Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Dråbefangst: Til fedt, salt sukker, syre og forsvarlig kvalitet

Moderne Tider
13. december 2014

»Velbekomme jer,« sagde den gamle farmor, når familien skulle lette måsen fra middagsbordet, og især juleaften vaklede man så med fyldt bug hen til den nærmeste lænestol og sank omkuld. Her kunne den gamle kones kogekunst fordøjes, og da ingen dengang spekulerede på hverken dyrevelfærd eller gift i maden, kunne man med ro i sindet slappe af. Så nemt går det ikke i dag.

Man skal efterhånden være både blind og døv, hvis man ikke har opdaget, at der er noget galt med det, mange af os putter i munden – også i julen. Selvfølgelig har ikke alle læst landmand Lone Vitus’ bog Mad versus fødevarer, der med stor præcision spidder det konventionelle landbrug, der fylder os med grøntsager fulde af giftrester og dyr, der har levet grusomme liv, men de fleste af os kan trods alt både læse og regne. Et hastigt blik på decembers mange tilbudsaviser siger det hele: Kamsteg til 12,95 kr. halvkiloet eller en hel and til 69,95 kr. det hele inklusive moms og fortjeneste. Til den pris kan det kun være skidt.

Skal man med ro i sjælen i gang med julens rødvinsudbud, må man derfor som minimum sørge for, at den mad, der skal sættes vin til, er værd at servere. Der er ikke meget sjov ved toplækker rødvin til penicillin- og pesticidrester og usle griseliv.

Julevin skal kunne holde til fedt, salt, sødt og syren fra rødkål, og ugens otte anbefalinger kan alle stå julemiddagen igennem. Skruer man en smule ned for gaveorgiet, er der måske plads til at skrue op for vinbudgettet – selv oven på købet af en glad velfærdsgris eller økoand.

Elegance

Er man til elegance midt i juleriet, presser tre vine sig på: Tour Saint Michelle 2012 giver en fin, klassisk Chateauneuf-du-pape-smag til en rigtig fornuftig pris og bør glæde de fleste med sin solide blanding af stor frugt og behagelig finish. En ufiltreret 2012 La Forge estate Syrah fra Pays d’Oc kommer i klummeskriverhjemmet højt op på årets liste med sin kraftige smag af mørke bær, krydderier og en lang , tør eftersmag, der vidner om talent for fadlagring. Økologerne kan så sætte streg under den gode smag med østrigske Sankt Laurent reserve 2011. Det er en tør, elegant og frugtrig vin, der i denne håndgjorte udgave pirrer både næse og gane med stor dybde og diskret fadsmag.

Muskelmasse

Lige knap så elegante, men til gengæld kraftfulde, følger fem flotte julebud: En Minervois 2012 Laville-Bertrou, der med god syrebalance, masser af kompleksitet, kant og balancerede krydderier nær var røget med blandt de elegante, står flot til gris. En Langhorne Zinfandel 2013 viser, at australierne også har styr på denne drue, og leder med sødme, kirsebær og lidt blomme i smagen tankerne hen på, at vi også skal levne plads til dessert. Montezovos 2012 Ripasso er en klassiker, der med sin råstyrke, gode sødme og fine kirsebær peger samme vej uden at klistre julemiddagen til. De bredskuldrede af begge køn vil sidde naglet til stolen med spanske Tres Picos lille mesterværk på Garnacha. Årgang 2012 med sin smag af mørke bær, vanilje og blomme er på alle måder en stor mundfuld.

Både-og

Og endelig, hvis man vil kombinere det kraftfulde og det elegante: en sydafrikansk Bernard series SMV 2012. Lagret på små fade i den klassiske druekombination Shiraz, Mouvedre og Viognier med intens frugtsmag, der blander røde og sorte bær, chokolade og sol, vil den føre direkte hen i lænestolen. Man får brug for et ’velbekomme jer’.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her