Læsetid: 5 min.

Europa er ikke slut

Europa er ikke bare EU, og historien er ikke slut. Afslutningen på et enormt trebinds værk om Vestens politiske historie demonstrerer, at Europa ikke kun er noget, der er, men også noget der hele tiden sker
Klassekamp. Østtyske arbejdere foran deres privatiserede arbejdsplads i 1990. Curt Sørensens trebindsværk prøver at forstå de sociale og politiske moderniseringsprocesser, ikke mindst de klassemæssige forhold og spændinger, der igen og igen skal finde sig en løsning og udladning i Europa.

Klassekamp. Østtyske arbejdere foran deres privatiserede arbejdsplads i 1990. Curt Sørensens trebindsværk prøver at forstå de sociale og politiske moderniseringsprocesser, ikke mindst de klassemæssige forhold og spændinger, der igen og igen skal finde sig en løsning og udladning i Europa.

Scanpix

8. november 2014

Den pensionerede professor i statskundskab Curt Sørensen har produceret et trebinds magnum opus på 3.000 sider om det moderne Europas historie. I modsætning til mange andre fremstillinger af Europa er dette faktisk af Europa og ikke kun Vesteuropa.

En grund blandt andre til at læse dette kæmpeværk er, at det vestlige og østlige Europa skrives sammen, fordi de analyseres med de samme værktøjer og begreber fremfor at se Vesteuropas udvikling som den naturlige, der bare kræver almindelige, naturlige, selvfølgeliggjorte begreber til at forstå og så Østeuropa og særligt Rusland, der kræver særlige, eksotiske og ofte moralsk negativt ladede begreber for at forstå.

Man kan diskutere, om analyserammen er korrekt, om den kan favne alt det, den sættes på arbejde til, og om den er stringent nok defineret, men det er en kæmpe gevinst at have et værk, der tager Europas samlede historie fra omkring 1600-tallet til i dag alvorligt som én sammenhængende historie. Med en velkommen prioritering af Øst- og Centraleuropa særligt i de to første bind gives et godt korrektiv til alle forestillingerne om Europa som EU-landene.

Tre helt store begreber

I første bind, der blev anmeldt her i avisen i marts sidste år, handlede det om århundrederne op til Første Verdenskrig, hvor nationerne og staterne blev dannet og hvor der var en smertefuld og kompleks overgang fra feudalsamfundets privilegiesamfund til den moderne tidsalders klassesamfund; andet bind var om de tumultariske mellemkrigsår og Anden Verdenskrig, hvorledes forskellige udviklings- og moderniseringsmodeller kæmpede politisk og siden militært; tredje bind handler om Østeuropas efterkrigshistorie, Sovjetunionen og østlandene under Den Kolde Krig og omorganiseringerne efter Murens fald; om Vesteuropas integration i en militær, økonomisk og politisk blok og de aktuelle politiske skillelinjer; og endelig en afsluttende diskussion af det, der kaldes moderniseringens problematik, dvs. spørgsmålet om, hvorfor den sociale forandring forløb som den gjorde, hvad dens drivkræfter, paradokser, konflikter og løsninger handlede om.

Igennem alle tre bind handler det om at forstå de sociale og politiske moderniseringsprocesser, ikke mindst de klassemæssige forhold og spændinger, der igen og igen skal finde sig en løsning og udladning. Her er det igen velkomment, at Sørensen ikke reducerer klasse til arbejderklasse, som det ofte gøres, når folk selvsikkert (sejrsikkert?) proklamerer klassesamfundets ophør, ’fordi der ikke længere er nogen arbejdere’. Curt Sørensen arbejder med et langt mere differentieret klassebegreb udarbejdet for at fange de udviklinger, formationer og praksisser, der forhandles og konfliktes i et stadigt foranderligt klassekompleks.

Den sociale forandrings hvordan

Stat, nation, klasse, som det samlede værk hedder, skriver disse tre kæmpe begreber og fænomener sammen, ikke for at reducere de to til en af dem som statscentrister, nationalister eller vulgærmarxister ville gøre det, men for at forstå deres samspil. Det er komplekst. Det er formodentlig umuligt at indfange analytisk i al dets omskiftelighed, men her er det forsøgt og gjort. Ikke gjort som i færdigt. Det er jeg sikker på, Curt Sørensen ville være enig i, selv efter de mange årtiers og siders arbejde. Der er ingen afslutning, hverken på historien eller på refleksioner over den. Men det er gjort som i et vældigt forarbejde til den videre refleksion for alle os andre også.

Dette tredje bind, ligesom bogen i sin helhed, er ikke for alle. Ikke fordi jeg tror folk ville blive skræmt væk af dens marxistiske udgangspunkt – der holdes, i hvert fald indtil nutidsdiskussionen afbalanceret kritik af alles teoretiske fejltagelser og politiske krænkelser. Men bogen vil være skræmmende for dem, der ønsker en historisk fremstilling af Europas udvikling. Dette er en politologisk historieskrivning optaget af kausalforklaringer, makroanalyser og generaliserbare udsagn om særligt statens og klassernes udvikling og interaktion på tværs af tid og sted.

Curt Sørensen er ikke interesseret i den rene begivenhedshistorie, hvor vi konstaterer og registrerer begivenhedernes gang. Ambitionen er at forklare de stadigt omskiftelige, men tungtvejende relationer mellem historiske aktører, der agerer nu og her, og så de strukturelle forudsætninger for den ageren. Derfor er de historiske begivenheder først og fremmest anledning til at undersøge hvorfor sådan, hvorfor lige her og ikke der, hvorfor forløb historien sådan?

Hvorfor-spørgsmålene er vigtige, fordi de indikerer, at der er en tilfældighed i historiens forløb. Det kunne være gået ganske anderledes. Intet var bestemt til at forløbe sådan. Men tilfældighed er ikke det samme som kaos og forudsætningsløshed. Social forandring er både åben og struktureret, og hvis man ønsker at forstå den, lad os bare kalde det dialektik, så skal der lige så meget historisk fakta som teoretisk refleksion. Hvis der er ét spørgsmål, der springer ud fra alle bogens 820 og hele værkets omkring 3.000 sider, så er det den sociale forandrings ’hvordan’.

Historieteori og teorihistorie

Bogen og det samlede værk er derfor optaget af at diskutere sin teori. Der er bogen en vekslen mellem den historiske fremstilling og så grundige diskussioner af de fremstillinger og teorier, bogen trækker på, er inspireret af eller står i opposition til. Dette er historieskrivning for teoriudviklingens skyld, og teoriudvikling for historieskrivningens skyld. Det skal man kunne lide. Personligt kan jeg godt lide det.

Der trækkes på et utal af sekundærkilder og teorier og deres teoretiske forudsætninger diskuteres og vurderes. Det får nogle steder et lidt for automatisk præg, da modstanderne, liberalistiske, konservative såvel som marxistiske, ofte grupperes i den evolutionære skole, der ser historien som ’et historisk nødvendigt og fremadskridende forløb med en naturlig endestation’. Det virker til tider som et lidt groft instrument og som en lidt for let afvisning af mere subtile positioner. Det er ofte ikke forkerte kritikker men andet og mere kunne også siges om dem. Så er der til gengæld mere substans og bid i diskussionen af vennerne, hvis teorier og læsninger anvendes, diskuteres og evalueres med blik for såvel styrker som svagheder.

Dette er ikke værket om Europas historie, og den prøver heller ikke at være det. Men det er et rigtigt godt bud på den politiske historieskrivning om Europa og et vigtigt referenceværk for alle, der ønsker andet og mere end begivenhedernes historie.

Curt Sørensen

Stat, nation, klasse, bind 3

822 sider. 399 kr.

Frydenlund

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jakob Lilliendahl
  • HC Grau Nielsen
  • lars abildgaard
  • Jan Weis
  • Niels Engelsted
  • Mihail Larsen
  • Olav Bo Hessellund
Jakob Lilliendahl, HC Grau Nielsen, lars abildgaard, Jan Weis, Niels Engelsted, Mihail Larsen og Olav Bo Hessellund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Olav Bo Hessellund

Et imponerende og i dansk sammenhæng enestående værk, som fortjener at oversættes til hovedsprogene. Glæder mig til også at læse bind 2 og 3.

HC Grau Nielsen, lars abildgaard og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar