Læsetid: 4 min.

Løgstrups livtag med eksistensen

Hvilken plads indtager mennesket i naturen? Det er det spørgsmål, K.E. Løgstrup var optaget af i sit ufuldendte hovedværk ’Ophav og omgivelse’, som nu er blevet genudgivet – et vigtigt og aktualiserende bidrag til dansk humanistisk forskning
Sansning. Løgstrup, her sammen med hustruen Rosemarie, formår i bogen, der må anses for et hovedværk i dansk idehistorie, at opstille en original teori om sansning og sprog, der bidrager til kritikken af den subjektivistiske tradition.

Sansning. Løgstrup, her sammen med hustruen Rosemarie, formår i bogen, der må anses for et hovedværk i dansk idehistorie, at opstille en original teori om sansning og sprog, der bidrager til kritikken af den subjektivistiske tradition.

Erik Jepsen

11. januar 2014

Filosoffen og teologen K.E. Løgstrups ufuldendte hovedværk Ophav og omgivelse, der nu foreligger i en nyudgivelse, udgør et af de mest ambitiøse forsøg på fremstille en samlet natur-, historie- og religionsfilosofi i nyere dansk idehistorie.

K.E. Løgstrup var ved sin død i 1981 i færd med at udarbejde det tredje og centrale bind af sin Metafysik. Han havde allerede redigeret en stor del af stoffet, men var ikke til nået afslutningen. I Ophav og omgivelse samles Løgstrups egen hovedtekst suppleret af tidligere udgivne tekster og artikler med efterskrift af Hans-Jørgen Schanz og et ledsagebind af Jakob Wolf.

Som Hans-Jørgen Schanz skriver i efterordet, står Ophav og omgivelse som et af de vanskeligste skrifter i dansk idehistorie. De problemstillinger, som Løgstrup beskæftiger sig med, er de mest grundlæggende i filosofien. Hvilken plads indtager mennesket i naturen? Hvad er forholdet mellem bevidsthed og den kausale verden? Hvad er relationen mellem sprog og sansning? Og hvilken kraft opretholder den kontinuerlige balance mellem eksistens og tilintetgørelse?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Claus Høeg
  • Stig Bøg
Trond Meiring, Claus Høeg og Stig Bøg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karsten Kølliker

Bogen ender som en religiøs traktat, hvor den guddommelige magt kaldes ind som magisk løsning på bevidsthedens problem. Det er ærgerligt, at Løgstrup ikke kunne forlige sig med nykantianismen. Netop nykantianeren Ernst Cassirer ville være enig med Løgstrup i, at virkeligheden indeholder visse fundamentale former, der ikke kan reduceres til bevidstheden. Men i stedet for den religiøse omvej, valgte nykantianismen videnskaben.

Er det bare mig, eller er denne konklusion ikke en kende arrogant? Hvem er David Budtz Pedersen til at gå i rette med Løgstrup på den måde? Og hvad værre er forekommer David Budtz Pedersens standpunkt at være reaktionært ift. Løgstrups. Siden renæssancen og op igennem oplysningstiden til den endelige stadfæstelse i materialismen, har filosoffer og videnskabsfolk trukket skarpe skel mellem tro og viden. Men disse skel har jo gradvist igennem det 20. århundrede afsløret sig som så diffuse og uhåndgribelige, at en tidssvarende opfattelse vel snarere blot taler om forskellige trossystemer med forskellige metoder til at verificere eller falsificere deres antagelser.

Således er skellet mellem tro og viden formentlig et standpunkt, der er tømt for erkendelsesmæssigt potentiale. Spørgsmålet er i højere grad, hvis alle anskuelser alligevel blot er trossystemer som byder sig til for den enkelte, hvilket trossystem vælger jeg da at lægge til grund for min egne anskuelser og mine egne leveregler. For den enkelte følger der et stort ansvar med erkendelsen af, at al viden er subjektiv.

Uden at være velbevandret i Løgstrups tænkning er det min opfattelse, at netop dette spørgsmål var centralt for hans tænkning, hvilket er progressivt i mine øjne. Ser frem til at læse “Ophav og omgivelse”.