Læsetid: 5 min.

Beværtet: Den sidste ost var lidt vild

Et forrygende sted for os, der elsker at høre om historierne og håndværket bag det, vi putter i munden
Præsentation. Man kan kigge ud til kokkene i køkkenet fra restauranten. De er begge vanvittigt dygtige til at præsentere retterne, som de selv går ud til bordene med.

Tor Birk Trads

22. november 2014

Lad mig starte bagfra og gå direkte til vurderingen. Det må man godt, når madoplevelsen har været så god, at der skal en del spontan jubel og hujen til, før man kan dæmpe sig selv og redegøre for, hvad man har spist, og hvorfor det fik en helt op at ringe. De næste par linjer vil derfor være dedikeret til den helt umiddelbare begejstring, som oftest nedtones og bearbejdes før den rammer trykken:

Åh, snacks i flere etaper. Og mascarpone. Og mindst 10 forskellige andre oste. God stil at servere to slags smør. Hvor vild var vores tjener ikke lige til det med vin? Og kokkene lignede kokkene fra Lady og Vagabonden. Høj og slank. Lav og bred. Og hvor var de gode til at fortælle historier om den mad, de serverede. Fra nu af vil jeg kun spise limousine-kvæg. Og drikke hvid portvin. Og lave sauce af brunsviger, som jeg vil bade alting i.

Jep, den kun få måneder gamle restaurant Gastromé i Aarhus er god. Rigtig god. Mine tre medspisere og jeg går derfra og ud i novemberaftenen med smil på læben. Min svigerfar får sagt »hold op, hvor var det godt« mindst fem gange, før vi når hen til bilen, som holder parkeret på havnen.

Nu har jeg fået afløb, og de, der synes, min spontane begejstring er uprofessionel, kan med fordel læse anmeldelsen herfra og ned.

Halv gas eller fuld gas

Vi starter med ferskenfrisk cava og snacks. Jeg lægger ud med husets eneste cocktail med gin, ingefær og citron. Den starter bittert, men forvandler sig tjept derefter og bliver sød. Jeg er en gris med ingefær og kunne måske ønske, at den rev lidt mere, men igen: Jeg er en gris. Ind på det runde bord kommer en smuk anretning af høje, salte grissini, som dyppes i en blød og grøn estragonmayo. Ved siden af en skål med fire hårdtbagte jordskokker, som står og balancerer i en hvid creme af mascarpone med citron. Nøddeagtigt, fedt og syrligt på samme tid.

På Gastromé kan man vælge mellem to menuer. Man kan vælge ’halv gas’ og få tre retter til 398 kr., eller man kan give den ’fuld gas’ og få syv retter til 689. Vi kører den ind med halv gas med tilhørende vinmenu, men halv gas føles som om, vi giver den fuld gas, for vi bliver hele tiden imponeret af små overraskelser.

Den første kommer, da vi tror, vi skal til forretten, som er kammusling. Ind på bordet kommer fire små dybe tallerkener med et lille bitte stykke toastbrød toppet med en balsamicomarineret marksvamp. »Her er lidt at varme smagsløgene op på«, siger vores tjener og hælder varm svampeconsommé over svampetoasten. Gastromé har delt deres snacks op i to etaper, og det vinder de på. At få noget serveret, man slet ikke havde set komme, føles som at få en lille gratis gave, og går rent ind ved et bord bestående af tre jyder og en fynbo.

Friteret rensdyrlav

Og så kommer kammuslingerne. De er røgede, skåret i tynde skiver og serveret oven på en løvstikkemayo, hvori et par små persillekogte kartoffelskiver putter. Ovenpå troner en luftig gang revet vesterhavsost. Det er fedt at få kammuslingerne på den røgede måde og vinen, som er en spansk, hvid Bodegas Val de Vid Verdejo 2013 fra Rueda-området, er helt ren og rensende til.

Overraskelse nummer to kommer i brødkurven. Ikke mindre end tre forskellige slags brød, kan man finde her. Det bedste er Gastromés version af foccacia med fermenteret kartoffel – potat, der har hygget lidt for længe og begyndt at rådne – toppet med noget porrekrøl. Hertil kommer to slags smør. Standardsmør – som jeg tror, stedet selv har kværnet – og brunet smør-smør, som smager helt fantastisk nøddekaramelliseret.

Der er to kokke i køkkenet, som man kan kigge ind til fra restauranten. Den ene er bred, den anden er smal, men begge vanvittigt dygtige til at præsentere retterne, som de selv går ud til bordene med. Den smalle kok og vores søde tjenerinde, som har fuldstændigt styr på vinene og bordets opfølgende spørgsmål, serverer hovedretten: Oksemørbrad fra limousinekvæg med svampe, rødbeder og lakrids toppet med varm glace – vi kalder det sovs – rød skovsyre og friteret rensdyrlav. Limousinen er fuldstændig mør og rosa hele vejen igennem. Det er en virkelig fin og lækker efterårsret, men da tallerkenerne bæres ud kan jeg kan ikke lade være med at bemærke, at nogle har levnet rensdyrlavet. Det er alle vist ikke klar til, mens jeg synes, det er frækt. Vi drikker en rigtig god økologisk, spansk Sa Natura Terra Alta, Celler Piñol fra 2009, som bliver serveret helt rigtigt køligt, men det der gør mig gladest i munden, er sideanretningen – kartoffelmos med marv og hasselnødder, som smagte sygeligt godt.

Ostefortæller

I menuen finder man ledetrådene æble, karamel og kærnemælk om desserten. Da den smalle kok serverer den, bliver han helt glad, da han hører, at min svigermor er fynbo. I den lille gryde, han holder foran sig, har han nemlig en varm brunsvigersauce, som hældes ovenpå den yndigt anrettede dessert af blandt andet æbleis og små kugler af friske æbler samlet i den østjyske Vilhelmsborgskov. Egentligt er ostene et tilkøb, men vi får at vide, at kokkene er i et særligt godt humør, og derfor erstatter de kvit og frit min og min svigerfars æbledessert med to gange ostebræt. Og hvilket bræt! Præsentationen er den mest fantastiske gennemgang. Den varer flere minutter og handler om hollændere med hestevogne, lokale miniproduktioner og om, hvilken rækkefølge, vi skal spise ostene i. »Den sidste er lidt vild,« får vi småfnisende at vide om den brun-sorte ost, der skal spises sidst. Jeg har glemt, hvad det var for en, men ja, den var vild. Jeg måtte levne lidt af den, mens min svigerfar fik ros for at have skrabet sit bræt.

Vi skåler henover osten i karamelagtig hvid Ramos Pinto-portvin, mens de andre klinger glas i en sød og frisk østrigsk Tschida Angerhof Muskat Ottonel. Alt er godt, og snart står vi ude på kolde Rosensgade med store, smålykkelige smil på.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu