Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Kønsjudo

Ny bog om kvinder og karriere anbefaler feminine magtstrategier. Brug f.eks. ældre mænds faderinstinkter, hvis du er en yngre kvinde, der gerne vil til tops, eller vær den varme, moderlige chef, hvis du har børn derhjemme
Moderne Tider
12. april 2014

Da jeg var i starten af 30’erne, havde jeg en lille bog. Her skrev jeg episoder ned, der generede mig på jobbet. Når jeg i dag bladrer i den, kan jeg se, at en af de ting, der irriterede mig allermest, var at deltage i møder, hvor jeg fremsatte et forslag, uden at nogen reagerede, blot for med forbløffelse at tåle den ydmygelse, at en person af det modsatte køn lidt senere i samme møde gentog tanken, hvorefter flertallet af mødedeltagerne straks udtrykte anerkendelse af, hvor god en ide det var.

Modsat, hvad mange ville tro, er det ikke nogen enkel situation. Mestendels fordi man så åbenlyst skal afbryde en diskussion med det ene formål at gøre opmærksom på sig selv, hvilket af åbenlyse årsager aldrig er populært. Men også fordi man ved at gøre det, risikerer at blive hældt ned i kategorien af selvhævdende bossypants – som den slags kvinder kaldes i USA. Som mildest talt er upopulære. Og som i hvert fald de fleste kvinder ved, er det desværre – uanset at der på mange felter er skred i kønsrollerne, og at mændene på flere fronter er tabere i store dele af livets spil både på uddannelses- og familiefronten – fortsat sådan, at kvinder, der satser på indflydelse er i fare for at blive stemplet som magtliderlige, mens mænd rutinemæssigt ses som værende i deres gode ret til at være ambitiøse.

Dette problem er blot et af mange, som juristen Joan C. Williams – en af USA’s fremmeste eksperter inden for feltet kvinder og arbejdsmarked – behandler i sin nye bog What Works for Women at Work som hun har skrevet med sin datter, forfatteren, Rachel Dempsey.

Kvinder siger nej

Bogen er en praktisk guide til, hvordan kvinder kan tackle nogle af de oftest forekommende forhindringer, de måtte møde i deres arbejdsliv, og uanset at bogen visse steder behandler problemer, som (heldigvis) er sjældnere i Danmark, er bogen også relevant for et dansk publikum. Hvor ofte hører man ikke fortsat den hypotese, f.eks. at kvinder udelukkende har sig selv at takke for, at de ikke bliver chefer eller bliver hørt på tv og i aviser som eksperter. At vi simpelt hen ikke ønsker at være synlige. At vi – som en tidligere chef på DR forleden sagde på Facebook – altid siger nej, hvis de ringer fra DR2’s Deadline – mens mændene altid siger ja.

Og det lyder: Kvinderne må se at komme væk fra curlingbørnene og frem i bussen. »Bliv en bedre forhandler. Stå frem! Tag en tudekiks.«

Williams dokumenterer, hvordan der fortsat er myriader af strukturelle barrierer for kvinder inden for arbejdspladsens organisation og hierarki. Bogen bygger på interviews med 127 succesrige erhvervskvinder – halvdelen af dem er ikke-hvide, hvilket lægger en ekstra dimension oveni.

Det virkelige liv

Bogen er delt op i fire dele, der repræsenterer fire udfordringer, som kvinder møder på jobbet. På engelsk hedder de: Prove-It-Again! – kvinder bliver bedømt på deres resultater, mens mænd bliver bedømt på deres potentiale – the Tightrope – kvinder, som er respekterede, er ofte ikke populære på jobbet men frygtede, mens de populære ofte bliver set som useriøse eller faglige letvægtere – the Maternal Wall – forventningen om, at mødre skal give deres børn det allerbedste, mens de mest ambitiøse medarbejdere til gengæld helst skal være fuldt forpligtede på arbejdet – og the Tug of War – antagelsen om at kvinder er hinandens værste kritikere.

For alle problemernes vedkommende gælder det, at bogen angiver praktiske og pragmatiske udveje, som kvinder kan følge. Mange forskellige udveje i øvrigt, hvilket er en befrielse, fordi mange selvhjælpsbøger ofte angiver standardløsninger, der oftest er ubrugelige. Men netop fordi bogen er pragmatisk – ofte angives der decideret ’feminine strategier’, hvor kvindekønnet bruges aktivt, og hvor det altså netop ikke handler om at ’gøre som mændene’, har bogen fået kritik fra mange amerikanske feministblogs.

Williams kalder sin metode for Gender Judo (der stammer fra japansk og er en særlig form for blid og ikke-aggressiv judo). Et eksempel kunne være at benytte sig af, at ældre mænd ofte gerne vil hjælpe yngre kvinder frem (en slags far-datter syndrom), mens man som mor kan bruge den klassiske »beskyttende moderfigur« som en fordel f.eks. som chef.

Eksemplerne lyder helt klart både gammeldags og provokerende, men læs selv bogen, og tag stilling til om det, Williams kalder »at bruge stereotyper til at hjælpe dig fremad« kan bruges eller ej. Overtegnede kan skrive under på, at mange af Williams eksempler fra det virkelige liv i den grad både findes – og at hendes strategier faktisk virker.

Joan C. Williams og Rachel Dempsey

What Works for Women at Work

Forord af Anne-Marie Slaughter

394 sider. 24,95 dollar

NYU Press

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Hvor man dog genkender følgende, hvor AGR skriver:

"en af de ting, der irriterede mig allermest, var at deltage i møder, hvor jeg fremsatte et forslag, uden at nogen reagerede, blot for med forbløffelse at tåle den ydmygelse, at en person af det modsatte køn lidt senere i samme møde gentog tanken, hvorefter flertallet af mødedeltagerne straks udtrykte anerkendelse af, hvor god en ide det var."
Og hvor man dog stadig genkender det. Man skal heller ikke være for kvik i opfattelsen og for hurtig med bemærkningerne. De fordøjes, forstås og klappes først ad, når en mand langt senere i mødeforløbet har fordøjet, forstået og genfremsat bemærkningen.

Claus Piculell

Øøøøøhhh, jeg har såmænd også oplevet den slags masser af gange. Er jeg så en kvinde?

Claus

Næh, formentlig ikke - men det handler jo dybest set om at chefen skal opfatte forslaget som sin egen gode ide, for at det kan gennemføres.

Hvorfor skal dog høre på at AGR har fundet en bog? som hun mener må være relevant også for et dansk publikum? Ved hun da ikke, at den danske debat omkring ligestilling og ligestillingen herhjemme er mindst 20 år, hvis ikke 30 eller 40 år, foran USA? Da jeg var barn i 1970erne, ja der lød det skam fra mændene, at de kvinder der brokkede sig, de nok var lesbiske eller havde deres månedlige! Heldigvis er dette fortid nu; i DK kan kvinder godt brokke sig i dag i 2014 uden at blive beskyldt for det ene eller det andet.

Ift. den der med at en ældre mand gerne vil hjælpe en smuk ung, yngre kvinde videre i systemet, ved AGR så hvad prisen en gang for denne reaktionære position; den var at manden forlangte at den unge kvinde fik i seng med ham. Er det mon dette system, AGR, gerne vil tilbage til. Og ift. den der med klassiske moderbeskyttende figur, hvad mener AGR så helt præcist? man skal gøre som chef? Eller skal man bare acceptere alt fra sine ansatte fordi man leger klassisk moderbeskyttende figur eller hyr? Og hun glemmer også helt, AGR, at i DK er der langt, langt bedre mulighed for at få passet sine børn, mens man går på arbejde end der er i USA!

Claus Picoleil
Ditto her. Vi må begge fremstå meget kvindelige, for mandschauvinisme er jo den eneste mulige årsag til
behandlingen..

Morten Sørensen

"Williams kalder sin metode for Gender Judo (der stammer fra japansk og er en særlig form for blid og ikke-aggressiv judo). Et eksempel kunne være at benytte sig af, at ældre mænd ofte gerne vil hjælpe yngre kvinder frem (en slags far-datter syndrom), mens man som mor kan bruge den klassiske »beskyttende moderfigur« som en fordel f.eks. som chef."
Nu handler al asiatisk og japansk kamkunst for det meste allerede om den ikke-aggressive og blide, nødvendige magtanvendelse i alle henseender. Hvorfor hulen så gøre det til et akademisk omvendt spørgsmål om en decideret skjult magtkamp mellem kønnene.
"Gender Judo." Tja, der skal jo noget til, når de belæste filosoffer kommer på banen med et pragmatisk bogsalg for øje. "Gender Judo: Ha, ha, den var godt nok morsom. Hvad med "Tender Judo" specielt egnet til den blide kvinde, der elegant fejer alle angreb til side og for enhver pris vil forsvare og retfærdiggøre sin kønslige karriere med moderne og belejlig henvisning til den maskuline, blidt faderlige undertrykkelse. Munter, omend lidt ynkelig læsning.
Judo, I don´t.

Annegrethe Rasmussen

Tak for kommentarerne.

Jeg tror du har misforstået, hvad en anmeldelse går ud på Karsten Aaen. Det er ikke mig, der advokerer for "kønsjudo" - det er forfatteren. Når jeg siger, at jeg har set det virke i praksis skal det ikke forstås som en forsvarstale fra min side. Blot en konstatering. Og ja, ligestillingen er på mange måder længere fremme i det danske end i USA, og tak for det. Meeeeen - der er altså flere kvindelige chefer og bestyrelsesmedlemmer i det amerikanske end i DK. På trods af attituder, betalt barselsorlov, gode vuggestuer med statslige tilskud og meget andet. Og det kan man jo tænke lidt over, hvad grunden er til.

I øvrigt - hvis du så, hvor mange mails jeg har fået (og kommentarer) i min indbakke, ville du nok blive lidt forbavset. Rigtig mange kvinder oplever præcis de samme nedværdigende og undrtrykkende ting, som du mener hører en fjern fortid til.

Og kære Claus (som jeg kender privat). Nej - du er ikke en kvinde, fordi andre stjæler dine gode ideer. Det er der bestemt også mange mænd, som kender til. Jeg skriver blot, at dengang jeg oplevede det hypigst og blev irriteret, da var det altid mænd, der var synderne. Men det kan jo sagtens have været fordi ligestillingen i den danske medieverden lod meget tilbage at ønske, da jeg startede i den i starten af 90'erne ...

Alt godt,

Annegrethe Rasmussen

PS: At det er underkendt med "moderlige instinkter" i chefstillinger er faktisk (efter min private mening) besynderligt. Hvorfor skulle det ikke være en kompetence? Hvorfor er de erfaringer man gør sig som forælder altid ringeagtet på arbejdsmarkedet? Som om man blot bliver dummere og en dårligere arbejdskraft. Meget mærkeligt, når man tænker på, hvor klog på mange af livets sider man bliver af at have børn.