistiske politiske ideologier ( Marx, Engels , Lenin m fl ) og disses voldsanvendelse.

Religioner og ideologier har typisk altid grupper af tilhængere, der udøver vold og undertrykkelse.

Mon Slojterdik kommer ind på menneskeofringer hos kelterne, hos vikingerne og ja, også hos romerne! Pigebørn blev sendt ud i skoven for at klare sig selv.....og efterladt til de vilde ulve. De gamle kinesere og japanere havde også flere guder ligesom mayaerne og inkaerne havde; også de ofrede mennesker til deres guder.

Ift. Aknathon, som Claus Oreskov omtaler, så er det fuldstændig korrekt at Akhnatons dyrkelse af solskiven (aton), den ene gud, medførte omfattende sociale forbedringer i langt de fleste ægypteres forhold. Dog ikke for præsterne; de rasede og skummede. Især fordi de nu blev frataget stort alle deres privilegier.....og ikke længere kunne hævde at folket skulle bruge dem som mellemmænd mellem mennesker og guderne.
Alle kunne nu bede til Aton (solskiven) uden først at skulle besøge et tempel og ofre, får geder, eller køer til præster...øh, templet. Akhaton (og hans far) gjorde dette for at begrænse præsternes magt; desværre lykkedes dette ikke. Og præsterne kom således stærkt tilbage...

Filosoffer kan få så meget til at hænge sammen. I første omgang undrer det, at Sloterdijk har stirret sig særlig gal på de monoteistiske religioner - bortset fra at kunne skrive den letkøbte slaglinje om "En gud, et folk, et rige". Områder hvor religioner med en større opsplitning af gudsbegrebet hersker, har jeg umiddelbart svært ved at se har borget for en tilsvarende afslappet mangfoldighed i holdningen til helt afvigende trosretninger.

Diverse lokalpatrioter blir naturligvis kede af, at vores allesammens hyggekristendom bliver taget med i bunkebrylluppet af voldelig monoteisme. Men på det punkt skal man hverken skue særlig langt væk fra Danmark, eller særlig dybt i vor egen fortrængte fortid, for at se at fredelig er det sidste, som Kristendommen er - eller rettere blir brugt til. Og det samme gælder vel for alle de andre samlekasser, man filosofisk kan stable folk i, hvad enten de er monoteister, diætister eller hvad.

Vores egen dybere fortid, med den bredspektrede asetro, er heller ikke just kendt for fredelig omgang med andre folkeslag. Religionerne, som vi selvvalgt eller påtvungent har brugt til at kategorisere livsopfattelser i, ser ikke umiddelbart ud til at give verden fred. Mon ikke bundlinjen er, at der er konflikter i verden - og at vi endnu har til gode at opdigte den slagkraftige filosofi, der kan gøre vort samvær fredeligt.

Laurids Hedaa, Per Torbensen, Søren List, Khuram Bashir og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Enig med Claus et al

Jeg tror ikke en snæver sammenkædning mellem monoteisme og vold holder overhovedet. Som nævnt er der eksempler på både monoteistiske og polyteistiske religioner, der dementerer den tese.

Og som Claus nævner, så er hele den monoteistiske idé, hvis man forstår og drager den fulde konsekvens heraf, jo netop et budskab om, at der kun er een universel Gud for hele menneskeheden, og alle religioners giddomme må derfor være forskellige referencer til denne universelle Gud - hvorfor vi alle dermed bliver brødre. Faktisk er den monoteistiske tanke selve forudsætningen for universelt broderskab.

Således er monoteismen netop det modsatte af en stammereligion, og som sådan burde den ikke skabe splid og udgrænsning, men forsoning og tolerance.

At historien så har vist noget andet, er slet og ret en konsekvens af at religiiøse mennesker er præcis lige så dumme, intolerante og mangelfulde som ikke-religiøse. Voldelig intolerance er mindst lige så udtalt i alle mulige andre, ikke-religiøse totalitære systemer.

/O

Niels Duus Nielsen, Laurids Hedaa, Gorm Petersen, Khuram Bashir, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Det er nærmest forfriskende, at man kan fremhæve kritik på en konstruktiv og akademisk måde, der inviterer til debat også blandt muslimer. Mere af det tak.

@Hugo Pieterse
"Forsøget på at tage alle tre religioner under én fællesnævner forstår jeg som et politisk korrekt forsøg på at dele sol og vind lige mellem de tre religioner, hvilket jeg mener er absurd. Kristendommen skiller sig klart ud i dette selskab. Men Sloterdijk er selvfølgelig bekendt med venstrefløjens traditionelle had mod den kristne kirke og kristne mennesker."

Kristendommen praktiseres nu ikke i resten af verden som i Danmark. Desuden tager Sloterdijk udgangspunkt i monoteismen, hvilken er fælles for de Abrahamske religioner, og deres riter, hvorfor han netop må tage alle tre religioner under et.

Du mener måske, at kristendommen er hævet over kritik, hehe?!

"Mon ikke bundlinjen er, at der er konflikter i verden - og at vi endnu har til gode at opdigte den slagkraftige filosofi, der kan gøre vort samvær fredeligt."

Smukt kan det siges.

Hvorfor har Sloterdijk ret i sin centrale påstand?

Der synes at være nogen forvirring omkring mono-begrebet. Nogle anser det for at være et stammefænomen, andre for at være et universalie. Læs dog for søren den historisk kilde over dem alle: De ti bud, hvoraf det første som bekendt lyder: Du må ikke have andre guder end mig. Det er ganske umisforståeligt et stammefænomen, der lader forstå, at der også findes andre guder, som vores gud er i krig med. Pagten på Sinai er i den forstand at ligne med en antik Nato-pagt.

Universalismen kommer først ind i (sen)jødedommen efter påvirkning fra den græsk-hellenske kultur og får en særlig (aggressiv) form i den såkaldte 'missions-befaling': Gå ud i verden og gør alle folkeslag til mine disciple'. Her skifter gud position fra at være et bestemt folks (Israels) gud til at være gud for alle mennesker (om nødvendigt med vold og magt). Det er denne giftige cocktail, der gør kristendommen og senere islam til nogle i særklasse voldelige religioner, der ikke vil tolere nogen som helst anden tro.

Jøderne har ingen interesse i at missionere. De vil faktisk helst være et eksklusivt selskab med en særlig relation til Gud. Derimod er kristendommen og islam i selve deres religiøse dna missionske. At dele af kristendommen og islam så i historiens forløb er blevet mindre krigeriske og mere tolerante i deres missionsvirksomhed ændrer ikke noget ved, at de hver for sig fortsat tager patent på sandheden - for alle mennesker.

En fodnote om Aknaton:
Ja, han var en humanistisk monoteist. De fleste kender hans efterfølger: Tutankamon, der var helt i lommen på præsteskabet, som genvandt sin magt efter Aknatons død. Aton, solguden, blev udskiftet med Amon, en af i alt otte guder.

Jens Thaarup Nyberg, Laurids Hedaa, Karsten Aaen, Hanne Ribens, Carsten Hansen og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Andreas Trägårdh

Gud er det som de gode mennesker opfinder så de kan gøre onde gerninger.

Religioner behøver ikke at være monoteistiske for at begrunde vold mod andre 'vantro'. De indiske hinduister har en meget voldelig og intolerant gruppering de såkaldt hindu-nationalister. Det ser for mig ud til at det er kobling af tro og nationalisme der er sprængfarlig og ikke selv monoteismen
Det er jo sigende at Dansk Folkeparti så stærkt pointere den kristne tro som en vigtig del af det at være dansk -troen (i den særlig danske udgave) er en løftstang for deres fremmedfjendske holdninger

Mono betyder jo her blot, at årsag-virkningskæderne ikke har individuelle udspring, men alle starter i samme punkt.

Altså singulariteten i BigBangs begyndelse.

Hvis vi i stedet havde haft en uendelig lang fortid i et ikke-ekspanderende univers (steady-state teorien) kunne alle årsagsvirknings-kæder have været individuelle og rakt uendelig langt tilbage i tiden.

Heraf ordet "Polyteisme" - altså forskellige årsager til forskellige fænomener.

Hvad der er tilbage at diskutere, er om subjektivitet - altså evnen til at opleve smerte - er forbeholdt mennesket anno 2013, eller er en helt grundlæggende egenskab ved BigBang.

Er førstnævnte tilfældet, må man forestille sig, at det første lysvågne barn blev født af dybt bevidstløse forældre engang tilbage i Evolutionen. Noget af et mirakel.

Er sidstnævnte tilfældet er ordet "teisme" ligesom ikke til debat.

Der er udvist initiativ og handlekraft af noget, der har evnen til at opleve.

Hvad mere kan man forlange ?

Og hvad resten af artiklen angår, er rockeres og gadebanders rygmærker nok et bedre sted at lede, end i teorier om Universets oprindelse.

Skal man være helt nøgtern så er der såmænd ingen af de 3. såkaldte monoteistiske religioner som er synderlige monoteistiske!
Alle sammen dyrker en mængde under ordnede guder som de kalder engle. Kristendommens gud er i virkeligheden 3. guder som de har samlet i en. Hertil har katolikkerne og de ortodokse et masse helgener som i virkeligheden er under guder og har samme funktion som sådanne guder havde i den hedenske tid. På den måde ligner kristendommen påfaldende de græske og romerske religioner, med en overgud og en mangfoldighed af mindre guder. Det er denne realitet Sloterdijk burde have forholdt sig til, når han af religionsforestillingerne ville udlede politiske og sociologiske data.

Laurids Hedaa, Karsten Aaen, Hanne Ribens, Helge Rasmussen og Tom Paamand anbefalede denne kommentar

Fobokrati

Sloterdijk har i sit essay valgt at tage udgangspunkt i den gammeltestamentlige Sinai-fortælling – velvidende, at hele fortællingen ikke dækker over nogen historiske kendsgerninger – men udelukkende er et mentalt program til brug for et samfunds dannelse ud fra en stammeflok af beduiner - nemlig skabelsen af et Phobokratie zur Proliferation des Prinzips totaler Mitgliedschaft primært baseret på vold og frygt – en mekanisme han ikke undlader at nævne i forbindelse med visse former for moderne erstatningsreligioner – nationalisme, fascisme, totalitarisme, kommunisme og andre fortvivlede forsøg på at fastholde overleverede former for kollektivsystemer med halvt vilkårlige temaer som nationalkultur, førerkult, raceadskillelse etc. …

På den måde kan nogle af Sloterdijks centrale pointer bedst forklares – også i de senere former for en slags efterfølgerreligioner - kristendom og i islam – og et medfølgende begreb som totalt medlemskab – hvis det brydes - medfører alverdens straffe og trusler hinsides enhver rimelig moderne humanistisk og demokratisk indstilling - noget mono er altid nemmere at sætte sig på ved at skrive en lovsamling og indføre alskens ritualer - dvs. og benytte som våben og trusler over for de programmerede kultmedlemmer - det er straks langt sværere med noget poly …

Sloterdijk kan naturligvis - i slutningen af bogen - ikke lade være med at ophidse de klerikale gemytter – idet han sikkert ganske seriøst forslår disciplinen religion splittet op med half-half i teatervidenskab og sportsvidenskab – og nedbryde de rigide og udviklingsresistente jernstakitter omkring universiteternes teologiske fakulteter …

Jens Thaarup Nyberg, Laurids Hedaa, Karsten Aaen, Hanne Ribens og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar

Det lyder sandsynligt, at Jesus må have været en voldspsykopat.

Så meget, at hans tilhængere har set sig nødsaget til at vende hans citater på hovedet, så han kom til at lyde som en total pacifist:

Ubetinget tilgivelse - elske sine fjender - vende den anden kind til o.s.v.

Kristendom HAR faktisk været udlevet her i Danmak. Fra slut-tresserne og til midt 70-erne.

Folk gik langhårede rundt i kjortler og Jesus-sandaler og praktiserede den 100% pacifisme, Jesus talte om.

Rockerne blev sure og gav dem bank - men de blev bare ved med at tilgive og snakke om fred.

Kristendom er øretæveindbydende når den rent faktisk udleves.

Mange rockere sagde dengang, at det var Jesus-freaksnes pacifisme gav dem lyst til at udøve vold - og at de ellers var fredelige mennesker, der bare godt kunne lide at køre på motorcykel.

Og hvis DEN holdt i byretten, ser jeg intet problem i at kæde Jesu entydige forkyndelse af kærlighed og ubetinget tilgivelse med alverdens krig og vold.

Det er al den snak om godhed, der provokerer soldaterne så meget, at de begynder at skyde.

Ligesom rockerne i 1970.

Allerede von Clausewitz forstod religionens betydning for krig.

Han sagde: "Krig er religion - blot videreført med andre midler".

Helge Rasmussen

Det mærkelige er, at næsten alle mennesker på jorden først og fremmest tror på Mammon som den største af alle guder, vi har derfor et verdensomspændene Plutokrati.
Diverse andre religioner er at betragte som en privat hobby.

@ Gorm

Hvor har du det fra?

Kan ikke siges dengang i ´60-erne på noget tidspunkt at være stødt på et motoriseret folkefærd - der senere blev stemplet om fredselskende rockere ...

Historieforfalskerne har allerede været inde og ændret von Clausewitz ord, så krig ikke længere er "religion videreført med andre midler" men "politik videreført med andre midler".

Det må også være historieforfalskerne der har været inde og fotoshoppe præstekraverne væk fra berømte fotografier fredsforhandlinger.

Eksempelvis har man fjernet præstekraverne fra samtlige deltagere i Jalta konferencen.

Og det er synd. Pastor Stalins præstekrave klædte ham sååå godt.

Fotografier af fredsforhandlinger er ellers et godt sted at starte, hvis man vil forstå en krig. En krig kan starte på forvirring, men ved fredsslutningen kan man se, hvem der er de egentlige magthavere.

At dømme efter de mest paranoide indlæg, må den historieundervisning de fleste af os har modtaget, være det rene falskneri.

Alle forekomster af religion er blevet erstattet af politik. Alle de præster, der førte vore hære, er blevet omdefineret til at være politikere og generaler.

Grethe Preisler

Det fortælles, at en galler
da han så sit hjemlands vilde kampmod
mejet ned af Romerlegionens stramme styrke
skød sin sidste pil mod himlen mod den gud, han havde dyrket
mod den gud, der havde svigtet
før han faldt med panden kløvet.

Af de dræbte gallers knogler bygged' vingårdsbønder gærder
om de skønne druehaver
Ingen fik en bedre gravfærd. (Otto Gelsted)

Laurids Hedaa, Karsten Aaen, Andreas Trägårdh og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar

Det er så enkelt: Den lyse jord,
vi fik foræret i fødselsdagsgave
med grønne skove og brede have
og plads til alle fra syd til nord,
den vil vi eje, den vil vi dyrke
af al vor evne og al vor styrke.
Det simple liv, der er mit og dit,
det vil vi ikke se sønderslidt.

Retten til freden – Sange under den kolde krig, 1952 – Otto Gelsted.

Clausewitz

"So sehen wir also, daß der Krieg nicht bloß ein politischer Akt, sondern ein wahres politisches Instrument ist, eine Fortsetzung des politischen Verkehrs, ein Durchführen desselben mit anderen Mitteln." (Vom Kriege, I, 24 - i den danske overættelse fra 1986 står sætningen i b. I, s. 47)

Laurids Hedaa, Karsten Aaen og Gorm Petersen anbefalede denne kommentar

Bl.a. med støtte i Sloterdijk (men naturligvis mange andre) arbejder jeg på et projekt, som skal afdække helligånden i mennesket som den bagvedliggende årsag til religioner og guder. Et opgør med de forskellige former for tro på overnaturlige instanser må nødvendigvis foretages med deltagelse af tilhængere af de pågældende trossystemer. Se min artikel her: http://bricklayeribj.blogspot.dk/2013/11/evolution-religion-guder-hellig...

Underforstået: Helligånden, uden guder, må reinstalleres som vejleder for vort mellemmenneskelige samkvem.

Iøvrigt mener jeg, at Sloterdijks mest interessante konstatering i bogen er, at da Moses steg ned fra bjerget, var det ikke et folk der fandt en religion, men en religion (en gud) der fandt et folk. Hvis det er korrekt, kan det forklare meget af jødedommens svagheder og styrker, set i forhold til kristendom og islam.

Siden jeg gik i fjerde klasse har jeg båret på et stadig ubesvaret spørgsmål:

Hvad er forskellen på tro og overtro?

Som jeg ser det, er religioner af enhver afskygning sat i verden for at forurene menneskers hjerner, så de forhindres i at tænke logisk.

Ubegribeligt, at nogen i 2013 kan lade deres liv styre af ældgamle bøger, der er skrevet af ældgamle mænd - men det er selvfølgelig lettere end at skulle tænke selv.

PS.; Hvis man ikke tror på gud, kaldes det ateist
Hvis man ikke tror på trolde og nisser, kaldes det ikke noget.
Hvorfor denne forskel?

Laurids Hedaa, Helge Rasmussen, Claus Oreskov, Bill Atkins og Viggo Helth anbefalede denne kommentar

Man kan møde folk, der i 2013 tror på de endnu ældre filosoffer - f.ex. Epikur:

"Jeg frygter ikke døden for der hvor jeg er, er der ingen død og der hvor døden er, er jeg ikke".

Tænk hvis den kriminelle sagde: "Jeg frygter ikke politiet, for der hvor jeg er, er der intet politi, og der hvor politiet er, er jeg ikke."

Det ville række til en behandlingsdom.- det ville Kristendommen næppe.

De gamle biskopper fra år 100 havde ikke haft noget problem med at kalde døden for ingenting - de ville så bare have spurgt:

"Er det så en fredfyldt (Det Evige Liv) - eller en fredløs (Fortabelsen) form for ingenting ?"

De gamle biskopper rammer langt bedre nutidsmenneskets dødsbekymring end filosofisk eskapisme (Epikur). Hjerneforskningen levner ikke meget håb om, at man kan undgå at være til stede, når orm eller flammer går til angreb.

Det kræver lidt af et miraket at gøre DET til en fredfyldt form for ingenting.

Så vidt vides er der meget mere end 50 danskere, der opsøger en håbløs forsøgsbehandling i udlandet, for hver gang der er een, der opsøger en klinik for aktiv dødshjælp.

Så den Epikur, der virkede så godt ved kaminilden, og i forhold til aflivning af kæledyr, synes at svigte når man selv står med diagnosen.

Uden at sætte "rationel metafysik" - altså hjerneforskning - på skemaet - hvilken
slags kemiske processer der føles som smerte - slipper man ikke af med religionerne.

Lige nu lærer dronerne de indfødte i junglerne at frygte "Himlens hærskarer".

Gad vide hvor mange gange civilisationer som denne er brudt sammen.

Sammenbruddet skyldes formentlig hvergang at hjerneforskerne kommer frem til at "livet er meningsløs lidelse".

Men de tror de indfødte ikke på. De lever videre og kan fortælle om "Himlens hærskarer" og "Hærskareres Herre".

Troen på at altings oprindelse er mono (BigBang) og ikke Poly (Steady state) er meget udbredt i 2013.

Jeg er ikke bekendt med, at der overhovedet er polyteister (tilhængere af Steady State teorien) tilbage i 2013.

Men i 60-ernes begyndelse udgjorde de op imod halvdelen af alle fysikere.

Gorm Petersen – Sloterdijks essay handler åbenlyst hverken om astronomisk eller religiøs kosmologi – så dine kommentarer er heller ikke forstået i nærværende sammenhæng …

Hvad der kendetegner ateisten, er troen på at en uklar definition af stridens æble - i dette tilfælde altings oprindelse - må være et større problem, for den der vil hævde, at det uklart definerede findes, end for den, der vil hævde, at det uklart definerede ikke findes !

Jeg ville altså nødig være den toldbetjent, der havde ansvaret for at ransage et vognlæs for noget "uklart defineret" og efterfølgende skrive under på, at det "uklart definerede" ikke var til stede i vognlæsset.

Så de siger da - om ikke andet - noget om den mentale kapacitet hos den typiske ateist.

JW:
Gorm Petersen – Sloterdijks essay handler åbenlyst hverken om astronomisk eller religiøs kosmologi – så dine kommentarer er heller ikke forstået i nærværende sammenhæng …

GP:
Dette essay er da ironisk ment. Man finder da ikke noget mere fredselskende og pacifistisk end Jesu forkyndelse.

Jeg forsøger bare at køre med på Sloterdijks joke.

@Gorm: Den dødsangst du beskriver har mere med livet at gøre end døden. Når først døden er indtrådt er det absurd at spørge om den er fredfuld eller ej.
Vi fødes til livet uden noget formål - her adskiller vi os i udgangpunktet fra en regnorm, derfor det er for mig at se også absurd at spørge om 'meningen' a priori med livet. Det er ikke det samme som at livet nødvendigvis er menngsløst. Den enkelte har muligheden for at fylde sig liv med mening. For nogle er det at tro på en guddommelig styrelse en måde at fylde deres liv med en mening. Det er da ok at nogle vælger at tro men jeg kan ikke se at det har nogen sandhedsværdi for en ikke troende som mig

Laurids Hedaa, Carsten Hansen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

rettelse:her adskiller vi os i udgangpunktet ikke fra en regnorm,

GP – Sloterdijks essay handler åbenlyst heller ikke om fænomenet Jesus – og at dine kommentarer skulle være udtryk for en ubændig trang til at joke vil sikkert af enkelte blive taget for pålydende - men at Sloterdijk skulle operere i det samme pjattede hjørne er ikke forstået - så god bedring ...

Kære JW.

Hvis "vi andre" skulle tage ham alvorligt, findes der nutidige antropologiske undersøgelser af eksempelvis gadebander i USA's storbyer - der handler om stammetilhørsforhold og lignende.

Rockeres rygmærker - gadebanders rygmærker - totem - enten er i med os eller også er i imod os - fortsæt selv.

Det bygger ikke må metafysiske overvejelser, men på velforstået egeninteresse hos bestemte grupper i samfundet.

Kære OF:

Jeg har ikke ret meget andet imod dine metafysiske overvejelser, end at du opererer med begrebet "mening" som om det var andet og mere end kemiske processer i den maskine, vi kalder for hjernen.

Og at du - ganske som religionerne - ikke begrunder disse antagelser.

Selv hvis man accepterede begrebet "mening" som større end den kemi, der har skabt det, ville det være et problem, hvis spøgelset i den lille maskine - hjernen - gjorde sig til dommer over, hvad spøgelset i den store maskine - Universet - eventuelt kan have haft til "hensigt".

Det er nu engang den store maskine - Universet - der har skabt den lille maskine - hjernen - og hvis man tror på state-of-the-art inden for videnskaben:

"Mennesket har ikke fri vilje - ergo er mennesket magtesløst" må Universets begyndelsesbetingelser følgelig være almægtige.

Disse begyndelsesbetingelser kaldes "Gud" blandt venner.

Og lad være med at kæde "fri vilje" sammen med kvantemystik.

Kausalisten (folk der arbejder med computersimulation) er tilbøjelige til at mene, at "fri vilje" må være noget ikke-kausalt.

Men så protesterer kvantemekanikeren: Det ville betyde, at kvantecomputeren kunne "vælge" ikke at undersøge muligheden 3x3 og derfor - fejlagtigt - påstå, at 9 er et primtal.

MAO:
Ved dobbeltspalte-eksperimentet, burde "fri vilje" kunne "vælge" at sende samtlige fotoner gennem venstre spalte, og ikke een eneste gennem højre spalte.

Og det kan den netop ikke !

Moneteisme er den forklædning magthavere og folkeforfører bruger når undertrykkelse skal legitimeres...

Laurids Hedaa, Helge Rasmussen, Claus Oreskov og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar

Kære OF - jeg overså dette:

"Når først døden er indtrådt er det absurd at spørge om den er fredfuld eller ej."

For den terminalpatient, der skal vælge mellem to forskellige udlands-destinationer:

1) Forsøgsbehandling, der er pinefuld men muligvis livsforlængende.
2) Aktiv dødshjælp klinik.

Er dette spørgsmål vigtigere end alle andre spørgsmål. Det er ikke uden grund, at visse spørgsmål kaldes for livets store spørgsmål.

Det største spørgsmål er: "Hvad ER lidelse, og hvordan bringes lidelse til ophør ?".

BA:
Moneteisme er den forklædning magthavere og folkeforfører bruger når undertrykkelse skal legitimeres...

GP:
Bortset fra Hitler og Stalin.

Hitlers nordiske guder var poly-teisme, ikke monoteisme. Det nærmeste han kom monoteisme var udtalelser om "forsynet", da han ret sent i sin karriere mirakuløst overlevede et bombeattantat.

Jeg mener ikke nogen af de to brugte monoteisme i udstrakt grad - om overhovedet - de var hver i sær ret klare i mælet omkring deres politik.

Og i øvrigt mener heg der stog "Gott mit uns" på soldaternes bæltespænder.

Hitler tog visse chancer i forhold til det katolske Sydtyskland, som var hans oprindelige magtbase (Munchen).

Der har været en udsendelse om Hitlers "religiøsitet" på enten Discovery eller National Geographics.

En af de største chancer han tog, var omtalen af kristendommen i Mein Kampf (hændervridende grædekoneri). Men han må enten have satset på, at det der forenede - nationalismen og vreden over 1-ste verndenskrig - vejede tungere end teologi.

Eller - som een foreslog - at stort set ingen gad læse hans bog. Den stod pligtskyldigt på mange bogreoler, men kun få orkede at læse sig gennem hans ejendommelige kancelli-sprog.

Jeg havde heller ikke orket det, hvis det ikke havde været for den betydning, han efterfølgende fik for hele verden.

Så bliver selv bisætningerne interessante.

Andreas Trägårdh

Alle ideer er grundlæggende voldelige. Ideen om gud er bare den mest voldelige.

Andreas Trägårdh

Europol Report: All Terrorists are Muslims…Except the 99.6% that Aren’t http://www.loonwatch.com/2010/01/terrorism-in-europe/

AT:
Alle ideer er grundlæggende voldelige. Ideen om gud er bare den mest voldelige.

GP:
Prøv at læse i Ny Testamente - ubetinget tilgivelse - elske sine fjender o.s.v.

Prøver du at tage Nobelprisen i den mest forkerte påstand nogensinde ?

Et eller andet sted skal man måske betragte monoteismen som en slags nytårsforsæt.

Et ideal, der stræbes mod - men som er svært at leve op til. Der står jo højt og tydeligt "Du må ikke slå ihjel", så enhver monoteist er nødt til - i det mindste kortvarigt - at gøre sig selv til ateist for at kunne beskyde modstanderen.

Kristendommen går skridtet videre. Her er det ikke engang lovligt at besvare ilden, hvis man kommer under beskydning.

Det kunne jo udlægges som om, man ikke havde tilgivet den person, der beskyder een. Og det skal man jo netop - man skal ikke alene tilgive - man skal sågar elske den, der beskyder een.

For at runde debatten af, vil jeg foreslå at man til alle ismer - uanset om de er religiøse eller verdslige siger:

1) Beskriv dine idealer - hvad ville der ske, hvis alle efterlevede dem ?
2) Fortæl hvor god du selv er til at efterleve disse idealer.

Og for at få tungen på gled - tilbyde kontant betaling for hver gang man kommer i tanker om et ideal, som det ikke lykkkedes at efterleve.

Jeg vil stadig påstå at hippierne anno 1970 er det nærmeste man nogensinde kom at efterleve Jesu forkyndelse. Altså være kristne af gavn - måske knap så meget af navn. Det vakte f.ex. forargelse at der fandtes "feltpræster" - hippierne betragtede derfor folkekirken som hykleri.

Onde tunger vil så sige, at det var "selvmedicinering" der gav hippierne deres milde sind - men hva faen - i dag er alle jo på en eller anden form for piller.

Piller der kunne gøre os gode ved hinanden i stedet for at slås, kunne finansieres af forsvarsbudgettet.

Sider