Det har vist aldrig været nogen hemmelighed, at denne signatur har en forkærlighed for tawny. Af samme grund er det oftest denne portvinsstil, der flyder i disse spalter fremfor den mere vinøse rubystil.
For tawnystilen gælder, at vinene får lov at lagre længe på fad, hvilket gør at de bliver lyse og nærmest brunlige alt efter, hvor mange år de får lov at ligge. De ’rigtige’ tawnyer hedder enten 10 år, 20 år, 30 år eller 40 år, hvilket betegner gennemsnitsårgangen. Det betyder, at en 30-års-tawny, som den vi skal til at se nærmere på, kan indeholde tawny der har ligget 25 år på fad og være blandet op med tawny, der har ligget hele 40 år. Og endelig er der årgangstawny fra én særlig årgang, som går under navnet colheita.
Tawnyer passer generelt godt til kraftige oste samt chokoladedesserter – eller hvis vinen er rigtig god, skal den nydes for sig selv.
For frisk og frugtig
Kopke fra 1638 er det ældste portvinshus, og de er også kendte for at lave nogle ganske glimrende tawnyer. Man skal ikke lade sig skræmme af, at de er repræsenteret i en del supermarkeder som Aldi eller Rema 1000 – de plejer at være udmærkede køb til prisen.
Denne colheita fra 1984 er tør og ligefrem sherryagtig i duften, og med sin sprittethed river den en smule i næsen. Af at være en tawny med tre årtier på bagen er den meget frugtig. Vinen har den der smukke læderbrunlige farve og ligner en, der burde smage mere af fad, end den gør. Men den fremtrædende frugtige smag dominerer og skiller sig klart ud og gør den frisk, men desværre også for frisk, da den mangler nuancer og kant. Her er noter af tørret abrikos, orange og hasselnød, og der er også lidt rom-rosin over den.
Gedigent håndværk
Det ypperste, når vi taler portvin, er nu engang vintage, som er Rolls-Royce inden for portvine, men hos Hutcheson er det tawnyerne, der tegner husets profil.
Et år længere tilbage end foregående portvin lagde Hutcheson en omgang colheita til rette på egetræsfadene i området omkring Douro-dalen. Det var i 1983, og 30 år senere tappede man så en ganske fin vin, der er perfekt at gå efteråret og koldere tider i møde med.
Umiddelbart dufter den ikke af meget, men det, den byder på, er raffineret og elegant. Til en start er den mindre markant i smagen, men vokser sig større med en god blanding syre og prikken på tungen. Den har noter af tørret æble, der blander sig godt med en duft og smag af figner og nødder. Dog mangler den lige et lag af kompleksitet for at opnå topkarakterer.
Smuk og særlig, men ej sublim
Der er generelt tårnhøje forventninger til tawnyer fra Ramos Pinto, for deres 10 års tawny er og bliver den bedste af sin slags på markedet. Derfor bør deres 30-års-tawny vel være intet mindre end sublim.
Den har en flot dyb rød farve, mens duften ikke er værd at skrive hjem om. Den smager lykkeligvis meget af egetræ med et hint af tobak, men så byder den på et ganske særlig karakteristika i form af amarenakirsebær, som denne signatur ikke tidligere har smagt i en så gammel tawny. Det frugtige bliver blandet med hasselnødder og appelsinskal, som giver den friskhed og en sprød sødme. Det gør, at det ikke er en klassisk 30-års-tawny.
Til 699 kroner skal en 30-års-tawny kunne mere end at være fræk og frugtig. Denne vin er bestemt lækker og skaber nydelse, men byder ikke på en smagsoplevelse af de helt store – og slet ikke når man sammenligner med Ramos Pintos 10-års-tawny, der er en portvinsoplevelse af en anden verden.
