Læsetid: 5 min.

Beværtet: Nyklassisk frokost i det fynske

I den gamle Sortebro Kro standses tiden af velsmag fra såvel køkkenets egnsretter som fra øltjenerens eget bryg
Mere end stemning. Den overleverede kroromantik står ikke alene. Køkkenet sørger for en særlig oplevelse, som giver lyst til at komme igen.

Mere end stemning. Den overleverede kroromantik står ikke alene. Køkkenet sørger for en særlig oplevelse, som giver lyst til at komme igen.

1. november 2014

Lidt uden for Odense i Den Fynske Landsby ligger et stykke historie. Sortebro Kro. Ikke kun krobygningens fortid, men også køkkenets mad har historie. Et enkelt besøg sidste år fremkaldte en helt særlig længsel efter at komme tilbage og sætte sig til bords, igen og igen. Bag kroen står parret Melina og John Kofod, der siden 1998 har sikret, at den overleverede kroromantik lever op til mere end blot at servere en bid mad til forbipasserende og gæster i landsbyen. Sortebro Kro har etableret sig som en velbesøgt destination for folk, der gerne betaler lidt ekstra for en særlig madoplevelse i de stemningsfyldte omgivelser.

Kulissen fortjener et par ord. Forestil dig et bindingsværkhus fra 1805 med småsprossede vinduer med kig til efterårshavens vilde farveskalaer inde fra den lavloftede restaurant med skæve vægge og tilstødende krostue, hvor selv en lille person som jeg gør klogt i at dukke hovedet, før vedkommende træder ind ad døren. Kroen lå oprindeligt nord for Svendborg i Sortebrødre Sogn, men blev pillet fra hinanden, flyttet og genrejst i Odense i 1945 som et del af et socialt projekt. Bænket i restauranten i dag føler man sig som en statist i DR’s omdiskuterede drama, 1864.

Lige indtil maden kommer på bordet. På papiret byder frokostkortet på a la cartesmørrebrødsklassikere, men på tallerknen nyfortolkes de efter tidens populære forskrifter med vægt på lokalt producerede råvarer. Du kan også vælge de allerede sammensatte menuer, eller en frokostanretning som Sildetruget. Børn er velkomne til at spise som voksne eller snuppe børnemenuen, der tager de smås ganer seriøst med en moderne version af kylling og softice til 135 kr.

Vi bestiller drikkevarer, og en ung kvindelig kok møder os med et trug fyldt med forskellige brød og præsenterer udvalget, som vi kan vælge frit fra. Vi vælger det hele. Lyst brød bagt på surdej og rug, rugbrød bagt på fem kerner, franskinspireret baguette hårdt bagt på øl og æblemost og med en sprød, sprød skorpe og med en næsten brændt mørk smag. En stor kontrast til den italienske focaccia, der er rig på olivenolie og har blød skorpe og luftig krumme. Smurt med smør kan puritanere fristes til at kalde kombinationen syndig. Vi andre kalder det sund fornuft og når at bestille mere brød til smørret.

Snaps til Sol over Bogense

Heldigvis kommer de første to serveringer af de fire vi har valgt, inden vi spiser os for mætte i brød. Den hjemmerøgede laks er udsolgt, men vi klager bestemt ikke over krebsene. Fra Svendborg. De serveres helt klassisk med mayonnaise, dild, grillet citron og det gode foccacia, her ristet. Seks røde krebs ligger smukt og dekorerer en skål fyldt med sten. Haler og kløer er sprættet op til hjælp, så jeg nemt kan hive de delikate og saftige tilpas tilberedte kødbidder ud og bygge mig en lille krebsemad. For nej, der er nu ikke meget mad i de små krebs, men nydt langsomt med en hilsen i den hjemmelavede snaps på krondild rammes man med noget nær en himmerigs mundfuld.

Af gode grunde er der i den gamle bygning ikke åbent køkken. Men de små ruder i væggen gør det muligt at skimte aktiviteten i køkkenet gennem smukke flasker linet op i karmen. Vi spiser en sen frokost, og kokkene er vist i færd med at forberede til aftenkortet og vores næste ret, sild. Det kunne være klassikeren, Sol over Gudhjem, men her er det kroens egen version med letrøget sild fra Bogense anrettet med æggeblomme, radiser, dild og pur- og rødløg. Og rygeost selvfølgelig. Til det kernefyldte rugbrøds mørke intense smag passer de letrøgede sild godt med blommens fedme, de skarpe løg og den cremede rygeost.

Lokal-darlingen rygeost

Og netop rygeost løfter den helt simple ’Den Fynske Salat’ til en ret, som jeg jævnligt drømmer om og tænker tilbage på efter første besøg på kroen sidste efterår. En cremet rygeostdressing lægger sig om hjertesalat og drysses gavmildt med en skarp karse og sprødstegt bacon. Øverst pryder tre store pocherede æg den dybe tallerken, og dertil får vi ristet brød til først at prikke og sidenhen dyppe i blommerne, når de flyder ud.

Hold op, det er en servering, som bider evergreenklassikeren cæsarsalat i haserne. Hvis det overhovedet giver mening at tale om danskerens nationalret, så fortæl Dan Jørgensen, at Den Fynske Salat er en værdig kandidat.

Vi har nu Sortebro Kros anden hjemmelavede snaps i glasset. Skovmærkesnaps. Den skarpe alkohol med en let anissmag kunne klæde en dessert. Til næste ret, smørstegt rødspættefilet, er den en lidt skæv makker. Men vi insisterede nu også selv på at smage den. De tre fileter af rødspætte fra Vesterhavet er paneret i rugmel og følges af en skarp syrlig hjemmelavet pickles på blomkål, gulerødder, squash og andet godt, jeg umiddelbart ikke spotter. Så får vi små kogte kartofler, en skål med hjertesalat og radiser klædt i dildolie. Serveringen kan i sig selv udgøre bare én frokostret. Simpel og veltillavet. Men vi har været lidt ivrige i bestillingen midt i gensynsglæden og ender på en regning på 1.087 kr. for fire frokostretter, en specialbryg og fire hjemmelavede snaps.

Luksuriøst seriøs ølbryg

Og så til øllet. Gennem frokosten har vi nydt Bøgedal Sortebro #2. En lys perlende og humlet sag, serveret i hvidvinsglas ved en temperatur varmere end gennemsnitsskænkningens for at gøre udtrykket mere vinøst og aromatisk, lærer jeg senere. Det er kroens signaturøl, udviklet og brygget af restaurantchefen Heine René Egelund i samarbejde med bryghuset Bøgedal. Tjeneren ved ikke så meget om øllet, og da Egelund ikke selv er til stede, giver jeg ham et kald efter hjemkomst. Han er tydelig grebet af øllet. Entusiastisk og pædagogisk fortæller han om, hvordan manglen på ordentlig julebryg satte ham i gang med arbejdet med restaurantens ølprofil og med at brygge selv for godt fire år siden. Et spændende valg, for selv om vi er en øldrikkende nation og trods mikrobryggeriernes popularitet, er der stadig langt imellem restauranter, der tager øllet som madens medspiller sådan rigtigt seriøst.

Det gør Egelund. Sideløbende har han uddannet sig som beer sommelier, altså øltjener. En relativ ny uddannelse i Danmark, der netop skal ruste tjenere til at vælge øl til mad og skabe store oplevelser. Det med de store oplevelser er ellers egenskaber, som de fleste ellers kun tillægger vin.

Inden vi ringer af, løfter Heine René Egelund sløret for planer med øllet. Bryg #2 viser sig nemlig at tilhøre en serie på foreløbigt seks øl, og i vente har kroens gæster bl.a. juleøl på krondild serveret fra november i år, en sommerøl på byg fra Johannes fra Djursland, serveret fra marts 2015 og en stout dessertøl med kakao serveret fra november 2015. Alle rigtige gode anledninger til at gæste kroen, igen og igen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mikael Velschow-Rasmussen
Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu