Januar, din kolde kælling, nu hvor du er skredet, skal vi andre så trækkes med februar i fire frysende uger. Hvis d-vitaminerne og omega 3 ikke er nok til at hive humøret op, så har din udsendte portvinsmedarbejder kigget dybt i flasken og smagt på fire portvine til en flad 200-kroneseddel – for vi er vel alle stadig ved at komme os over december.
En smag af sommer
Quinta da Prelada er en af de nyeste stjerner i Dourodalen. Selv om gården har lavet druer til nogle af de store huse i området siden 1557, så er det først inden for de senere år, vi andre uden for lokalområdet har fået fornøjelsen af deres egenproducerede vine. Deres 10-års tawny er meget lys i farven, ligner nærmest rosenvand og lægger sig i farven mere op af tawnyer med langt flere år på bagen. Den er rund og krydret i duften med en drilsk skarphed. Men hvilken behagelig overraskelse, der rammer munden med en fyldig eksplosion med noter af frisk appelsin, egetræ og peber. Det gør den kompleks med en perfekt balance af syre og sødme. En virkelig elegant, let og frisk portvin, der leder éns tanker og smagsløg hen på sødmefuld sommer.
Dominerende druesprit
Den næste i rækken når overraskende slet ikke samme niveau. Quinta do Noval er ellers kendt for at skabe nogle fine tawnyer, men selv om denne 10-års tawny præsenterer sig i glasset med en intens læderbrun farve, så skuffer den desværre i smagen. Den er spinkel i duften, og selv om den har ligget og hygget sig i i gennemsnit 10 år i Novals kældre på 640 liters egetræsfade, så bliver de fine smagsnuancer af valnød, tørret frugt og svesker alt for udviskede og druespritten desværre alt for dominerende.
Anonymt saftevand
Coroa de Rei colheita år 2000 er helt klassisk i sin farve, når man tager dens alder i betragtning. Colheitaen er en årgangstawny, og måden, man aldersbedømmer dem, er ved at sammenholde producentåret med tappeåret. I dette tilfælde er denne tappet i 2012, hvilket gør den 12 år gammel. Minimumskravet for colheitaer er, at de ligger på fad i minimum syv år, og man skal huske på, at en tawny ikke udvikler sig, når den først er tappet.
Denne er anonym i duften med svage nuancer af jord og tørt træ. Smagen er saftevandsagtig tilsat druesprit og efterlader en med et kortvarigt bæragtigt bekendtskab uden nogen nævneværdig personlighed.
Solidt og godt håndværk
Kopke colheita år 2000 udmærker sig allerede ved synet, da den har en gylden ravklar farve. Den udfolder sig i munden med stor smagsfylde med moden frugt og en pragtfuld balance mellem syre, frugt og en ikke alt for dominerende sødme, der brydes med noter af valnødder, tørrede æbler, egetræ og rund tobak. Den udvikler sig sekund for sekund og har en musikalitet, der gør den til lidt af en portvinssymfoni. Den cementerer Kopkes status som en af de førende inden for tawnystilen. For det er da en kunst at kunne producere så solidt og godt håndværk til en billig penge.
Kopke og Quinta da Prelada bliver denne vinters vindere, hvis humøret skal hjælpes lidt på vej – førstnævnte en solid og klassisk, krydret tawny at varme sig på og sidstnævnte en mere blomsterfrisk og frejdig vin til alle jer sommerhungrende portvinselskere derude.