Læsetid: 3 min.

Vi anbefaler: Hypokonderfilm

Ny forskning fra Københavns universitet viste i denne uge, at man med filmens virkemidler kan bekæmpe sine værste fobier. Er du en lidt ængstelig person, kan det således hjælpe at gå i terapi med gyserfilm, og er du hypokonder, kan det være en god idé sætte sig til rette med ... hypokonderfilm. Her er fem uundgåelige i genren
29. marts 2014

Cassandra broen (1976)

Filmen er langt fra at være et mesterværk og er vel sine steder også lidt ufrivillig komisk, men den har et plot, der vil ligge en hver hypokonder meget på sinde: En ny og dødbringende virus er indkapslet og fremvist ved et møde til WHO, men mødet bliver angrebet af tre terrorister. De to dør under angrebet, men en tredje undslipper og kommer på et tog, der går fra Geneve til Stockholm.

Myndighederne finder snart ud af, at han er på toget, men frygter, at han er blevet smittet med den farlige virus, og én for én begynder passagererne at blive syge. Ingen tør stoppe toget af frygt for at slippe mere virus ud, og i stedet beslutter man sig for at lede det ud på et gammelt nazi-spor ind i Polen, lige i mod den ødelagte bro Cassandra Crossing.

Om bord på toget følger vi den verdensberømte neurolog Dr. Chamberlain og hans ekskone (spillet af Sophia Loren), en kone til en tysk våbenhandler, der på toget indleder et hedt forhold til den noget yngre heroinsmugler Robby Navarro (klædt ud som præst og spillet af Martin Sheen).
Nå men det hele går sådan set ud på ikke at blive syg og ikke at ende i Cassandra-kløften til sidst. Filmen har en virkelig spektakulær slutscene.

Alien – Den 8. passager (1979)

Der er ikke mange, der anser Ridley Scotts mesterværk her for at være en film om sygdom og hypokondri, men det er det. I lighed med Cassandra Crossing er vi klaustrofobisk fanget i et lille fartøj, men med en særdeles dødbringende virus om bord.

Her er virussen som bekendt en parasit, der smitter ved at lægge æg i mennesker, og da de første gang udklækkes gennem et af besætningsmedlemmernes brystkasse, udvikler det sig til et hypokondrisk mareridt. Hvem er smittet? Smitter det? Hvem bliver ramt som den næste? Det er en fest.  

Twelve Monkeys (1995)

Dette er hypokonderens feelgood film. Den foregår i en postapokalyptisk verden, hvor en virus næsten har udryddet hele klodens befolkning, og den resterende del er tvunget til at leve i en slags huler under jorden.

Både Bruce Willis og Brad Pitt spiller noget, der kunne minde om deres livs roller, hvor Willis er helten, der skal sendes tilbage i tiden for at forhindre virussens udbredelse, og Brad Pitt er hans mentalforstyrrede hjælper. Det er også den gamle Monty Python-instruktør Terry Gilliams foreløbige hovedværk, så der er ingen grund til ikke at se eller gense Twelve Monkeys.  

Outbreak (1995)

Her er vi ovre i den rene mainstreamgenre, men til gengæld gøres det fint og uden dikkedarer. Filmen kom på et tidspunkt, hvor den afrikanske ebola-virus var en mediedarling, og spiller et hvad nu hvis-scenarie, hvor den fiktive virus ’motaba’ via en abe bryder ud fra Zaire og ud til resten af verden. Både Dustin Hoffman, Kevin Spacey og Morgan Freeman kan opleves i nogle temmelig forglemmelige roller, men til gengæld sidder plottet og scenariet fast i dig for altid.

Contagion (2011)

Hipsternes udgave af Outbreak og ret beset også langt bedre, men historien er stort set den samme, bortset fra, at det er fugleinfluenzaen, der spiller hovedrollen. Det er Hollywoods yndling, Steven Soderberg, der som sædvanlig har samlet urimelig mange stjerner i én film, hvor man blandt andet får den nyttige viden, at et gennemsnitsmenneske rører sit ansigt fire-fem gange i minuttet og derimellem har fat i dørhåndtag, vandhaner og hinanden.

Modsat Outbreak afsøger Contagion dog i højere grad, hvordan mennesket reagerer under en dødbringende pan-epidemi, og den ubehagelige panik, der vil brede sig. Som filmens tagline også hedder: Ingen er immun over for frygt.
For en hypokonder er det næsten en ubærlig film.

Serie

Vi anbefaler

Den amerikanske psykologiprofessor Barry Schwartz udgav for nogle år siden bogen ’Paradox of choice’, der kort fortalt videnskabeligt argumenterede for, at for mange valg gjorde os ulykkelige, og at vi konstant skulle forsøge at minimere vores valgmuligheder.

Det er der normalt ingen, der hjælper dig med, men Information kommer dig til undsætning og guider dig gennem forbrugsjunglen.

Mad, politik, politikere, tøj, musik, bøger, magasiner, eksperter, dyr, tasker, film, filosoffer, elektronik, medier, tænkere, religioner og sko – Information elsker at forbruge. Vi er selvudnævnte eksperter i forbrug, og nu lader vi vores ekspertviden komme andre til gode. Hver uge vil vi her anbefale en håndfuld forbrugsgenstande, der betyder meget for os.

Seneste artikler

  • Vi anbefaler: Hold på solbrillerne

    4. april 2015
    Solen begynder at titte frem, og både for dit syns skyld (husk formaningerne fra formørkelsen) og dit look, er det nu, du skal finde solbrillen frem fra gemmerne. Hvis de da stadig er der. For ligesom andet småt sæsonudstyr har solbrillen en tendens til at forsvinde ubemærket. Og da brug-og-smid-væk-kulturen er yt, er her fem fremgangsmåder til at holde på brillerne sommeren over
  • Vi anbefaler: Fem måder at føde på

    28. marts 2015
    Foråret er traditionelt højtid for fødsler. Vi guider dig her igennem fem populære måder, du kan lade dit barn komme til verden på
  • Vi anbefaler: Verdens bedste værter

    20. marts 2015
    Hvad gør en god tv-vært god? I hvert fald en masse karisma og evnen til at kommunikere med seerne hjemme foran tv-skærmen. For nylig blev britiske Jeremy Clarkson suspenderet fra verdenssuccessen ’Top Gear’ på BBC. I den anledning præsenterer vi fem tv-værter, det aldrig er kedeligt at være i selskab med
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu