Konkurrencestatens arkæologi

Ove K. Pedersen kortlægger i en ny bog konkurrencestatens arkæologi. Gennem historiske studier af velfærdsstatens tilblivelse viser bogen, hvordan friheden til at tage arbejde skaber individet, markedet og staten og lægger grundstenen til nutidens konkurrencestat

	Fri. Historien om det moderne Danmark er historien om frigørelse fra pligtarbejde og arbejdstvang, om at blive herre over sit eget arbejde. Her er det B&W-arbejdere, der sidst i 1960’erne holder fyraften.

Fri. Historien om det moderne Danmark er historien om frigørelse fra pligtarbejde og arbejdstvang, om at blive herre over sit eget arbejde. Her er det B&W-arbejdere, der sidst i 1960’erne holder fyraften.

Bax Lindhardt
7. juni 2014

I enhver succesfuld amerikansk triologi af science fiction-film kommer på et tidspunkt en prequel, forløberen, der beskriver begivenheder og personer, der tidsmæssigt går forud for hovedværket. Ove K. Pedersen har i et omfattende historisk studie skrevet forløberen til hans anmelderroste og omdiskuterede værk Konkurrencestaten, der udkom i 2011. Konkurrencestaten var en af den slags faglitterære bøger, der satte rammen om en hel samfundsdebat. På både venstre- og højrefløjen har kommentatorer diskuteret konkurrencestatens betydning og konsekvenser. Debatten kulminerede foreløbigt, da finansminister Bjarne Corydon i et interview i Politiken 23. august 2013 erklærede sig som tilhænger af konkurrencestaten. Corydon fastslog, at socialdemokratiets økonomiske politik er indstillet på konkurrencestatens betingelser, som indebærer, at »hvis man skal sikre opbakning til velfærdsstaten, må man fokusere på kvaliteten af de offentlige serviceydelser frem for på overførselsindkomster«.

I centrum for analysen af konkurrencestaten står udbuddet og effektiviteten af arbejde. Det antages, at globaliseringen irreversibelt har øget konkurrencen på de internationale markeder, og at velfærdsstaten for at overleve må ændre politisk og økonomisk strategi. I alle dele af den offentlige sektor bliver den afgørende parameter for politisk succes, hvordan staten klarer sig i konkurrencen med andre stater. Hermed ændres velfærdsstatens opgaver fra primært at sikre beskæftigelsen til primært at sikre virksomhedernes konkurrenceevne. Denne statstype adskiller sig fra den klassiske velfærdsstat ved at prioritere aktivering før ydelser og ved at prioritere produktivitet og effektivitet før demokratisk medborgerskab. Menneskesynet bag konkurrencestaten bygger på ideen om den effektive samfundsborger, der skal udvikle sine kompetencer og tage ansvar for egen og fælles indtjening. Fra uddannelse og forskning til sundhed, ældrepleje og infrastruktur bliver den altoverskyggende faktor statens evne til at skabe og forøge en fleksibel arbejdsstyrke.

Den frigjorte arbejdskraft

I Markedsstaten vil Ove K. Pedersen afdække konkurrencestatens arkæologi og kortlægge, hvordan konkurrencestaten historisk er blevet etableret som den dominerende samfundsøkonomiske forestilling. Nu er det ikke længere velfærdsstatens aktuelle transformationer, der står i centrum, men udviklingen fra enevælden til den moderne stat. Ove K. Pedersen skriver om markedsstaten, at den udgør den danske statshistories politiske epistemologi. Det er især Michel Foucaults teori om skiftende epistemer, der har inspireret Markedsstaten. Over en mere end 300-årig periode har markedsstaten skabt et enestående kompleks af normer, rettigheder, institutioner og beslutningsprocesser, der løber sammen i, hvad Ove K. Pedersen kalder dannelsen af normalsubjektet. Gennem minutiøse studier af faghistorien og retsdogmatikken viser Pedersen, hvordan den moderne statsrationalitet og subjektivitet opstår i den særlige danske balance mellem ret og pligt.

Ove K. Pedersen gør indledningsvis den observation, at retten til at råde over egen arbejdskraft udgør en af de mest basale politiske friheder i et liberalt samfund, men sjældent er blevet formuleret positivt (i modsætning til ytringsfriheden eller religionsfriheden). Markedsstaten præsenterer gennem 10 kapitler, hvordan arbejdskraften langsomt er blevet frigjort. Den danske stats historie skrives som historien om, hvordan det arbejdende individ frigøres fra århundredes pligtarbejde og arbejdstvang. Fra de enevældige konger i 1600-tallet til begyndelsen af 1900-tallet udstyres subjektet i tiltagende grad med retten til at besidde egen arbejdskraft. Fra tiggere, løsgængere og besiddelsesløse til stænder, karle og tjenestefolk videre til håndværkere og fabriksarbejdere almengøres den individuelle frihed til at råde over egen arbejdskraft.

Samtidig vinder individet retten til at afhænde produkterne af sit arbejde og forhandle vilkårene for sin arbejdsindsats, hvormed arbejdet som sådan bliver etableret som retsbegreb. Det er centralt for Ove K. Pedersen at vise, hvordan overgangen fra absolutisme til moderne statsmagt går gennem den retlige institutionalisering af arbejdsmarkedet, og hvordan marked, stat og retssubjekt på denne måde skabes i relation til hinanden. Dannelsen af individ, stat og marked bliver derved tre aspekter af samme udvikling, deraf markedsstaten som den centrale ramme, der knytter individet (det private) til fællesskabet (staten) og skaber økonomien (markedet).

Kollektive og individuelle aftaler

Bogen er imponerende i sit arkæologiske arbejde med at opspore 300 og i nogle kapitler 500 års dansk rets- og arbejdsmarkedshistorie. Der er ingen nemme universalhistoriske formler her. Ove K. Pedersen går detaljeret igennem de forskellige epokers magtformer, reguleringer, kontrakter, bevillinger og lovgivning foruden den omfattende faghistoriske litteratur på området. Det er her, der formuleres forestillinger om arbejder og arbejdsmarked, og det er på grundlag af disse, at den danske velfærdsstat konstrueres. Hypotesen er, at bevægelsen mod arbejdsfrihedens udbredelse lægger grunden til den kollektivt organiserede overenskomst og den individuelle ansættelseskontrakt, der er kernen i nutidens danske forhandlingsøkonomi.

Der er god grund til at beskæftige sig med statens arkæologi. Den universelle velfærdsstat er under opbrud. Nye former for statskapitalisme vinder frem. Minimalstatstilhængere vil mindske statens omfang og overlade de offentlige ydelser til markedet. Kritikken af staten er blevet en generaliseret doktrin på både højre- og venstrefløjen. Kun meget få historikere og politikere minder os om statens positive bestemmelse: dens evne til at institutionalisere langsomt tilkæmpede friheder.

Et stærkt monument

Markedsstaten er et imponerende historisk studie. Ove K. Pedersen har begået et overbevisende og veldokumenteret bidrag til forståelsen af den danske model. Bogen er disponeret som en stringent kortlægning af det danske arbejdsmarked og frigørelsen af arbejdet fra pligt og tvang. Heri ligger samtidig bogens væsentlige begrænsning. Som forstudium til den igangværende debat om velfærdsstatens transformationer vælger Pedersen at se bort fra en række afgørende begivenheder. For eksempel fortæller bogen meget lidt om, hvad transnationale organisationer som EU og OECD har betydet for konkurrencestatens ideologi. Vi hører heller ikke meget om, hvordan konkurrencestaten lægger et stadigt stærkere pres på klima og naturressourcer, eller om hvordan staten er låst fast i en produktivitetsdagsorden, der i stigende grad fremmedgør, afmonterer og nedslider det normalsubjekt, det har taget 300 års retsudvikling at garantere. Markedsstaten naturaliserer nyliberalismen ved at gøre dens logik rationel og ved at gøre konkurrencestaten til det naturlige næste skridt i velfærdsstatens evolution. Men som faghistorisk bidrag står Markedsstaten som et stærkt monument i dansk arbejdsmarkedsforskning.

Ove K. Pedersen

Markedsstaten

423 sider. 300 kr.

Hans Reitzels Forlag

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Jensen

"Corydon fastslog, at socialdemokratiets økonomiske politik er indstillet på konkurrencestatens betingelser, som indebærer, at »hvis man skal sikre opbakning til velfærdsstaten, må man fokusere på kvaliteten af de offentlige serviceydelser frem for på overførselsindkomster«."

Socialdemokraternes ideologiske positionering illustrerer vel nogenlunde at man vurderer at der kan skabes - eller faktisk er - politisk konsensus i Danmark for at fattigdoms- og ulighedsbekæmpelsen opgives ... til fordel for statens servicering af det angivelige behov for at kunne konkurrere på billig, funktionel og smidig arbejdskraft, højeffektiv produktion samt vækstfaciliterende uddannelse og vidensudvikling/innovation.

Socialdemokratiet har i vor nære samtidshistorie, primært qua dets status som (ideologisk) dominant parti og bevægelse, haft betydelig indflydelse på forvaltningen af vort episteme om ret og pligt - og derfor er partiets bevægelser af stor betydning for vor samfundsudvikling. F.eks. kan v i dag se hvordan Nyrups arbejdsmarkedsreform, som negativt nivellerede retten for arbejdsløse til at kunne komme i overenskomstdækket arbejde overfor pligten til at modtaget et af myndighederne givet beskæftigelsestilbud, har dannet grundlag for at pligt kan tænkes forud for ret - se bl.a. dette interview, hvor Socialdemokratiets muligt næste formand ultio 213 søger at forklare bl.a. nyttejob og sammenhængene øvrigt. Det er mildest talt bekymrende:
https://www.youtube.com/watch?v=kVPOhoZe_8s

Det er hverken sjovt eller nemt - og det samme gjorde sig vist gældende for Kaj Ove Pedersen, da han besluttede at konkludere at konkurrencestaten er en i praksis naturlig udvikling af individets frihed til 'selv at tage et arbejde'. Udgangen på artiklen er velsagtens det væsentligste:

"Som forstudium til den igangværende debat om velfærdsstatens transformationer vælger Pedersen at se bort fra en række afgørende begivenheder. For eksempel fortæller bogen meget lidt om, hvad transnationale organisationer som EU og OECD har betydet for konkurrencestatens ideologi. Vi hører heller ikke meget om, hvordan konkurrencestaten lægger et stadigt stærkere pres på klima og naturressourcer, eller om hvordan staten er låst fast i en produktivitetsdagsorden, der i stigende grad fremmedgør, afmonterer og nedslider det normalsubjekt, det har taget 300 års retsudvikling at garantere. Markedsstaten naturaliserer nyliberalismen ved at gøre dens logik rationel og ved at gøre konkurrencestaten til det naturlige næste skridt i velfærdsstatens evolution. Men som faghistorisk bidrag står Markedsstaten som et stærkt monument i dansk arbejdsmarkedsforskning."

Der er forhold af absolut væsentlig karakter, som ikke ønskes drøftet - og 'Markedsstaten' bidrager vist mere til at (beklager den dikotome metafor) sænke blikket end at løfte det.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Konkurrencestaten er da vist ret ny. Meget mere end 10-15 år gammel er og den vel ikke, og den skulle aldrig være sluppet løs, det er en anden ting. Men i hvor høj grad den har været med til at skabe krisen, som vi endnu ikke er ude af, spekulerer Ove K. Pedersen ikke over, da hans projekt, ligesom alle de andre nyliberalisters, går ud på at feje krisen ind under gulvtæppet, og holde fast i konkurrencen. Ja, de mener typisk, at krisen skal bekæmpes med det, der skabte den.

Så ud over skribenten David Budtz Pedersens udmærkede indvendinger mod bogens manglende omtale af EU, OECD, IMF, Kommissionen, ECB med fleres betydning for konkurrencesamfundet, kunne man specielt fremhæve disse organisationers betingelser for at hjælpe de hårdest ramte lande,
http://www.europarl.europa.eu/news/da/news-room/content/20140425STO45128...
Ove K. undlader bekvemt bekvemt at omtale konkurrencementalitetens og konkurrencesamfundets betydning for krisens fortsatte eksistens, samt for klimakrisens manglende bekæmpelse, men det er jo heller ikke hans ideologiske ærinde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth

"Den danske stats historie skrives som historien om, hvordan det arbejdende individ frigøres fra århundredes pligtarbejde og arbejdstvang. "

Det ser ud som om, at O.K. Pedersen overser, at denne 'frigørelse' samtidig er en 'frigørelse' fra besiddelsen af egen jord og egne produktionsmidler og dermed samtidig en tvang til ikke at have anden mulighed end at sælge sin arbejdskraft. Det er præcis heri, at den historisk nye form for udbytning og undertrykkelse ligger.

"Fra tiggere, løsgængere og besiddelsesløse til stænder, karle og tjenestefolk videre til håndværkere og fabriksarbejdere almengøres den individuelle frihed til at råde over egen arbejdskraft."

O.K. Pedersen ser tilsyneladende kun lønarbejderens 'frihed' til at råde over sin egen arbejdskraft, men ikke tvangen der ligger i ikke at have nogen anden vare at sælge end sin arbejdskraft. Denne tvang ligger netop i, at arbejderen er adskilt fra produktionsmidlerne, men at se denne historisk nye 'frihed' som indeholdende en historisk ny tvang er formodentlig for langt ude for O.K. Pedersen. Det kunne jo rejse spørgsmålet om lønarbejderens evt. genforening med de produktionsmidler, som han selv har skabt, men som han er fremmedgjort fra.

Brugerbillede for Claus Jensen

"Ove K. Pedersen gør indledningsvis den observation, at retten til at råde over egen arbejdskraft udgør en af de mest basale politiske friheder i et liberalt samfund, men sjældent er blevet formuleret positivt (i modsætning til ytringsfriheden eller religionsfriheden)."

Det kunne være interessant at læse den originale passage her, for artikel 3 af menneskerettighederne siger da:

No one shall be held in slavery or servitude; slavery and the slave trade shall be prohibited in all their forms.

Hvordan kan det formuleres mere positivt end det?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Retten til slaveri er ingen frihed!
Argumentationen er udartet til det absurde: at man er nødt til at stadig at arbejde mere, selvom produktiviteten langt overstiger efterspørgslen - mens dele af verden lider under fattigdom, som strukturelt alene forekommer, fordi retten til t nyde frugterne af produktionen er bundet sammen med arbejdet - at nogle med andre ord tiltager sig ret til at tage mere af de frembragte værdier, end de reelt har brug for, blot fordi de frembringer mere og optjener denne ret. - Sådan ville en ideel og relativt let løselig problemstilling se ud: folk, der arbejder meget, skal have langt mere fri, folk, der holdes nede i fattigdom, fordi de ikke tilbydes del i værdiskabelsen, skal have mulighed for at gøre dette; men tilbage står den virkelige skadevolder, det private hegemoni over hvad og hvor meget, der skal produceres hvor og af hvem. Disse spørgsmål hører imidlertid retteligt hjemme i et demokratisk forum, hvor fornuften kan sejre over krybdyrets aldrig slumrende begærlighed, og begreberne kan komme til at betyde, hvad de betyder, og ikke, hvad manipulerende magtmennesker giver dem af indhold til en postuleret personlig fordel - en fordel, som for længst er ophørt med at give mening verden over, og mest i de lande, hvor en lille, superrig overklasse holder deres landsmænd, for hvem de øjensynligt intet føler og intet ansvar tager for, på et subsistensniveau. Kapitalismen afslører dermed sig selv, i praksis, som en forbrydelse mod menneskeheden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

I feudalstaten skruede godsejeren op og ned for hoveriarbejdet alt efter årstiden, og fæstebonden ejede ikke sin egen bolig og jord, og måtte endda ikke forlade den under stavnsbåndet. Det var tæt på slaveri, men det er rigtigt, som Ove K. skriver, at liberaliseringen frigjorde bønderne og gjorde mange til selvejere, ligesom reguleringer af laugsrettigheder, købstadsrettigheder, m.v. løsnedes og gjorde erhvervene mere frie.

Men under industrialiseringen indtrådte slaveriet igen. Og den eneste mulighed for at få rettigheder ud over retten til at sælge sin arbejdskraft, var via faglig aktivitet og sammenhold blandt arbejderne. Den fulde virkeliggørelse af "markedssamfundet" eller markedsstaten ville have betydet, at arbejderne, ligesom bønderne i feudalsamfundet, havde frigjort sig fra kapitallistklassens magt og etableret industriproduktionen på egne fabrikker.

Brugerbillede for Janus Leth

"Den danske stats historie skrives som historien om, hvordan det arbejdende individ frigøres fra århundredes pligtarbejde og arbejdstvang." Vorherre bevares ! "Nyttejobs" blev indført den 1. januar ! Frigjort fra pligtarbejde ?? Vi er tilbage i tvangsarbejdet ... ingen ret til husly og føde, hvis der ikke er lønarbejde. Det har ellers været et grundprincip siden fattigforordningens tid for over 200 år siden.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Problemet er jo lidt, Michael Kongstad Nielsen, at fagforeningerne i princippet endte med at begrænse deres medlemmers mulighed for at sikre sig langt større andele i profitten ved ikke nær flittigt nok at sende arbejderne hjem og lade ejerne af produktionsapparatet stå med håret i postkassen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Nå for fanden, nu er man sku at referere til som 'normalsubjekt', som endda er 'frigjort fra århundreders pligtarbejde og arbejdstvang' , haha, hvilken humor. De små mennesker pisker rundt i konkurrencestatens markedskonforme såkaldte demokrati, mens nogen flygtninge drukner i middelhavet og nogen profithajer lever i luksus. Ingen er tilfredse - kan man være tilfreds i et luksusliv, mens nogen andre dør og drukner, fordi nogen insisterer på retten til at ha for meget, og flere derfor har for lidt. Hallo billionærer, der nogen herovre, som sulter - børn og deres familie. Slip så slanterne - det ik jeres. Altså, hvis nu det ikke kunne være anderledes, ville jeg ikke brokke mig så meget - men det kan jo være anderledes, og så blir jeg sur - og vred - og pishamrende arrig. Ku de der inkompetente konkurrenceidioter ik ta og pille af, så vi kan få gang i en ornli fest. Planen er klar, og alle er inviterede.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Mkn - vi kan stadig nå det - vis fx danish crown vintervejen. Deres 20 mio chefer er ikke pengene værd. Hvorlænge vil I være til grin for egne penge? Fri konkurrence? Jeg må le - hvor er det lige, man køber startpakkefordel? Og jeg gider ikke høre en skid om mønsterbrydere og mælkebøttebørn - det da rigtig fint, at der nogen, der overlever, men det skal fgm ikke legitimere, at så mange dør. Hvis man er tilhænger af konkurrencestatens udskillelsesræs, så indrøm det, i stedet for at søge at camouflere det som demokrati > det markedskonforme af slagsen vel at mærke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Det væsentligste symptom er og bliver for tiden, at folk i andre lande føler det nødvendigt at flygte til vores verdensdel for at få et rimeligt liv. De bør i stedet hjælpes på alle niveauer til at få det liv, de efterspørger, derhjemme? Er det et kontroversielt synspunkt? Det har jeg svært ved at se, men det er selvfølgelig ikke så indlysende let at finde en løsning, når globalisering udtrykkes som konkurrence mellem stater frem for et samarbejde, hvor landene bidrager indbyrdes for at skabe de bedste vilkår for mennesker overalt. Ret beset ville det også være i alles interesse, også overklassens, der ville blive løst fra de ubærlige forpligtelser, der i dag tvinger den til at tage sig ekstra godt betalt for sin 24/7/365-dont med at holde os alle sammen i ørerne. At holde i ørerne vil nemlig meget bedre kunne være en fælles demokratisk beslutning om, hvad der skal gøres, af hvem og hvornår.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henning Wettendorff

Jeg har ikke læst bogen, men studsede under et foredrag med Ove K. Pedersen sidste år også over hans manglende redegørelse for naturressourcerne i hans fortælling om den danske samfundsmodel i nyere tid.

Der tales (her af David Budtz Pedersen) om dannelsen af danske normalsubjekter, om balance mellem ret og pligt, om indgåelse af kontrakter og om institutionalisering af langsomt tilkæmpede friheder. Jeg kan godt se den slags som elementer i diskursive formationer, der udgør en form for épistémè i Foucaults forstand, men mener der glides let hen over bruddene - det Foucault kalder for 'ruptures'.
Den form for harmonisering er muligvis noget særligt dansk, men ikke særlig foucaultsk. Den kommer også til at skjule det magtaspekt, der til enhver tid forbinder sig med den institutionelle diskurs.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

"Samtidig vinder individet retten til at afhænde produkterne af sit arbejde og forhandle vilkårene for sin arbejdsindsats, hvormed arbejdet som sådan bliver etableret som retsbegreb. "

Hvis det er tilfældet, hvordan kan det så være at vi almindelige danskere ikke kan få lov til at sælge noget på eBay? Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Du kan selv prøve!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Det er problematisk, at nazistisk tankegods findes så tæt på mainstreampolitikken - og det gør den, når arbejdet i sig selv bliver en værdi, uafhængigt af reelt behov og derfor i realiteten som hovedregel uden samfundsmæssig værdi. Frihed er at kunne gøre sig uafhængig af de vitale behov i så høj grad som muligt, ellers giver begrebet ikke mening.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg

"Fra de enevældige konger i 1600-tallet til begyndelsen af 1900-tallet udstyres subjektet i tiltagende grad med retten til at besidde egen arbejdskraft"
Vrøvl og sludder, subjektet blev totalt blanket áf, og besidder nu kun sin egen arbejdskraft ( og vovse, bil ... )

anbefalede denne kommentar