Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Ikke kun for børn

Midt under Anden verdenskrig blev den tyske filosof og statsteoretiker Carl Schmitt plaget af sin 11-årige datter om at fortælle hende en historie. Resultatet blev den geopolitiske og tankevækkende klassiker ’Land og hav’ fra 1942. Den kan nu læses på dansk
Moderne Tider
1. marts 2014
Klarsyn og blindhed. Dele af den moderne udvikling forudser Carl Schmitt mens forbløffende klarhed, andre dele er ofre for hans mange blinde vinkler. Her ses han under en forelæsning for tyske industrifolk i Berlin i 1930.

Klarsyn og blindhed. Dele af den moderne udvikling forudser Carl Schmitt mens forbløffende klarhed, andre dele er ofre for hans mange blinde vinkler. Her ses han under en forelæsning for tyske industrifolk i Berlin i 1930.

Mennesket er både et landvæsen og en sejler på verdenshavene. På den faste jord står og går man på et fast fundament. Her kan der dyrkes, bygges og bos, forsvares privatejendom og befæstes landegrænser. Land, jord, krige og territoriekampe hænger sammen som historisk ærtehalm. På havet kan der foretages opdagelsesrejser, jages hvaler og kæmpes søslag. De sejlende er udleveret til bølgernes kraftfulde rullen, stormenes energiudladninger og efterhånden også til både kanonkugler og dødbringende torpedoer.

Men det er hverken landet eller havet, der determinerer den menneskelige eksistens. Landdyr, fisk og fugle er omverdensbestemte; men mennesket er et frit væsen. »Han har sit liv igennem kraften til at erobre sin egen tilværelse og bevidsthed« – og friheden til at bryde op og gå hvorhen, han vil. Men de menneskeskabte strukturer hænger altid intimt sammen med de fysisk-geografiske rum, de er blevet til i.

Således skriver den tyske retsfilosof og statsteoretiker Carl Schmitt (1888-1985) i Land og hav – En verdenshistorisk betragtning i 1942 i det krigshærgede Berlin i et værk stilet til sin 11-årige datter Anima (1931-1983), der i længere tid havde plaget ham om at fortælle en historie. Der er tale om en på én gang smuk og nådesløs geopolitisk analyse af de historisk foranderlige rum, menneskeheden har eksisteret og virket i siden antikken. ’Eventyret’ om bryderierne mellem landets og havets forskellige civilisationer er umiddelbart ikke for børn. Læseren følger pirater, hvalfangere og opdagelsesrejsende, men også det engelske øriges herredømme til søs og det drabelige slag, der sendte den spanske armada henholdsvis til bunds og på flugt i 1588.

Landmagter og sømagter

Romerriget, Rusland, Tyskland og Kina er landmagter, og Karthago, Venedig, Portugal, Spanien og England er sømagter. Billedligt talt tørner det stærke landdyr Behemot (en tyr eller en elefant) sammen med Leviathan (den mægtige hval) med jævne mellemrum. Enhver stor historisk forandring er forbundet med en forandring i rumbilleder og rumfølelser, fastslår Schmitt.

Med Alexander den Stores erobringstogt fulgte en mægtig rumhorisont for grækerne. Islams udbredelse »bevirkede en århundredelang rumformørkelse og landbundethed i Europa«; men med det tyske Hanseforbunds ekspansion og Christopher Columbus’ ’opdagelse’ af Amerika i 1492 skete der en udvidelse af rummet. Når land erobres etableres der en grundordning (nomos). Nomos kommer af det græske verbum nemein, der betyder at tage (som nehmen på tysk). Nomos betyder også at dele og fordele jorden, og at høste (udnytte, dyrke og nyttiggøre) af den beslaglagte jord.

Kolonitiden og imperialismens tid var forbundet med erobring af jord og kampen på havet. Statsterritorierne blev nøje op- og inddelt; men det åbne hav var stadigvæk frit. Efterhånden kom maskinerne til, og Schmitt ser ikke med milde øjne på den industrielle revolution, der »forvandlede børnene af havet, fødte af havets element, til maskinbyggere og maskinoperatører«. De stolte træsejlskibe måtte vige for damp- og kuldrevne metalfartøjer. »Rum er for os blevet et kraftfelt af menneskelig energi, aktivitet og produktion.« Hvor den menneskelige eksistens tidligere stod direkte i forbindelse med havets element, indføjes der nu et maskinelt apparat – i form af en moderne båd – mellem de to. Den heltemodige månedlange og livsfarlige jagt på hvalen med harpun bliver transformeret til en ulige kamp tilsat kanoner, skydevåben og hvalkogeri om bord. Schmitts indre Hemingway lider højlydt. Nu intensiveredes naturherredømmet, handelssøfarten og den frie verdenshandel.

Schmitt meldte sig ind i nazistpartiet i 1933 og plæderede for en stærk autoritær tysk stat og for et herredømme over Europa under tysk ledelse. Han er blevet berømt og berygtet for at hævde, at suverænen er den, der bestemmer over undtagelsestilstanden, og at stridighederne i verden må analyseres som ven-fjende-relationer. Han støttede de skandaløse og racistiske Nürnberglove og er gået over i historien med eftermælet ’Det tredje Riges kronjurist’.

I den afsluttende bemærkning citerer hen med veneration G.W.F. Hegel, der i § 247 i sin Retsfilosofi (1821) skrev: ”På samme måde som jorden, den faste og solide grund, er en forudsætning for familiens liv, er havet det naturlige element for industrien, hvis forbindelse til verden udenfor det animerer.« Schmitt ser sit værk som et forsøg på at udfolde denne paragrafs analytiske geo- og magtpolitiske potentialer.

Schmitts tre rumordninger

I den første periode i oldtiden og middelalderen dominerer landet over havet. Jordens folk så sig selv som levende i universets centrum, og globale forestillinger var fraværende. I den anden periode fra omkring år 1500 og frem rejste europæerne ud på verdenshavene. Nomos blev eurocentrisk, og verden udvidedes med jordomsejlinger rundt om hele kloden. Dertil kom, at det heliocentriske verdensbillede med solen i centrum efterhånden erstattede det geocentriske. I den tredje kommer USA efterhånden til at dominere, da landet dropper sin isolationistiske holdning og træder ind i Første Verdenskrig i 1917, og efter at Tyskland også taber Anden Verdenskrig, bliver kloden polariseret i en østlig og en vestlig blok.

Ifølge forlægger og oversætter Fritz Wolders informative efterord så Schmitt tre muligheder for organiseringen af Jordens fremtidige kosmos. For det første: En blok besejrer den anden og bliver verdensherre. For det andet: Den eksisterende magtbalance mellem de to blokke videreføres, men Englands rolle overtages af USA. For det tredje: Der danner sig flere storrum eller blokke, der holder hinanden i skak.

Med USSR’s og Østblokkens kollaps blev USA verdens eneste supermagt. Med jagerfly, missiler og droner fører USA i sin egen selvforståelse ’retfærdige krige’, når det forekommer nødvendigt. Det kan således se ud, som om Schmitt har fået ret i spådom nr.1; men vi synes alligevel at være på vej ind i en multipolær verdensorden, skriver Wolder. Rusland og Kina træder i karakter, og Europa er ikke altid enig med storebror mod vest. Hermed synes Schmitts tredje scenarie at blive virkeliggjort for øjnene af os.

I dag strides der på kryds og tværs i det globale og regionale geopolitiske rum. Kina konkurrerer f.eks. både med USA, men også med Japan, og verdens stormagter er uhyre interesseret i at tappe de smeltende poler for råstoffer og at sælge varer til og opnå indflydelse i Europa, Afrika og Latinamerika.

Blindheder og skævvridninger

Schmitt opskriver i den grad betydningen af distinktionen mellem land og hav. Men skal krige mellem nationer og samfundsmæssige konflikter begribes, er dette greb langt fra tilstrækkeligt. Land og hav byder ikke på gedigne analyser af de økonomiske transformationer og politiske magtformers udvikling siden antikken. Sært fraværende er eksempelvis trekantshandlen og de uhyre indbringende og aldeles umenneskelige slaveskibe.

Kapitalismens kolossale kraft og dominans forbliver uforklaret i værket, og hverken religionskrigene eller for den sags skyld årsagerne til, forløbet eller afslutningen af Første og Anden Verdenskrig lader sig forklare med hjælp af ’rene’ land- og havbetragtninger. Sidst i bogen har Schmitt blik for luftkrigen (’de store fugle’) som en tredje magtlogik; men sit store vid til trods formår han ikke at forudse vor samtids digitale overvågning- og kommunikationsstrømme som en fjerde og særdeles magtfuld ’maskine’.

Schmitts enkle fortællestruktur, der skærer Animas eventyr til, skaber blindheder og skævvrider verdenshistorieskrivningen. På trods af denne kritik kan Land og hav alligevel anbefales på det varmeste. Om ikke andet så bliver læseren klogere på Schmitts tænkning og hans på én gang smittende og farlige pen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

I dag strides der på kryds og tværs i det globale og regionale geopolitiske rum. Kina konkurrerer f.eks. både med USA, men også med Japan, og verdens stormagter er uhyre interesseret i at tappe de smeltende poler for råstoffer og at sælge varer til og opnå indflydelse i Europa, Afrika og Latinamerika.”

Det er vel aspekter af denne kamp om indflydelse, vi ser i dag i fx Ukraine – og som vi har set siden Østblokkens opløsning, hvor der ikke gik lang tid, inden USA begyndte at trænge ind i Ruslands underliv, Kaukasus. NATO og EU har bredt sig mod øst.

Konflikten i Ukraine, ja den måske kommende borgerkrig, er i høj grad også et internationalt anliggende. Kampen gælder spørgsmålet om, hvor vidt Ukraine skal være en del af EU eller om det skal knytte tætte bånd til Rusland. At der også kan være modstridende interesser inden for Vestblokken sås måske i optakten til omvæltningen i Ukraine.

Victoria ”Fuck the EU” Nulands udfald kan således ses som en intern konflikt i blokken, en frygt fra USA’s side – som Immanuel Wallerstein skriver i kommentaren The Geopolitics of Ukraine’s Schism, så er USA nok bange for en russisk dominans over Ukraine, men endnu mere bange for en langsomt opdukkende, og med tiden ganske sandsynlig geopolitisk alliance mellem Tyskland/Frankrig og Rusland.

Disse tre lande nærer på deres side en fælles interesse eller frygt for en amerikansk-kinesisk alliance, der kan følge af den amerikanske interesseforskydning fra Atlanterhavet til Stillehavet. En sådan alliance ville mindske de europæiske stormagters indflydelse.