Læsetid: 11 min.

Spotlys på de rige

Anmeldelse: Den franske økonom Thomas Pikettys bedrift er både gigantisk og banal: Han har vendt offentlighedens projektører imod de rigestes godt skjulte, hastigt voksende formuer. Han fremlægger en viden, som for altid vil forandre den økonomiske diskussion. Men der står også spørgsmål tilbage til hans begreb om den uholdbare ulighed
Bedriften. Thomas Pikettys tanker kredser ikke særligt meget om løsninger på de problemer, han afdækker. Hans bedrift er den genialt udtænkte, uafviseligt grundige kortlægning af kapitalen og dens dynamikker. Dén kommer til at stå tilbage som en videnskabelig præstation af de sjældne, også efter at hypen har lagt sig.

Bedriften. Thomas Pikettys tanker kredser ikke særligt meget om løsninger på de problemer, han afdækker. Hans bedrift er den genialt udtænkte, uafviseligt grundige kortlægning af kapitalen og dens dynamikker. Dén kommer til at stå tilbage som en videnskabelig præstation af de sjældne, også efter at hypen har lagt sig.

Ed Alcock

3. maj 2014

Ikke siden Milton Friedmans Capitalism and Freedom, måske ikke siden Karl Marx’ Kapitalen, er en økonomisk fagbog blevet modtaget med så stor virak. Den unge franske økonom Thomas Pikettys storværk Capital in the Twenty-First Century har få uger efter udgivelsen i engelsk oversættelse ryddet bestsellerlisterne og overtaget den politiske og økonomiske debat i en grad, så Financial Times i onsdags advarede om faren for en Piketty-boble.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Rita Jacobsen
  • ulrik mortensen
  • Poul Jeppesen
  • Mihail Larsen
  • Ervin Lazar
  • Ejvind Larsen
  • Niels Hassø
  • Bjarne Riisgaard
  • Niels P Sønderskov
  • David Zennaro
  • Michal Bagger
  • Erik Nissen
  • Søren Rehhoff
  • Steffen Gliese
Rita Jacobsen, ulrik mortensen, Poul Jeppesen, Mihail Larsen, Ervin Lazar, Ejvind Larsen, Niels Hassø, Bjarne Riisgaard, Niels P Sønderskov, David Zennaro, Michal Bagger, Erik Nissen, Søren Rehhoff og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Tænk, at videnskaben først nu formulerer, hvad der har været åbenlyst i virkeligheden altid. Et demokrati har som sin første pligt at stække den rige overklasse - og kan gøre det, fordi de ikke-besiddende altid er mere talstærke. Jeg siger det igen: det græske demokratis store triumf beroede på, at det systematisk fratog de besiddende besiddelsens fordele og skabte et samfund, hvor kun evnen til at generøst at bidrage til institutionerne var socialt laudabel.

Henrik Christensen, Mette Hansen og Erik Nissen anbefalede denne kommentar
Erik Nissen

Der må være tale om stærke religiøse doktriner, under videnskabeligt dække, der har formået at holde alle disse - efter sigende - så fantastiske økonomihjerner inden for rammerne i så mange år. Man sidder med en undren over, at der ikke tidligere i dette omfang er søgt videnskabeligt faktabelæg for alle deres fantastiske teorier og anbefalinger til magtens eliter. Eller er det som med religioner, hvis de ikke selv bliver magten, så bliver de magtens redskab.

Ejvind Larsen, Mette Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

Det er lidt ligesom i Andeby hvor Joakim von And ikke har plads til flere penge, og de tre ællingerne får derfor lov til at hjælpe ham med at bruge pengene, hvorefter han står med flere penge end før, fordi pengene yngler når de bruges. Hvis ikke staten spiser de riges penge, så bliver den rigeste ejer af staten.
Når økonomer kan køre helt af sporet, så skyldes det at de laver et komputerprogram, som kan efterligne virkeligheden, når de har arbejdet længe nok på komputer-modelen, så forveksler de modelen med virkeligheden. Dette er noget alment menneskeligt. Der er seriøst økonomer som har kørt en model af Danmarks økonomi 1000 år ud i fremtiden og spået at Danmark ikke ville gå statsbankerot i denne periode. Dette er naturligvis en forkert fremgangsmåde. Modellen skal starte i oldtiden og forudsige statsbankerotterne i 1329, flere gange i 1600tallet og i 1813.
Et af problemerne er at Danmarks økonomi er en del af den globale økonomi, og altid har været det. Så en dansk model skal forudsige hvad politikkerne gør i udlandet. Er der nogen som kan tro på at dette kan lade sig gøre? Ja bare man er økonom så sidder man på sit hoved.

Jeg syntes at det morsomt at det at noget er "prestigefyldt", betyder at dette i sig selv vanskelig gør alt nytænkning. Fordi fine folk så skal modsige sig selv.

Når videnskaben minder om religiøse doktriner, så er dette ikke tilfældigt, fordi videnskaben udspringer af teologien. Det videnskabelige tankemønster hedder et paradigme. Og dette at ændre tankemønster hedder et paradigmeskift og dette er meget smertefuldt. Mennesket er beregnet til at skifte paradigmer.

Det som hedder/kaldes økonomisk vækst er at virksomheds ejerne får procentvis mindre udbytte af virksomhederne, og at staten og medarbejderne for mere udbytte af virksomhederne. Når både staten og medarbejderne en dag spare op i stedet for at forbruge mere så får man en krise.

Mihail Larsen, Erik Nissen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ole Henriksen

Kunne vi ikke snart komme dertil, at man holder op med at kalde økonomi, som den praktiseres hos mainstream økonomerne, for videnskab, og bare huske hinanden på at der er ren legitimering ad de herskende magtstrukturer, som det altid har været præsteskabets vigtigste funktion?

Erik Christensen, Henrik Nielsen, Ib Hansen, Erik Nissen, Ejvind Larsen, Steffen Gliese, Henrik Christensen, Mette Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

"Når disse menneskers børn f.eks. begynder både at arve og få deres egne højt lønnede chefjob, kan de to ulighedslogikker – velstandsuligheden og indtægtsuligheden – begynde at samarbejde, og nye ulighedsrekorder nås."

Der kan også ske noget andet, som modificerer udsagnet om forarmelse af middelklassen, som sandsynligvis vil afføde en voldelig politisk reaktion. De børn, der begynder både at arve og få egne højtlønnede chefjobs, kan blive den nye middelklasse. I så fald bliver den voldelige politiske reaktion mest velstillede børns opgør med sine forældre. De fleste mennesker med lave indkomster og relativt små formuer har formentlig hverken lyst el. overskud til brug af vold, men har dybest set nok at gøre med bare at overleve både mentalt og materielt.

"Hvis øget ulighed gennem det sidste århundrede er fulgtes med, at milliarder af mennesker er løftet ud af absolut fattigdom, er den så ikke acceptabel? "

De fleste mennesker med relativt lave indkomster og små formuer vil nok svare bekræftende. Mange af de, der begynder at arve og får egne højtlønnede chefjobs, vil nok svare benægtende.
Det er strengt taget underordnet for det spørgsmål, om uligheden har skabt højere vækst. Det er strengt taget også underordnet, om de rigeste kan købe sig til magt, hvis det i forvejen fortrinsvis er deres familier og venner, der går på de uddannelser, hvor både politikere, departementschefer og erhvervsledere rekrutteres. I så fald er de, der udformer landets lovgivning, uddannet til de rigestes tankegang. Dét er et demokratisk problem.

Erik Nissen, Ejvind Larsen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Mette Hansen og Dan Johannesson anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vækst er et problem, fordi den genererer behov for stadigt større forbrug.

Erik Nissen, Ejvind Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar