Læsetid: 4 min.

Beværtet: Kreta Taverna

Tag det roligt på Jagtvej. Det bliver aldrig hipt, man går aldrig forgæves, man bliver aldrig træt af det – men græsk salat i januar er altid selvmord
Siga. Tempoet er meget roligt – ’eller siga’ som de siger i Grækenland. Og det er umuligt ikke at sappe af og nyde det i det lille trange lokale med udsigt til Jagtvej og Asistens Kirkegård.

Tor Birk Trads

8. februar 2014

Af Camilla Marie Dahlgreen

Der findes ikke noget tidspunkt på døgnet eller ugen, hvor det giver mening at køre ad Jagtvej, men det glemmer man, når der er gået lang nok tid, siden man sidst sad i bilkøen. Så laver hjernen en fejlslutning, og man sidder der igen og minder sig selv om, at det ikke nogen sinde kan betale sig at køre ad Jagtvej. Til gengæld bliver man også mindet om, at den gamle Taverna Kreta, stadig ligger der i nummer 59, og at det til gengæld er skønt, at det er, som det altid har været. Væg til væg-gulvtæppe og borde, der står så tæt, at man må krabbe sig rundt. Jeg har aldrig prøvet at bestille bord, er aldrig gået forgæves og har heller aldrig siddet alene. Det er et stille og roligt spisested med sit eget organiske flow. Umuligt, at det nogensinde kan blive hipt og lige så umuligt, at man kan blive træt af plasticvinranker i loftet.

Det var søndag aften og min veninde og min dreng og jeg krabbede os ind ad døren med en trepunktsvending hen til et dejligt trepersoners bord i vinduet med hvide kniplingsgardiner og udsigt til biler og Assistens Kirkegård.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu