Læsetid: 5 min.

Beværtet: Det skal være sjovt at tage til Hvidovre

Stedet er godt, og det samme er intentionen. Men der skal ske en hel del i køkkenet, hvis intentionen om gourmetmad til folket skal blive til virkelighed
Ambitiøst. Ambitionen om at servere andet end steaks til forstadsfolket er prisværdig, men noget synes at være glippet, i hvert fald den aften.

Ambitiøst. Ambitionen om at servere andet end steaks til forstadsfolket er prisværdig, men noget synes at være glippet, i hvert fald den aften.

Jakob Dall

12. april 2014

Nogen havde tippet mig en gourmet-restaurant i Hvidovre. Jeg har længe haft dette tip liggende og fulgt lidt med på restaurantens hjemmeside, der hver måned præsenterer en menu efter årstiden. På hjemmesiden ser det godt ud og gamle anmeldelser fra 2006 taler om »gastronomi til folket« og »gourmetmad til menneskepriser«. Min ven har fået en stor folkevogn, der gjorde det overkommeligt at komme fra Islands Brygge til Hvidovre på en iskold forårsaften, og det var i sig selv anledning til at få prøvet en tur til Arti’kok.

GPS’en styrede os ud ad Lossepladsvej, over Sjællandsbroen, ud ad ring 2, forbi et hav af nyopdukkede self-storages og ind i Hvidovre med det sorthvidternede flag plantet lige i krydset ved Hvidovrecentret, Nordea og Danbolig. Her ligger Arti’kok. Der er noget ved det navn, der vækker en let blusel hos mig. Et lille fint kasseformet hus i røde mursten med store vinduer med mange fag. Væg til væg-tæppe og dæmpet belysning fra halogenpærerne i det sænkede loft, 100 procent vand- og pletafvisende blå duge, en hvid rose i cylindervase på hvert bord. Kvadratisk, praktisk, godt. Vi blev venligt modtaget og fik anvist et bord med det samme og hjælp til at hænge overtøjet. Det enlige fyrfadslys lyste ikke meget op, og nogen syntes at have spist sig tunge her i min stols kunstlæder, hvis polstring bestemt ikke struttede mere.

Vi blev forklaret, at det var meget nemt med maden, for der var bare en femretters menu, som vi kunne vælge fra: Tre retter 405 kr., fire retter 475 kr. og fem retter 525 kr.

Menukortene var også nemme at håndtere i et hårdt materiale, hvor der stod det samme på begge sider, så man undgik at blive forvirret. Vi valgte de tre første retter til at starte med og tilhørende vin-menu for 190 kr. oveni.

En snackanretning blev sat på bordet til velkomst. Snacks er blevet meget moderne og kendetegnende for ambitiøse kokke at forkæle gæsterne med, gerne i personlige og kreative fortolkninger. Men her var det kun den venlige tanke, der galt, mens selve snacksene bestod af nødder fra storindkøb i Inco eller lignende, søde cachews med paprika og tørre saltmandler, oliven ligeledes præget af økonomiindkøb og små chiligrissini i en hjemmelavet trøffelmajonæse, der havde konsistens som en langtidsholdbar Bukoflødeost og i hvert fald skulle have været kold for at være delikat.

Jeg bad om at få vinmenuens første glas skænket med det samme, så vi kunne bruge det som aperitif også. Det var et glas Touraine, en Loire-vin, der ofte er en økonomisk løsning på en nogenlunde velsmagende hvidvin. Der kom mange smagsforslag fra sommelieren, men man kunne også bare nøjes med at sige rabarber og lidt for meget oxalsyre eller som at slikke på papiret til en filur-is. Ikke noget overbevisende bekendtskab, men rundhåndet, at der blev skænket op igen under forretten, der var lidt stegte jomfruhummerhaler med løvstikkejuice, macademia-nødder, citronmayonnaise, miniporrer og vilde urter. Træt af nødde-niveauet ville jeg gætte på, at macademia ikke smagte godt her, og det gjorde det heller ikke. Jomfruhalerne var heller ikke nogle pragteksemplarer, men det var til gengæld de nordsjællandske miniporrer og løvstikkejuicen til var skøn. De ’vilde urter’ var bronzefennikel og tallerkensmækker, som vel næppe kan kaldes vilde, men smagte fint – og pyntede.

Lidt for billigt

Vores anden ret var en velsmagende foie gras-terrine med svineskank, enkel og ufed og perfekt kold, men den proces de til hørende tyttebær var undergået fra bær til gelatineperler var ubegrundet og pseudo-gastronomisk lige som hyldeblomstsirup oveni også mere forekom at være en efterligning af kogekunst end en sikker hånd.

Næste hvidvin var også fra Loire, denne gang en Chenin Blanc. ’Cheminova’ foreslog stavekontrollen på mobilen, og jeg rettede det ikke.

Hovedretten var et lyspunkt, for lige som man trængte til mere ærlig mad, fik man det faktisk. En meget velstegt lammeculotte var anrettet på tværs af letdampede asparges med gulerodspuré og perfekt skysovs og den for tiden helt uundgåelige havtorn. Også den bagte kartoffelcrust var god. Men igen dalede humøret lidt ved en puglisk Salento Primitivo, der ikke ville være mere end netop den vin, man skænker for Hr. og Fru Bøf. »Episk dårlig,« sagde min ledsager, og det var noget passende vrøvl.

Man må indrømme at de 190 kr. for tre glas også er billigt, men der er det triste ved dårlig vin, at man simpelthen bliver i dårligt humør af det. Jeg var snart klar til at hoppe med på sidebordets sikre udspil med Irish Coffee.

Planer

I stedet for gik vi ud på den solide og velanlagte terrasse i imprægneret træ for at ryge og kigge på iskolde stjerner i aprilnatten, inden vi vendte tilbage til en god kande kaffe i prosaiske hvide porcelænskopper, der kalder på, at man lige dypper et par sukkerknalder til dessert.

På trods af den gudsforladte stemning, som butikscentre og meget høje lygtepæle giver, er der lagt op til en lyskryds-poetisk stemning på hjørnet af Hvidovrevej og Kløverprisvej. Her lå i gamle dage Hvidovre Kro, og udenfor hænger stadig Erik Henningsens tørstige mand, der tørrer sig i solen på landevejen og trænger til en Tuborg. Dette hjørne er ikke dårligt fundet, og ambitionen om at servere andet end steaks til forstadsfolket er prisværdig, men noget synes at være glippet med årene siden de positive anmeldelser fra 2006, mens Arti’kok stadig var ung.

At à la carte-kortet var midlertidigt ude af drift, er vel også tegn på, at restauranten ikke er oppe i sine ønskede omdrejninger. At det ifølge hjemmesiden vender tilbage i maj måned, kunne til gengæld tyde på, at der er omstrukturering på vej.

Man kan i hvert fald håbe, at jeg ramte restauranten i en bakkedal og at der er planer for Arti’koks fremtid, for det skulle da være synd, hvis det var slut med gourmetmad til folket, og der ikke længere var noget sjov ved at tage til Hvidovre.

Arti’kok

Hvidovrevej 92, Hvidovre

Ma.-to.: 17-23, fr.-lø.: 17-00

Bordbestilling: 36 75 07 41

www.artikok.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu