Læsetid: 4 min.

Beværtet: Kreta Taverna

Tag det roligt på Jagtvej. Det bliver aldrig hipt, man går aldrig forgæves, man bliver aldrig træt af det – men græsk salat i januar er altid selvmord
Siga. Tempoet er meget roligt – ’eller siga’ som de siger i Grækenland. Og det er umuligt ikke at sappe af og nyde det i det lille trange lokale med udsigt til Jagtvej og Asistens Kirkegård.

Tor Birk Trads

8. februar 2014

Af Camilla Marie Dahlgreen

Der findes ikke noget tidspunkt på døgnet eller ugen, hvor det giver mening at køre ad Jagtvej, men det glemmer man, når der er gået lang nok tid, siden man sidst sad i bilkøen. Så laver hjernen en fejlslutning, og man sidder der igen og minder sig selv om, at det ikke nogen sinde kan betale sig at køre ad Jagtvej. Til gengæld bliver man også mindet om, at den gamle Taverna Kreta, stadig ligger der i nummer 59, og at det til gengæld er skønt, at det er, som det altid har været. Væg til væg-gulvtæppe og borde, der står så tæt, at man må krabbe sig rundt. Jeg har aldrig prøvet at bestille bord, er aldrig gået forgæves og har heller aldrig siddet alene. Det er et stille og roligt spisested med sit eget organiske flow. Umuligt, at det nogensinde kan blive hipt og lige så umuligt, at man kan blive træt af plasticvinranker i loftet.

Det var søndag aften og min veninde og min dreng og jeg krabbede os ind ad døren med en trepunktsvending hen til et dejligt trepersoners bord i vinduet med hvide kniplingsgardiner og udsigt til biler og Assistens Kirkegård.

Siga, siga!

Jeg havde svoret over for den niårige, at han kun ville blive omtalt i artiklen som ’undermåleren’ på grund af hans mangel på deltagelse i aftenens projekt. Han var dels ikke særlig sulten, dels for optaget af første bind af Hunger Games til at være en rigtig medspiser. Værten, Jannis, sagde godaften, og efter lidt tid stillede han en kurv med brød og bestik og en karaffel vand på bordet. Tempoet er meget roligt. Siga, siga, som de siger i Grækenland, når man synes, man har ventet længe nok på sin ouzo – tag det roligt.

Jeg var en gang på Kreta i april og boede på en pension oppe i bjergene. Efter en lille uge sagde værten med et stort suk: »Heute Arbeit!« Det var altså i dag han ikke bare skulle tage det siga, men faktisk skulle ud at se til oliventræerne.

Vi bad om at bestille mad fra de laminerede menukort, der lå klar på bordet. Tzatziki, taramosalata (torskerognssalat), dolmadakia (risfyldte vinblade) og horiatiki (græsk salat) til forret og til deling. Herefter en hovedret til hver: mousakas, kouneli stifado (kanin i tomatsovs) og arni juvetsi (lam med nudler).

Min norske veninde ville gerne have rødvin til maden, og der var tre at vælge imellem: husets til 135 kr., en flaske Nemea til 139 kr. eller en flaske ’Årets vin i Grækenland’ til 245 kr. Den sidste skulle man spørge tjeneren om, stod der på menukortet, og sfinkssvaret var: »Den har vi ikke«. Til gengæld kunne man blive opgraderet til en Nemea 2009 til 180 kr. Den valgte vi så.

Jeg selv ville gerne begynde med et glas retsina og bestilte en 1/4 liter til 35 kr. til forretterne. Retsina er åbenbart ukendt i Tromsø, for min veninde smagte på den og så et kort øjeblik helt ulykkelig ud, fordi jeg havde glemt at advare hende. Det smager jo lidt at tis, og man skal måske have et par sommerminder at sætte det i forbindelse med for at kunne lide det. Undermåleren forsøgte sig med en bemærkning om, at harpiksvinen »smagte af trøffel«. Jeg syntes, det var én absolut drikkelig retsina, tilfredsstillende serveret i bronzefarvet metalkaraffel.

En af tre forretter

Taramosalat har af én eller anden grund aldrig rigtig fundet vej til Danmark, mens man i Tyskland og Frankrig i hvert fald nemt finder den på hylderne i supermarkedets køledisk i dens knaldlyserøde for ikke at sige pinke supermarkedsvariant. Denne var hjemmelavet og mere afdæmpet i farven og meget god og delikat og smagte af at være lavet på kartoffel. Tarama er saltet fiskerogn, som man blander op med kartoffel eller brød og rører med hvidløg, citron og olie – til taramosalat. Tromsø-jenten fortolkede det som hummus med laks og kunne lide det, og undermåleren, som ellers elsker supermarkedsvarianten, var også begejstret for den hjemmelavede.

Vinbladsdolmerne var måske ikke ligefrem hjemmelavede, men så havde de nok heller ikke kostet 35 kr. At bestille horiatiki om vinteren er naturligvis et selvmord af smagløse, umodne tomater, og det blev ikke bedre af, at der også var blandet kedelig icebergsalat i. Agurken var ikke skrællet, og det behøver man selvfølgelig heller ikke med vores nordeuropæiske dresserede agurker, men det giver et mere sydlandsk melon-præg, der passer salaten og fetaosten. Olivenolien, til gengæld, var forbavsende god.

Et forårsritual

Hvordan siger man moussaka? Jeg har altid sagt musaka og hånet folk, der sagde musaka og det rigtige svar er selvfølgelig musakas, hvis det altså er på græsk. Kreta Tavernas mousakas var en firelags-variant med tyndt kartoffellag i bunden, et ligeledes tyndt lag stegte auberginer, velkrydret hakkekød og en ægge-bechamel-stand øverst. Alt sammen lige som man forestiller sig en kretensisk mormor ville have tilberedt det og med kvarte, skrællede, bagte og uprætentiøse kartofler liggende rundt om i den ovnfaste lerskål. Meget jordbundent og meget godt.

Min venindes lam med græske nudler var ligeledes simpel og velsmagende, og undermålerens braiserede kanin mild og lækker. Stifado må betyde gryderet. Når værtinden på pensionen i de hvide bjerge på Kreta satte sine pegefingre op til hovedet som små horn og sagde »Heute stifado«, betød det: I dag laver jeg gedegryde.

Det græske køkken er dejligt uberørt af gourmethænder. Vores Nemea lavet på agiorgitiko-druen smagte af jordens første vin, frodig og pur.

Kreta Taverna kan anbefales som et godt forårsritual eller hvis man vil have charterferiehygge af god kvalitet. Det er helt umuligt ikke at slappe af og nyde det og tage det helt siga, mens trafikken snegler sig afsted udenfor. Regningen var også meget afslappet: 790 kroner for tre personer inklusive kaffe og desserttallerken.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu