Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Beværtet: Madbodega med stort potentiale

Ingen dikkedarer på Vesterlauget i Aarhus, bare skidegode braiseringer, sjov øl og bodegastemning til priser, der burde få Aarhus’ cafeer til at skamme sig
Skål. Det er lykkedes ejerne af Vesterlauget at genskabe stemningen fra en broget befolket gammeldags bodega.

Martin Dam Kristensen

Moderne Tider
2. august 2014

Dagens ret er braiseret oksetykkam med kål og urtesauce, og det er det, man kan få. Vesterlauget er en madbodega i Aarhus, som om dagen byder på billig kaffe og få, enkle frokostretter og om aftenen forvandler sig til et moderne værtshus, hvor man kan drikke specialøl, dele et ostebræt eller vælge dagens ret, der koster mellem 60 og 120 kroner.

Det er en af årets første rigtige varme sommeraftner, da Simon og jeg besøger Vesterlauget for tredje gang, siden de åbnede i Vestergade for halvandet år siden. På Vesterlauget er der ikke nogen tjener, der henviser dig til et bord, så vi spørger to mænd, der sidder udenfor, om vi kan rykke sammen ved langbordet. Det kan vi godt, og det viser sig at være en hyggelig oplevelse at falde i snak med de andre gæster.

»Skal I også have tyktarm?« griner den ene, som er oppe på specialøl nummer fire.

»Det håber jeg ikke,« svarer jeg og tænker allerede her før maden, at ejernes mission med stedet er lykkedes.

Hjemmefra har jeg læst, at Vesterlauget, ifølge den ene af stedet ejere Peter Zartow, »ønsker at beholde noget af stemningen fra en broget befolket gammeldags bodega. Men det er ikke en traditionel bodega med fyldte askebægre og cowboytoast fra frost. Vi vil også være et ordentligt spisested med god og varieret mad«.

Det med maden venter jeg lidt med at bedømme, men stemningen er, præcis ligesom Peter Zartow ønsker, og hey, der kommer en, jeg kender fra min studietid, i nystrøget skjorte med opsmøg. Han skal ind og drikke et par øl og mødes med en pige. Første date, fortæller han.

I anledningen af Touren serveres der pastis til en 20’er hele juli. Sådan et sæt starter vi med, og ved første tår husker jeg igen-igen, at jeg aldrig rigtig har lært at sætte pris på denne stærke, franske anisdrik. Men come on, det er sommer, Tour de France er i gang, Jørgen er tilbage, alt er som det skal være, og pludselig har jeg drukket den.

Tykkam og ostebræt

For at bestille går vi indenfor og op til bardisken. Ingen af møblerne matcher, men på den stilede måde, hvor intet næppe er så tilfældigt, som det foregiver. Simon bestiller dagens ret – oksetykkammen – og for at prøve noget andet tager jeg brættet med ost, pølse og brød, som man i weekenden kan få helt indtil klokken to om natten som alternativ til det dér tarvelige kyllingespyd, man altid ender med at cykle hjem fra byturen med.

Simon får en ’ja, ok, den skejer ikke ud, men den er altid god’-Thypilsner fra fad, og jeg bestiller et glas rødvin trods modvilje fra manden bag baren. Han synes, jeg skal tage øl i stedet, og jeg skulle have lyttet, for rødvinen, som jeg husker som en Cantina di Custoza, er tynd og allerhøjst ok. Begynderfejl at bestille vin på et ølsted, men jeg havde bare sådan lyst … ost og rødvin, du ved.

Maden bliver svunget ud til os gennem de åbne gulv-til-loftsvinduer og ankommer til bordet bagfra, serveret hen over min skulder med et »velbekomme«. Ingen præsentation af ostene, så jeg må gætte mig frem, indtil jeg kapitulerer og spørger, hvilke oste jeg spiser.

Tjeneren lyder 80 procent sikker, da han fortæller, at ostene på brættet er Manchego, Primadonna, gouda med brændenælde og »muligvis en Gule Kristian« fra Kristiansminde Mejeri. »Ja, det tror jeg sgu, det er,« siger han og vender tilbage til bardisken. Var det et fancy pancy sted, er et »muligvis« ikke helt godt nok, men kontekst er afgørende, og på Vesterlauget er det helt i orden, at maden ikke præsenteres med en kaskade af søde detaljer om, hvor økologiske gulerødderne er, eller hvad koen har spist, inden den nænsomt – næsten ude at mærke det – måtte lade livet.

Til oste-pølse-brættet vil jeg sige: Dejligt bræt. Jeg elsker de hårde, salte oste, som jeg kørte rundt i en lækker sennepsmayo og puttede på brød med en fin pølse, som jeg gætter på var en oksespege fra Aalbæk. Men hvis det var mig, der skulle sammensætte et lille osteudvalg til sådan et bræt ville jeg gå efter nogle mere forskellige oste. Hvor var brien? Geden? Den lille blå?

Hopballe-hurra

Retten med braiseret oksetykkam er egentlig ret efterårsagtig. Fedtet er smeltet, så hele udskæringen er mør og trevler fra hinanden på den helt rigtige måde. Sammen med kødet er gulerødder, kartofler og spidskål skåret i rustikke stykker og badet i en fond af krydderurter og hele peberkorn. Vesterlauget er vilde med at braisere, og det virker som om, at der flere gange ugentligt er forskellige braiseringer på menuen. Confit de Canard, revelsben og Hopballe Mølle Kylling går også ofte igen som udgangspunkt for dagens ret, der hver eftermiddag slås op på stedets Facebookside. Kyllingen har jeg fået før, og den smagte fuldstændigt fantastisk i sin servering med estragonmayo, frisk salat og råsyltet fennikel. Hold op, hvor er der meget dårlig kylling derude, enten tør eller pumpet op på lage til uigenkendelighed, men denne kylling var ubetinget noget af det bedste hønsekød, jeg nogensinde har fået.

Til slut får vi en cappuccino og spørger, om de egentligt serverer dessert?

»Det gør vi da. I kan få en Københavnerstang eller en isbåd.«

»Hvad dækker det over?« vil jeg vide.

»Ja, det er isene, kender du ikke dem?«

Allright, her troede jeg måske lige, at vi var ude i en smart dekonstruktion, men niks, vi får serveret klassikerne – en af hver – stadig indpakket i ispapir. Dem kender du nok, så jeg vil ikke gå i detaljer med smagen, men blot sige, at det da er meget sjovt, men at en lille hjemmerørt koldskål også havde holdt sig inden for konceptet.

Vi betalte 375 kroner for det hele. Dyrere skal det ikke være at få god mad, mener Vesterlauget, og derfor er den afslappede servering og de få informationer kun rimelige, fordi de passer ind i konceptet. På en madbodega skal man spise godt, hygge sig, drikke nogle øl og gå mæt derfra, og sådan er det på Vesterlauget. Ingen dikkedarer, bare ja, godt og gedigent. Vi bliver siddende lidt endnu, indtil mørket falder på, og ser igen og igen folk ringe med klokken, når de cykler forbi, eller vinke ind fra gaden.

Vesterlauget Madbodega

Vestergade 50, 8000 Aarhus C

Man-tir: 12-23, ons-tor: 12-00, fre: 12-02, lør: 13-02

Vesterlauget tager imod reservationer på minimum otte personer. Tlf. 86 18 21 00 vesterlauget.dk – dagens ret kan ses på stedets facebookside.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her