Læsetid: 5 min.

Beværtet: Spiseloppen

Maden på Staden. Spiseloppen er et lidt trist gensyn. Nostalgien farver besøget, men hverken køkkenet eller stemningen holder niveau
Institution. Spiseloppen har en gloværdig fortid på Christiania, men der mangler lidt vildskab i dag.

Sigrid Nygaard

19. juli 2014

Jeg glæder mig altid over at gå ind på Christiania til min morgen-tai chi i Energiværkstedet ledsaget af klokkespillet fra Vor Frelsers Kirke. »Lille sky gik morgentur« lyder det uskyldigt, mens man går ned ad Pusher Street, der har været oppe længe før lille sky og ikke ligner præstens have. Og faren er klart mere end en smule skænd, hvis man fucker med ’potten’ her, mens der til gengæld ikke er nogen, der siger noget til en lille tissetår, hvis man som lille sky ikke kan holde sig. Ellers er morgener jo morgener – både i børnesange og på Staden.

I gamle dage kom jeg også på Staden om aftnen og dyrkede både Musikloppen og Spiseloppen. Især smukke forsommeraftner er særligt stemningsfulde at opleve fra pakhuset i Bådsmandsstræde, når man fra træloftet skimter Christianias grønne frodighed ud gennem de gamle vinduer. Her holder stenbroen op, og noget, der kan drømmes til at være Københavns gamle, udresserede natur uden for voldene, begynder. Det var længe siden, jeg sidst var på aftentur på Staden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Allan Ⓐ Anarchos
Allan Ⓐ Anarchos anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu